Giv en skadet spiller en anden rolle

Involvér skadede spillere i vigtige opgaver, mens de står uden for gruppen, slår håndboldtræner Michael Iversen fra Rækker Mølle KFUM fast

Skader rammer tit den aktive hårdt socialt og mentalt Foto: Lars Holm

Ude af øje, ude af sind. Kom igen, når I er klar.

Sådan tænker mange trænere uanset idrætsgren på boldspillere, gymnaster, løbere, der bliver alvorligt skadet og tvinges ud i en længere pause. 

Træneren har rigeligt at se til med sin fysisk og taktisk målrettede træning til også at tage hånd om de sociale og mentale konsekvenser, der kan ramme den idrætsudøver eller motionist, som får en slem skade. 

Men nogle trænere erkender, at de har en rolle at spille for at bevare motivationen hos en skadet. 

En af dem er Michael Iversen, der træner 3. divisionsholdet kvinder i Rækker Mølle KFUM. 

Knyt den skadede socialt til gruppen 

Om sin rolle som motivator siger han: 

”Det handler lidt om fingerspitzgefühl og det er i sidste ende op til spillerens eget behov. Jeg vil ikke lægge pres på den skadede spiller for at få dem til at møde op. Men kan jeg give hende en håndsrækning, gør jeg det gerne.” 

Michael Iversen prøver derfor at inddrage en skadet spiller så meget som muligt for at knytte spilleren socialt til holdets aktiviteter. 

”Jeg giver roller til dem, der gerne vil komme til træning. Nogle ønsker det ikke. Men de første skal du bare holde forbindelsen til og opfordre dem til at møde op til et antal træninger og udføre en opgave,” siger han og giver et eksempel: 

”Jeg har en skadet spiller, som laver statistik for holdet ved kampene. På den måde kan hun føle sig med omkring holdet og jeg viser hende, at hun er vigtig, selv om hun er skadet.” 

Kan jeg give en skadet spiller en håndsrækning, gør jeg det gerne for at holde hende tæt på holdet

Michael Iversen, træner for Række Mølle KFUMs 3. divisionshold kvinder i håndbold

Læg planer sammen med den skadede 

Michael Iversen ved, at det kan være svært for en skadet spiller selv at påtage sig en social rolle i forhold til holdet. 

Derfor inviterer han spilleren ind i fællesskabet og siger: 

  • du kan møde op til træning og sætte kegler op
  • du kan deltage i de skadesforebyggende øvelser
  • du kan føre statistik over skud og redninger i kampene
  • du kan være med til at evaluere træning og kampe set med en spillers øjne

”Sæt dig ned med spilleren og overvej, hvad I begge vil gøre og opnå i den periode, en længerevarende skade sætter spilleren uden for holdet,” siger han om trænerens rolle som dén, der kan gøre meget for at holde den skadede tæt til fællesskabet.

”Og så skal træneren passe på med at presse spilleren til at gå for tidligt i gang,” advarer han. 

Andre opgaver er vigtige 

En skadet spiller, som Michael Iversen har erfaring med at samarbejde med, er målmand Carina Damgaard Jensen. 

Hun har fået så mange bolde i hovedet, at hun endte med at få en hjernerystelse, der fortsat holder hende uden for banen. Skaden hæmmer også alt andet i hendes hverdagsliv. 

”I starten lige efter min skade følte jeg mig uden for både træneren og mine holdkammerater. I den fase var det mig selv, der skulle tackle den situation,” fortæller hun. 

Giv den skadede en rolle med ansvar

Snart begyndte de andre spillere og Michael Iversen at spørge hende og sms’e hende, hvordan det går. De inviterer hende til sociale komsammen’er.

”Michael gav mig også den opgave at føre statistik ved kampene. Jeg føler her, at jeg har fået en vigtig rolle, ligesom jeg henter is til en skadet spiller og klarer andre små opgaver,” siger hun.

Carina Damgaard Jensen finder det fedt at have fået en rolle at spille i forhold til holdet.

”Det giver mig et ansvar på holdet, så det var godt at blive spurgt om det.”

”Var jeg ikke blevet spurgt, havde jeg ikke været en del af holdet i dag, fordi det er svært selv at få sig til at spørge som spiller.”

Som skadet skal du lytte efter dine krops signaler

Hendes råd til andre skadede spillere er, at man skal lære sig selv og sin krops signaler at kende, når man er skadet, og så handle efter det.

For eksempel kan hun ikke deltage i julefrokoster eller fester med meget støj på grund af hjernerystelsen.

”Men jeg vil gerne deltage i hyggemiddage og andre sociale arrangementer, der kan holde mig knyttet til fællesskabet på holdet,” siger hun om den motivation, det er at få en rolle at spille i forhold til holdet og holdkammeraterne.