Trænere og instruktører skal turde stille krav til børn og unge

Den mentale sundhed hos vores nuværende børne- og ungegeneration er udfordret. Derfor dette opråb til trænere og instruktører om at turde stille krav, være til stede som voksen og ikke mindst forvente noget af børn og unge, for det har de – og ikke mindst deres mentale sundhed og dannelse – godt af.

I dag har børn og unge, mere frihed end nogensinde. Der er smartphones, MobilePay, digitale fællesskaber i lommen og forældre med stor rummelighed. Børn og unges identitetsudvikling kan tage et virvar af veje og de er i stigende grad selv ansvarlige for den, end man så tidligere og fra en stadig yngre alder.

Den store frihed til at kunne blive lige hvad man vil, kan omvendt udfordre denne generation af børn og unge på blandt andet den mentale sundhed og deres sociale fællesskaber.

Stor frihed og rummelighed har også forplantet sig til idrætslivet. Med gode intentioner giver vi mere frihed og selvstyring til vores børn og unge i foreningslivet.

Denne udvikling er positiv, og motiverende miljøer er afgørende for børn og unges deltagelse. Men reelt overser vi i stigende grad en vigtig del af børn og unges udvikling ved ikke at stille tydelige krav eller forvente noget af hinanden (træner <-> udøver).

For børn og unge er det nemlig afgørende at opleve og lære, at de er en del af et forpligtende fællesskab. Det er dannende at opleve forpligtelse, og især her har idrætsforeningerne et stort potentiale, for vi har fællesskaber og rammer til at skabe gode forudsætninger for børn og unges udvikling.

Du er en del af besætningen

”Børn og unge skal have at vide at du er en del af besætningen, du er ikke en passager," sagde professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen engang.

Ergo - at stille krav til børn og unge er vigtigt, for det viser dem, at det betyder noget for dig, at de gør sig umage på banen såvel som i træningslokalet. Voksne som forventer noget af dig, giver indtryk af, at deres handlinger betyder noget, og dermed også med til at give retning.

Reelt overser vi i stigende grad en vigtig del af børn og unges udvikling ved ikke at stille tydelige krav eller forvente noget af hinanden

Voksne vil altid være vigtige rollemodeller og inspiration for børn og unge, om de giver udtryk for det eller ej. Derfor skal vi hjælpe dem med at finde retning i det oprørte hav, som børne- og ungdomslivet kan være. Her er forventninger og krav det kompas, som kan lede sikkert i havn.

Det kan du gøre som træner

Derfor vil jeg anbefale, at trænere overvejer følgende:

• Vær tydelig omkring hvad det vil sige at være en del af fælleskabet på dit hold eller i din klub
  (Hvad er jeres værdier, hvad kendetegner jeres fællesskab? F.eks. at I er rummelige?)
• Vær tydelig omkring de forventninger, der er for jeres hold
  (Hvad er jeres mål for jeres fællesskab? F.eks. at I gerne vil spille spillet på en bestemt måde)
• Vær ikke bange for at tale om det, når I ikke når jeres mål som hold (fx at I ikke spiller spillet på den måde I gerne vil) eller når en spiller eller flere ikke er i tråd med holdets værdier (de fælles værdier som kendetegner jeres fællesskab f.eks. når man ikke udviser rummelighed, hvis det er jeres værdi)
• Inddrag gerne dine spillere eller udøvere i at udforme værdier og mål. Det skaber motivation og trivsel, men det er op til dig som kaptajn på jeres idrætsskib at disse mål og værdier er i spillernes bevidsthed og prioriteres
• Tænk I at gøre det betydningsfuldt at være en del af besætningen på jeres skib. Værdier og mål er her som et velkalibreret kompas.