7 sjove apps til at undervise og aktivere dine børn hjemmefra

Teknologi og sjove apps kan hjælpe forældre og børn med at huske bevægelsen i en hverdag præget af corona med ekstra tid i hjemmet.

SMARTsport har udviklet et hav af færdige opgaver til appsene, som du kan downloade, så det er super nemt at komme i gang. Foto: Mads Pedersen

Skolerne er lukket ned, og tusindvis af danskere arbejder hjemmefra. For forældre betyder det hjemmeundervisning og ekstra meget tid med børnene.

Læs også: Tema: Lær din krop at kende med disse 10 øvelser

Det kan være svært at passe sit arbejde, når man samtidig skal hjælpe sit barn med skolearbejde, finde på underholdning og huske at bevæge sig. Men heldigvis er der hjælp at hente, og den kommer fra teknologien.

”Mange børn synes, det er sjovere at bevæge sig, når de har telefonen i hånden. De bliver motiverede af den, fordi det er et redskab, de kender rigtig godt, og som de er gode til,” siger Cathrine Ravn, der er projektmedarbejder for DGI-konceptet SMARTsport.

SMARTsport er oprindeligt et projekt, der forsøger at hjælpe lærere og pædagoger til at få mere bevægelse ind i undervisningen ved hjælp af apps. Men nu kan de samme apps glæde coronaramte forældre og børn.

Telefoner motiverer flere til bevægelse

Forældre kan have svært ved at finde på interessant og lærerig hjemmeundervisning, som ikke bare er at skrive en stil eller lave regnestykker. Og det kan være endnu mere udfordrende at finde på undervisning, der også motiverer til bevægelse. Her kommer telefonerne ind i billedet.

”Børn har ofte rigtig gode oplevelser med deres telefoner, fordi det er sjovt, når de får lov at spille spil. Og der er ingen, som har dårlige oplevelser. I skolegården er det normalt fodbold og rundbold, der spilles, og der er altid nogle, som er de dårligste og bliver valgt sidst,” forklarer Cathrine Ravn.

Læs også: Virtuel og virkelig verden spiller sammen i smartsport

”Det er der ikke, når det gælder telefonen. Der er mere ligeværdighed, og det gælder også for dem, der normalt ikke løber hurtigst.”

Det er ganske simpelt at komme i gang. Nogle apps kræver blot at blive installeret på telefonen, mens andre kræver en smule forberedelse fra forældrene på computeren. Er du i tvivl, er der online kurser, der forklarer, hvordan du gør.

Herunder får du Cathrine Ravns anbefalinger til 5 gode apps, der kan gøre hjemmeundervisningen lidt sjovere for dig og dit barn.

Færdige opgaver til mange fag og børn i alle aldre

dgi.dk/smartsport kan du downloade færdige opgaver til appsene.

Har du for eksempel et barn i indskolingen, kan du vælge den kategori og finde relevante læringsaktiviteter og opgaver til appsene i fag som dansk, matematik og sprogfag.

Brug kategorierne 'Indskoling', 'Mellemtrin' og 'Udskoling' i topmenuen og vælg herefter fag for at finde opgaverne.