Pernille Aagaard Kristensen starter typisk med en sangleg og en fagtesang, det kan være ’Lille Peter edderkop’ og ’Hjulene på bussen’, hvor de bevæger sig til det, der synges i sangen.
Efter sanglegene følger nogle forskellige øvelser, som er pakket ind i leg.
”Sidst var vi i cirkus. Her skulle vi trampe som store elefanter og strække os, så vi blev høje som giraffer.”
Pernille Aagaard Kristensen, instruktør
Forinden første træning online, kørte den garvede instruktør rundt til de deltagende familier med en pose, der indeholdte forskellige remedier. Det var ærteposer, fjer, sæbebobler, rasleæg, balloner og tørklæder.
Når der er onlinegymnastik, inkorporerer Pernille Aagaard Kristensen en til to ting fra posen i programmet. Men man kan også anvende ting, som de fleste folk har derhjemme. Det kan være en madras eller et tæppe til at slå kolbøtter på, siger hun