Frivillighedsuddannelse - Hjallerup

Hvornår
7. nov 2023 kl. 17:30 - 5. mar 2024 kl. 21:00
Hvor
Hjallerup Kulturhus, Nørre Allé 3, 9320 Hjallerup, Danmark
Hvem
Trænere
Ledere

Nummer
202401853002

Vil du være den bedste til at arbejde med frivillige i din forening?

Få nye fælles værktøjer til at lykkes med frivilligheden i jeres forening. Mangler din forening frivillige eller har I udfordringer med at motivere, dem I har? Vi giver dig med frivillighedsuddannelsen redskaberne til at udvikle frivillige i din forening.

Klik her og se, hvad tidligere deltagere på uddannelsen siger.

Vi tilknytter en konsulent til jeres forening, som kan rådgive under uddannelsen og hjælpe med implementering af strategien undervejs.

I skal være minimum to fra samme forening for at deltage.
 

Oversigt over modulerne:

  • Modul 1: Tendenser om frivillighed
  • Modul 2: Planlægning og organisering
  • Modul 3: Rekruttering, nye frivillige og involvering
  • Modul 4: Ledelse
  • Modul 5: Motivation og frivilligpleje


Priser:

Pris pr. deltager kr. 5.000,- v/2 deltagere pr. forening (min. 2 deltager pr. forening)

Pris pr. deltager kr. 1.300,- for 3. person eller flere fra samme forening

Mange foreninger har allerede været på Frivillighedsuddannelsen. Erfaringerne er gode, og uddannelsen er populær. Vores forventninger til forløbet og jeres udbytte er derfor høje ;)


Pris for IKKE DGI-medlemmer

Pris pr. deltager kr. 7.500,- v/2 deltagere pr. forening (min. 2 deltager pr. forening)

Pris pr. deltager kr. 1.950,- for 3. person eller flere fra samme forening

Borgerforeninger, højskoler, organisationer, spejdere - ALLE er velkomne på uddannelsen!


Det er muligt at søge tilskud hos jeres kommune. Når I tilmelder jer skal I angive hvilken forening I tilhører. Ved tilmeldingsfristens udløb sendes samlet regning til foreningen.

Er Hjallerup ikke for jer? Uddannelsen kører også i Aars.

Uddannelsen er bygget op omkring 5 moduler af hver ca. 3,5 timers varighed. Mellem modulerne får I mulighed for at arbejde med de mange nye idéer hjemme i foreningen. I vil få tilknyttet en DGI-konsulent, som støtter jer med råd og vejledning gennem hele uddannelsen.

Modul 1: Tendenser om frivillighed
Tirsdag d. 7. november 2023 kl. 17.30 - 21.00

Formålet med 1. modul er at give en grundlæggende indflyvning i frivillighedens tendenser, finde frem til, hvad en god frivilligansvarlig er og samtidig kigge ind i jeres behov via analysen (frivillighedstesten), som er lavet i foreningen, inden I starter på uddannelsen.

Vi kommer bl.a. omkring:
- Grundlæggende tendenser om frivillighed og udviklingen i civilsamfundet
- Hvor udviklingspotentialet i forbindelse med frivillighed kan være i den enkelte forening
- Megatrends som er vigtige, når vi snakker frivilligvenlig organisering
- Livsfaseteorien – og hvordan vi igennem forskellige livsfaser ændrer vores engagement i foreningen
 

Modul 2: Planlægning og organisering
Tirsdag d. 12. december 2023 kl. 17.30 - 21.00

Formålet på modul 2 er at sætte organiseringen og opgaverne i fokus.

Vi kommer bl.a. omkring:
- Hvordan organiseringen ser ud for den enkelte forening
- Hvordan I skaber opgaveoverblik via konkrete opgaveskrivelser, og hvordan I bruger dem bedst
- Hvilke muligheder digitalisering giver inden for frivillighed
- Opsætning af visuelt årshjul for jeres forening


Modul 3: Rekruttering, nye frivillige og involvering
Tirsdag d. 9. januar 2024 kl. 17.30 - 21.00

På 3. modul sættes særligt fokus på muligheder for at skabe en attraktiv forening for de frivillige og give jer forskellige metoder i forhold til at få nye frivillige.

Vi kommer bl.a. omkring:
- Hvordan I skaber en attraktiv og frivilligvenlig forening
- Hvilken betydning livsfaserne har for det frivillige engagement
- Forskellige metoder til rekruttering af frivillige
- Hvordan I laver en plan for frivillighed

Modul 4: Ledelse
Tirsdag d. 6. februar 2024 kl. 17.30 - 21.00

På modul 4 ser vi på, hvordan vi med den rette ledelse skaber de bedste rammer for jeres frivillige.

Vi kommer bl.a. omkring:

- Bevidsthed om ledelse af frivillige
- Grundlæggende intro til ledelsesstile
- Hvad er en foreningsambassadør?
- Hvordan du bedst uddelegerer opgaver til frivillige – og til hvem?

Modul 5: Motivation og frivilligpleje
Tirsdag d. 5. marts 2023 kl. 17.30 - 21.00

5. og sidste modul har særligt fokus på motivation, frivilligpleje - herunder bl.a. anerkendelsesteknikker. Men ikke mindst skal vi fejre, at vi nu er kommet i mål med frivillighedsuddannelsen. 

Vi kommer bl.a. omkring:

- Teori og viden om fællesskaber for bedre at kunne motivere frivillige
- Hvordan motiverer og anerkender du jeres frivillige?
- Hvordan byder du nye frivillige velkommen og sikrer dem en god ”onboarding”?
- Hvordan arbejder du med konflikthåndtering i det frivillige arbejde?

Ruben Wendelboe Hansen, Jesper Wasilewski Holt

Alle modulerne afholdes i Hjallerup Kulturcenter, Nørre alle 3, 9320 Hjallerup.

Spørgsmål 
Vil du gerne vide mere om Frivillighedsuddannelsen, så skriv eller ring til Jesper W. Holt på mobil 20428165 eller mail: jesper.holt@dgi.dk 

Foreningens frivillige 
Frivillige kræfter er drivkraften i at skabe og udvikle landets mangfoldige foreningsliv. Få tip til at rekruttere, motivere og pleje flokken af frivillige i jeres forening HER.

Andre spændende arrangementer

Vi har desværre ingen aktuelle arrangementer at tilbyde dig lige nu.

Hvis du vil have information om arrangementer i støbeskeen, så kontakt dit lokale DGI-kontor.