Uddannelsesdag - Ansatte i forening - d. 13. september

Hvornår
13. sep 2024 kl. 09:00 til 15:00
Hvor
DGI Storkøbenhavn, Vesterbrogade 6D, 2. sal, 1620 København V, Danmark
Hvem
Ledere

Nummer
202421854002

Inspiration til fremtidens frivillige i Storkøbenhavn

På dette netværksmøde vil du høre om de nyeste tendenser indenfor frivillighed. Vi kigger på en landsdækkende undersøgelse fra 2023, som Epinion har lavet for DGI, DIF og Bevæg dig for livet. Samtidig vil vi gennemgå flere helt konkrete værktøjer, som du kan bruge, når du alene eller sammen med de frivillige skal finde flere trænere, frivillige og hjælpere til din forening.

Oplægsholdere Tommy Kristoffersen, udviklingskonsulent, og Sofie Hemmingsen, idrætskonsulent i DGI Storkøbenhavn.

Eftermiddag: Valgfrie workshops 
1. Sparring og vejledning
 
De fleste ansatte har stor omgang med trænere, ledere og forældre i foreningen. På denne workshop vil vi se på, hvordan du som ansat kan give en kvalificeret sparring til de trænere og frivillige, du arbejder sammen med. Vi får et oplæg omkring supervision og sparring, og I vil blive præsenteret for et modul, som I kan bruge i det daglige.

Oplægsholder Jonas Bo Madsen, som er uddannet på DISPUK og har erfaring med supervision af frivillige i en forening.

2. Sådan skaber du overblik og laver årshjul for din forening 
Et årshjul er afgørende for at både bestyrelsen, de frivillige/trænere og den eller de ansatte har et fælles overblik over hvad der sker i foreningen. På denne workshop vil vi se nærmere på konkrete værktøjer og eksempler på årshjul, herunder vil der være inspiration fra andre ansatte som viser deres årshjul til inspiration. 
Vi afsætter tid til at du selv har mulighed for selv at arbejde med det i praksis.

Oplægsholder Tommy Kristoffersen, udviklingskonsulent DGI Storkøbenhavn

Som medlem af vores netværk for ansatte er uddannelsesdagen gratis.  
Læs mere om vores netværk her 

Har du spørgsmål til uddannelsen, er du meget velkommen til at kontakte Tommy Kristoffersen på tommy.kristoffersen@dgi.dk eller mobil 30 25 78 76

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer