Rytmisk gymnastik inspiration for 25+
På dette kursus, skal vi sanse, erkende og lære nogle af mine mest værdifulde opvarmnings-sekvenser. Nogle af dem er helt nye og nogle andre har fulgt mig gennem mange år. Det er sekvenser, hvor vi kommer hele kroppen igennem.
Sekvenserne er opbygget ud fra grundelementerne i bevægelse - bevægelighed, styrke, udholdenhed, balance og koordination, og med fokus på at besøge bevægelsens tre kvaliteter - førende, svingende og markeret.
At arbejde med gymnaster på 25+ handler om at opbygge sin undervisning gennem gentagelsens pædagogik, så man som voksen får lov til at opleve bevægelsen mange gange i kroppen - netop for at lade kroppen og kroppens bevægelser vokse og forankre sig som en bevidsthed hos den enkelte gymnast/udøver.
Bevægelsesrummet skal kunne være så frit for ord som muligt, så det er kroppen der sanser for at hjernen skal kunne begribe.
Til slut samler jeg op på det vi igennem timerne har udøvet og slår en pædagogisk, teoretisk og didaktisk sløjfe.
Sekvenserne bliver lige til at tage med sig.
Jeg laver en playliste I må få og jeg deler et lille "handout" med mine vigtigste teoretiske pointer.
Instruktør: Trine Sønderholm Larsen
Mange årige gymnastik- og yogainstruktør samt højskolelærer.
Trine Sønderholm Larsen
Medbring papir og blyant til noter, samt en drikkedunk.
Der vil være en lille forfriskning og sandwich i forbindelse med kurset.
Information:
Når du nu alligevel er af sted, så afholdes der samme dag kl. 13.00-16.00:
Danseinspiration m/ Anne Dorthe Pedersen: www.dgi.dk/202416553061