Eksklusion af medlemmer

Hvornår og hvordan kan et medlem af en forening ekskluderes? Det får du svar på i denne vejledning, som er udarbejdet af DGI Jura.

Det sker sjældent, at en bestyrelse kommer i en situation, hvor et medlem skal ekskluderes. Beslutningen om eksklusion kan ske med afsæt i foreningens vedtægter. Alligevel er det ofte sager, der kan være svære at vurdere og håndtere for bestyrelsen. Det kan være at det pågældende medlem har handlet til skade for foreningen eller udvist upassende adfærd i en grad, der er så alvorlig, at medlemmet skal udelukkes fra foreningen.

Hvornår og hvordan et medlem kan ekskluderes, giver DGI Jura her en vejledning til.

Vejledningen er udarbejdet i december 2022.

Få svar på dine spørgsmål i hvert af de 8 afsnit nedenfor, eller dyk ned i e-pagen Eksklusion af medlemmer i idrætsforeninger.

Vejledning i eksklusion af medlemmer

1. Medlemskab - åbenhed og demokrati Foreningsfriheden betyder, at den enkelte idrætsudøver selv bestemmer, hvilken forening den pågældende vil være medlem af.
Foreningen beskriver i sine vedtægter, hvem der kan være medlem af foreningen, og hvornår nogen kan ekskluderes.
Folkeoplysningsloven skaber grundlaget for, at kommunen er forpligtet til at give økonomisk tilskud til idrætsforeninger og stille idrætsfaciliteter og –lokaler til rådighed. Folkeoplysningsloven stiller krav om, at en idrætsforening som udgangspunkt skal ”være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål”, hvis foreningen skal kunne anses for at være en folkeoplysende forening, som dermed kan modtage tilskud. Det betyder dog ikke, at foreninger, der modtager tilskud efter loven, aldrig har mulighed for at ekskludere et medlem. Det er ikke i strid med folkeoplysningslovens åbenhedsbetingelser, at en forening ekskluderer et medlem, når der er et tilstrækkeligt grundlag for eksklusionen.

De almennyttige idrætsforeninger bygger på et demokratisk grundlag. Det er også et krav efter folkeoplysningsloven. Det bør fremgå af foreningens vedtægter, at afgørelsen kan indbringes for generalforsamlingen, så det kan ske når bestyrelsen har truffet afgørelse om at ekskludere et medlem. Det er et led i, at foreningen er demokratisk opbygget, at medlemmet kan få sin sag prøvet af generalforsamlingen.
Men selvom både bestyrelsen og flertallet hos generalforsamlingen er enige om, at et medlem skal ekskluderes, er det ikke ensbetydende med, at eksklusionen er gyldig. Det er også et krav for eksklusionens gyldighed, at der er et sagligt og proportionalt grundlag for eksklusionen, og at den ekskluderede forinden er blevet hørt. Disse krav gælder, også selvom foreningen har fuldstændig demokratisk selvbestemmelse, der kommer til udtryk ved, at generalforsamlingens flertal træffer beslutning. Gyldigheden kan efterprøves af domstolene, jf. punkt 8.

Folkeoplysningsloven stiller altså nogle krav om, at idrætsforeninger skal være åbne over for nye medlemmer, og nogle krav til eksklusion af medlemmer. Det har den følgevirkning, at foreninger ikke må ekskludere medlemmer på et uholdbart grundlag. Der skal altså være en tungtvejende grund, før foreningen kan ekskludere et medlem. De samme krav har DGI til sine medlemsforeninger som forudsætning for at kunne være medlem af DGI. Så selvom nogle foreninger ikke modtager støtte efter folkeoplysningsloven, skal de beskrevne principper for behandlingen af eksklusions-sager altså følges alligevel.

2. Reaktioner ved medlemmers tilsidesættelse af pligter Eksklusion
Når et medlem ekskluderes, ophører den pågældendes medlemskab imod dennes ønske. En eksklusion er i princippet en permanent udelukkelse af en person fra foreningen. Mens eksklusionssagen behandles (se punkt 5) kan der i nogle tilfælde være behov for, at bestyrelsen suspenderer det pågældende medlems rettigheder. En sådan suspension er ikke udtryk for en eksklusion, men er en foreløbig beslutning, som bestyrelsen træffer for at skabe ro, mens sagen kører. Det kan f.eks. være i sager om mulige krænkelser, hvor der er behov for, at pågældende ikke viser sig i foreningen, mens sagen undersøges. I andre typer af sager er suspension ofte ikke relevant. En sådan suspension kræver ikke overholdelse af procedurereglerne for eksklusion.
Hvis en ekskluderet person efter nogle år anmoder om nyt medlemskab af foreningen, må bestyrelsen tage stilling til en sådan anmodning. En sådan beslutning kan efterprøves af generalforsamlingen.

Karantæne
Det kan også forekomme, at bestyrelsen anvender en mildere sanktion end eksklusion, nemlig ved at give medlemmet karantæne. Karantæne er udtryk for en midlertidig udelukkelse. Når et medlem pålægges karantæne fratages nogle af den pågældendes medlemsrettigheder i en tidsbegrænset periode, hvilket betyder, at den pågældende f.eks. ikke vil kunne træne i foreningen eller være med i konkurrenceaktiviteter i en af bestyrelsen fastsat periode.
Bestyrelsens beslutning om at pålægge et medlem karantæne kan foretages, når medlemmets adfærd er uønsket og nødvendiggør en sanktion, men ikke skønnes groft nok til at medføre en eksklusion. I almindelighed kan en karantæne kun udstrækkes op til 6 måneder, da det ellers bliver så indgribende over for medlemmet, at det reelt får karakter af eksklusion. Ved afgørelse af om et medlem skal idømmes karantæne, skal medlemmet høres forinden beslutningen træffes.

Sletning ved kontingentrestance
Betaler medlemmet ikke kontingent, kan sagen behandles mere uformelt, så medlemskabet slettes, hvis den pågældende ikke har betalt inden for en passende betalingsfrist efter, at der er rykket for betaling. En sådan reaktion skal ikke behandles efter reglerne for eksklusion. Der er ganske vist tale om en misligholdelse af et medlems pligter, nemlig pligten til at betale kontingent, men sletningen må ses som udtryk for, at så længe medlemmet ikke betaler for medlemskabet, kan pågældende heller ikke gøre brug af medlemsrettigheder. Men hvis pågældende betaler restancen, kan denne fortsat være medlem.

3. Eksklusion og foreningens vedtægter Afgørelse om eksklusion træffes på baggrund af foreningens vedtægter. I vedtægterne kan det være bestemt, at tilsidesættelse af medlemsforpligtelser, handlinger til skade for foreningen eller upassende adfærd kan resultere i eksklusion. Når et medlem ekskluderes, skal fremgangsmåden (proceduren), som er fastlagt i vedtægterne følges. Kravene/grundlaget for et medlems eksklusion, som er bestemt i vedtægterne, skal også følges.
Har foreningen i sine vedtægter ikke et punkt vedrørende eksklusion, kan eksklusion alligevel ske, hvis der er et sagligt grundlag for det. Et sagligt grundlag kan være de grunde, som er nævnt blandt de eksempler, som er opremset i punkt 6 under kravet om saglighed.

En regel i vedtægterne om grundlaget for eksklusion kan f.eks. formuleres sådan:
”Et medlem kan udelukkes midlertidigt for en periode op til seks måneder eller kan ekskluderes, såfremt vedkommende handler til skade for foreningen, eller hvis vedkommende ikke opfylder sine medlemsforpligtelser. Eksklusion indebærer, at medlemskabet ophører.”

Det vil også være fornuftigt at formulere nogle procedureregler. Hent inspiration i vores vejledning om standardvedtægter.

4. Bestyrelsens rolle og kompetence Udviser et medlem en adfærd eller foretager handlinger, som kan begrunde en eksklusion efter vedtægterne, følger det af bestyrelsens ledelsesrolle, at bestyrelsen kan træffe afgørelse om medlemmets fremtid i foreningen.
Bestyrelsen har kompetence til at træffe beslutning om medlemmers eksklusion, medmindre andet fremgår af foreningens vedtægter. Det er bestyrelsen, der med almindeligt flertal træffer beslutningen, medmindre vedtægterne kræver kvalificeret flertal. Årsagen til, at bestyrelsen har denne kompetence, er, at bestyrelsen normalt varetager den daglige ledelse og drift af de almennyttige idrætsforeninger.
Vedtægterne beskriver, hvem der kan blive medlem, men det er bestyrelsen, der har ansvaret for at behandle optagelsen af nye medlemmer. Det anses derfor naturligt, at bestyrelsen også kan bestemme, at et medlem ekskluderes, når et medlem udviser adfærd, som kan begrunde en eksklusion.

5. Fremgangsmåde ved eksklusion En eksklusionssag kan inddeles i tre behandlingsfaser. Disse faser indeholder nogle formelle krav til behandlingen af en eksklusionssag, og angår altså den fremgangsmåde, der skal følges i sagen. Dette gælder sagens forberedelse, bestyrelsens afgørelse samt sagens eventuelle indbringelse for generalforsamlingen. Disse tre faser beskrives nærmere i det følgende.

1. Sagens forberedelse
Medlemmet, som overvejes ekskluderet, skal før bestyrelsen træffer afgørelse, have mulighed for at blive hørt og udtale sig om sagen. Det betyder, at et medlem skriftligt skal have oplysning om, hvad der er grundlaget for, at bestyrelsen overvejer at foretage eksklusion. Samtidig skal der fastsættes en frist for, hvornår medlemmet skal svare. Svaret bør være skriftligt, men bestyrelsen bør dog imødekomme, hvis den pågældende ønsker mundtligt at fremlægge sin sag på et bestyrelsesmøde.
Derudover vil det i nogle tilfælde være en betingelse for, at en eksklusion er berettiget, at et medlems uønskede adfærd forinden er blevet påtalt skriftligt over for medlemmet. I nogle tilfælde må en advarsel altså anses for at være den relevante reaktion. Adfærden kan dog have en så alvorlig karakter, at en forudgående påtale ikke er nødvendig.

2. Bestyrelsens afgørelse
Bestyrelsens afgørelse om eksklusion skal meddeles den pågældende skriftligt. Afgørelsen skal indeholde en forståelig og dækkende beskrivelse af sagens faktiske omstændigheder, som er lagt til grund for afgørelsen, samt en saglig begrundelse for, hvorfor man har fundet det nødvendigt at ekskludere vedkommende.
Bestyrelsen har også pligt til at informere det ekskluderede medlem om muligheden for at indbringe sagen for generalforsamlingen, herunder om der gælder en frist og hvilken fremgangsmåde, der skal følges.

3. Indbringelse for generalforsamlingen
Hvis afgørelsen om eksklusion indbringes for generalforsamlingen, enten efter medlemmets eget ønske eller fordi det er en betingelse i foreningens vedtægter, bør indbringelsen ske ved, at bestyrelsen stiller et forslag på førstkommende generalforsamling om, at bestyrelsens afgørelse om at ekskludere medlemmet skal stå ved magt. Den ekskluderede har ret til at deltage i generalforsamlingens behandling af selve punktet om eksklusion. Bestyrelsen skal på generalforsamlingen redegøre for, hvorfor den har ekskluderet medlemmet. Derefter skal den ekskluderede have adgang til at udtale sig om sagen. Den pågældende har mulighed for at have en bisidder med. Det må formentlig antages, at den ekskluderede ikke har stemmeret ved generalforsamlingens afstemning om eksklusionen. Det følger af, at den ekskluderedes medlemsrettigheder er ophørt allerede ved bestyrelsens beslutning om at ekskludere den pågældende, jf. punkt 7. Der bør være skriftlig afstemning på generalforsamlingen om eksklusionen.
Punktet på generalforsamlingens dagsorden kunne f.eks. lyde:
”Generalforsamlingen godkender, at xx er ekskluderet af foreningen.”

Opnås der på generalforsamlingen almindeligt stemmeflertal (medmindre vedtægterne kræver kvalificeret flertal), står bestyrelsens beslutning om at ekskludere medlemmet ved magt.
Opnås der ikke stemmeflertal, er bestyrelsens beslutning om at ekskludere medlemmet ophævet, hvilket medfører, at medlemskabet fortsat består.
Spørgsmålet om indbringelse for generalforsamling af eksklusionssager vil ofte være omtalt i vedtægterne. Drejer det sig om karantæne af et medlem, vil spørgsmålet derimod ofte ikke være omtalt i vedtægterne, men det må dog antages, at det følger af et medlems ret til at fremkomme med forslag, at også en karantæne kan forlanges efterprøvet af generalforsamlingen.
Det forhold, at en karantæne er en mindre byrdefuld sanktion end eksklusion, og at en karantæne kan være udløbet før næste ordinære generalforsamling, vil ofte gøre en prøvelse på generalforsamlingen uaktuel. Det vil derfor være sjældent, at en karantæne bliver indbragt.

6. På hvilket grundlag kan et medlem ekskluderes? Der gælder et krav om, at det/de forhold, der har ført til eksklusionen, med rimelighed skal kunne bebrejdes den pågældende og være af en vis alvor. Det kaldes et krav om saglighed. Endvidere gælder der et krav om, at det/de forhold, der er grundlag for eksklusionen, skal være tilstrækkeligt tungtvejende til, at det er nødvendigt at ekskludere den pågældende. Det kaldes et krav om proportionalitet.

1. Kravet om saglighed
At eksklusionen skal være saglig betyder, at der skal foreligge en saglig begrundelse for, at medlemmet ekskluderes. Et sagligt grundlag for et medlems eksklusion kan være medlemmets opførsel. Modarbejder medlemmet direkte foreningsformålet eller udviser en grov opførsel, så foreningens anseelse og omdømme skades, vil der oftest være grundlag for en eksklusion. Nedenfor oplistes en række eksempler på udvist adfærd, som foreninger ikke skal acceptere, og som kan give grundlag for en eksklusion. Eksemplerne er til illustration og er ikke udtømmende.

1. a. Overtrædelse af lovgivning
Et medlems overtrædelse af lovgivning kan efter omstændighederne give grundlag for en eksklusion. Det er sagligt at ekskludere et medlem, der i en kamp overfalder dommeren. Samtidig er det også sagligt at ekskludere kassereren, som stjæler fra foreningskassen.

1. b. Chikanøs eller upassende adfærd
Grove eller gentagne tilfælde af mobning, chikane eller egentlige krænkelser er alle saglige eksklusionsgrunde.

1. c. Kommunikation og ytringer
Tilfælde, hvor et medlem går i pressen med nogle helt urimelige beskyldninger om foreningens forhold, kan efter omstændighederne også berettige eksklusion. Der kan også være tale om upassende intern kommunikation, hvor et medlem eller flere medlemmer på upassende måde udtaler sig om andre medlemmer eller bestyrelsesmedlemmer.
Før ytringer kan føre til eksklusion, skal der være tale om utvetydige og grove ytringer, da der også skal være respekt for medlemmernes ytringsfrihed og hensynet til at lufte sin utilfredshed. Der skal altså være tale om ytringer, der er usande eller sande ytringer, der fremsættes i grove og upassende vendinger.
Det gælder altid, at grundlaget for eksklusionen af et medlem, skal være på baggrund af noget, som den pågældende selv er ansvarlig for. Forholder det sig sådan, at en forælder til et barn, der er medlem, opfører sig upassende, kan barnet af den grund ikke ekskluderes. Derimod kan den pågældende forælder, der ikke er medlem, af bestyrelsen pålægges restriktioner eller forbud mod at møde frem.

2. Kravet om proportionalitet
At eksklusionen skal være proportional betyder, at der skal være et rimeligt forhold mellem medlemmets adfærd/regelovertrædelse og eksklusionen. Fordi eksklusion er det mest indgribende skridt, som en idrætsforening kan tage over for et medlem, stilles der krav til forseelsens alvor før en eksklusion er proportional. At et medlem f.eks. overtræder klubbens ordensregler er ikke ensbetydende med, at en eksklusion i alle tilfælde er berettiget. I vurderingen vil det ofte være relevant at undersøge, om der er tale om et førstegangs- eller gentagelsestilfælde, og om forholdet tidligere er blevet påtalt over for medlemmet. Nogle gange vil det altså være et krav, at der gås gradvist frem ved først at give en advarsel. Derudover kan der i vurderingen lægges vægt på, om de overtrådte regler kunne forudsættes at være bekendt af medlemmet. Bestyrelsen bør overveje, om en kortvarig, tidsbegrænset udelukkelse fra alle eller visse aktiviteter (karantæne) er tilstrækkelig, inden den træffer afgørelse om medlemmets eksklusion.

7. Hvornår gælder eksklusionen fra og hvilken virkning har det for betalinger? Udgangspunktet er, at eksklusionen gælder fra det tidspunkt hvor bestyrelsen har givet medlemmet besked om, at denne er ekskluderet fra foreningen.
Hvis medlemmet gør brug af sin ret til at få eksklusionen prøvet af generalforsamlingen, ændrer det ikke på, at eksklusionen allerede er gældende fra bestyrelsens afgørelse. Dog har bestyrelsen selv mulighed for bestemme, at eksklusionen først skal gælde efter, at generalforsamlingen har taget stilling til eksklusionen.
Derudover kan det undtagelsesvis følge af vedtægterne, at en eksklusion først gælder fra det tidspunkt, hvor en generalforsamling har taget stilling.
Når et medlem er ekskluderet har den pågældende ikke længere rettigheder i foreningen. Hvis der består nogle forpligtelser, er den pågældende fortsat bundet af dem, f.eks. betale skyldigt kontingent. Hvis den ekskluderede har betalt kontingent for en periode på seks måneder og bliver ekskluderet efter to måneder, er spørgsmålet, om der skal ske forholdsmæssig tilbagebetaling af kontingentet. Men svaret er, at der ikke er pligt til at refundere noget af kontingentet. Det er den ekskluderedes egne forhold, der har medført eksklusionen, og pågældende skal derfor ikke stilles bedre, end hvis medlemmet selv havde ønsket at udmelde sig.
Hvis den ekskluderede har forudbetalt for deltagelsen i et specifikt arrangement, f.eks. en træningslejr, har den pågældende næppe krav på tilbagebetaling, da det er den pågældendes egen risiko, at vedkommende ikke kan deltage som følge af udelukkelsen.

8. Prøvelse af generalforsamlingens beslutning DGI har ikke et klagesystem, hvor ekskluderede foreningsmedlemmer kan påklage eksklusionens gyldighed. Hvis foreningen er medlem af et specialforbund under DIF, vil der ofte dér være et kla-gesystem. I DGI-sammenhæng betyder det, at en eksklusion kun kan efterprøves af domstolene.
Domstolenes prøvelse af eksklusionens gyldighed
Den ekskluderede kan gå til domstolene ved at anlægge retssag og få prøvet, om eksklusionen er lovlig og gyldig. Under en sådan retssag vil det blive efterprøvet, om vedtægternes procedureregler er fulgt, og om der har været et tilstrækkeligt sagligt og proportionalt grundlag for eksklusionen. Det må forventes, at domstolene er tilbageholdende med at tilsidesætte grundlaget for eksklusionen, når foreningsdemokratiet i form af generalforsamlingen har taget stilling.

Mere om vedtægter og generalforsamling

Privatlivspolitik Cookiepolitik English

Eksklusion af medlemmer

Vejledning i eksklusion af medlemmer

Mere om vedtægter og generalforsamling

Vigtig viden om generalforsamling

Ordinær og ekstraordinær generalforsamling

Dirigentens opgaver og rolle

Stemmeret til forældre i foreningen

Vælg din landsdelsforening