FAQ om generalforsamling

#1. Forældres stemmeret

En mor er i tvivl, om hun har tale- og stemmeret ved en generalforsamling i sin femårige datters rideklub. I klubbens vedtægter står således:

”Stemmeberettigede på generalforsamlingen er æresmedlemmer og alle medlemmer over 16 år, der er lige med i kontingent, og som har været medlem af klubben de sidste tre måneder, før generalforsamlingens afholdelse. Juniorer har dog stemmeret til rent sportslige afstemninger samt ved valg af juniorudvalgsformand.”

Svar fra Steen F. Andersen: Står der i foreningens vedtægter, at alle medlemmer efter at de nået en bestemt alder har ret til at stemme på generalforsamlingen, f.eks. 16 år, vil det formentligt normalt være udtryk for, at foreningen ønsker, at det alene er medlemmer, som er fyldt 16 år, der kan stemme. Det betyder, at en forælder til et medlem, som er yngre end skrevet i vedtægterne, ikke kan stemme på vegne af sit barn.
Denne løsning anbefaler vi ikke. I stedet bør det være skrevet ind i vedtægterne, at forældre til medlemmer, som endnu ikke har opnået stemmeretsalderen, kan stemme på barnets vegne, indtil barnet når denne alder. Dette er ud fra et demokratisynspunkt, og det stemmer overens med de almindelige regler om, at forældre varetager deres barns interesser.

> Se DGI Juras forslag til standardvedtægter med forslag til formulering.

#2. Hvornår er man medlem?

Kan man tegne medlemmer umiddelbart inden en ekstraordinær generalforsamling? Eller sætter datoen en naturlig grænse for indmeldelse?

Svar fra Steen F. Andersen: Hvis vedtægterne ikke indeholder regler om det, kan medlemmer indmeldes også op til en ekstraordinær generalforsamling og have stemmeret på denne. Det må dog antages, at bestyrelsen skal have en rimelig tid til at tage stilling til, om ansøgningen om medlemskab accepteres.

#3. For få kandidater

Til en generalforsamling vil flere bestyrelsesmedlemmer udtræde før tid, men de vælger at blive, da generalforsamlingen ikke kan stille tilstrækkelig mange nye kandidater. Til gengæld møder to interesserede efter opfordring op til det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Kan de deltage i bestyrelsesarbejdet frem til næste generalforsamling, hvor de kan vælges formelt og på samme vilkår som valgte medlemmer? Kan man tage beslutningen om dem på det efterfølgende bestyrelsesmøde og indskrive den i referat eller indkalde til ekstraordinær generalforsamling?

Svar fra Steen F. Andersen: De pågældende kan kun deltage på uformel basis, og kan ikke tillægges stemmeret. Det rigtige vil være at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, så de kan blive indvalgt.

#4. Forlader posten i utide

I en bestyrelse med 11 medlemmer er de 5 typisk på valg i lige år og de øvrige 6 på valg i ulige år. Et af de bestyrelsesmedlemmer, som ikke er på valg ved den ordinære generalforsamling, træder ud af bestyrelsen, og suppleanterne er ikke længere disponible. Hvordan håndteres valgene på generalforsamlingen, for eksempel i et lige år?

Svar fra Steen F. Andersen: Generalforsamlingen vælger 5 bestyrelsesmedlemmer for 2 år samt 1 bestyrelsesmedlem for 1 år.

#5. Suppleant i arbejdstøjet

I en bestyrelse er et medlem fratrådt i sin valgperiode, og suppleanten er indtrådt. Skal posten besættes ved valg på førstkommende generalforsamling?

Svar fra Steen F. Andersen: Suppleanten indtræder for den valgperiode, som det fratrådte bestyrelsesmedlem havde. Så det afhænger af denne periodes udløb.

#6. Ny rollefordeling

En formand ønsker ikke genvalg, men generalforsamlingen opstiller og vælger det antal bestyrelsesmedlemmer, som vedtægterne foreskriver. Da ingen af de nye i bestyrelsen ved den efterfølgende konstituering ønsker at overtage formandsposten, indvilger kassereren i at tage posten. Den nye formand er regnskabskyndig. Derfor er det praktisk at fordele kassererens opgaver på de to personer. Strider det imod nogle regler at omfordele rollerne?

Svar fra Steen F. Andersen: Det er tilladt at omfordele rollerne, når blot kassereren har det formelle ansvar over for bestyrelse og generalforsamling. Jeg forstår vedtægterne sådan, at generalforsamlingen vælger alle bestyrelsesmedlemmer uden øremærkede poster, og derefter er det op til bestyrelsen at konstituere sig med formand, kasserer mv.

Er det derimod generalforsamlingen, der direkte foretager valgene til formand og kasserer, kan bestyrelsen ikke lave om på dette, og så må der en ekstraordinær generalforsamling til for at bytte om på rollerne. Det er i øvrigt altid vigtigt, at mindst to bestyrelsesmedlemmer har adgang til at følge bevægelser på bankkonto for at modvirke uregelmæssigheder.

#7. Regnskab uden revisors godkendelse

En revisor har fået et regnskab til godkendelse, men mener at han ikke kan godkende det. Kan generalforsamlingen godkende regnskabet, når revisoren ikke kan/vil?

Svar fra Steen F. Andersen: Generalforsamlingen må forholde sig til revisors anmærkninger og kan så vælge at godkende regnskabet på trods af disse. Mener generalforsamlingen, at regnskabet som følge af revisors bemærkninger ikke kan godkendes, må der udarbejdes et nyt regnskab.

#8. Mistillid til hele bestyrelsen

Kan hele bestyrelsen væltes på en ekstraordinær generalforsamling, hvis forslaget kommer op?

Svar fra Steen F. Andersen: Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der er krævet ekstraordinær generalforsamling for behandling af et forslag om afsættelse af hele bestyrelsen. Sådan et forslag kan en ekstraordinær generalforsamling godt behandle, da det har karakter af stillingtagen til, om der udtrykkes mistillid til hele bestyrelsen med den virkning, at den skal gå af. Der kan herefter vælges en ny bestyrelse på samme generalforsamling. Er situationen derimod den, at spørgsmålet om mistillid rejses spontant på en generalforsamling, kan der stemmes om bestyrelsens afgang, men nyvalg bør foregå på en ny særskilt indkaldt generalforsamling.

#9. Nyvalg efter ekstraordinær generalforsamling

Ifølge en forenings vedtægter er to bestyrelsesmedlemmer på valg i lige år, og tre i ulige år på de ordinære generalforsamlinger. Men nu har foreningen haft en ekstraordinær generalforsamling med nyvalg til alle fem poster. Skal alle fem genvælges på førstkommende ordinære generalforsamling?

Svar fra Steen F. Andersen: Valgperioden følger derefter den almindelige turnusordning i vedtægterne. Der bør være taget højde for dette ved de valg, der er foretaget på den ekstraordinære generalforsamling, så valgperioder er anført. Er det ikke tilfældet, må der på den ordinære generalforsamling trækkes lod om, hvem der er på valg på dette (tre eller to, afhængig af om lige eller ulige år).

#10. Emner på ekstraordinær generalforsamling

En formand går i utide. Næstformanden indtager hans plads, og bestyrelsen indsætter en fungerende næstformand. Nu ønsker en kreds af medlemmer en ekstraordinær generalforsamling. De samler det antal medlemmer, som vedtægterne kræver, men er ikke enige om, hvad der skal stå i indkaldelsen. De har flg. forslag:

1. Man kan kun indkalde for at vælge ny formand
2. Man kan indkalde og vælge ny formand og ny næstformand
3. Man kan indkalde og have alt på dagsordenen, da generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

Hvilke af de tre punkter er korrekt?

Svar fra Steen F. Andersen: En ekstraordinær generalforsamling kan omfatte alle de emner, der er stillet krav om behandles, og som fremgår af dagsordenen for mødet. Det er altså løsning tre, der er den rigtige.

#11. Fuldmagt 

Kan et medlem af en idrætsforening give fuldmagt til en anden til generalforsamlingen?

Svar fra Steen F. Andersen: Det klare udgangspunkt er nej. En idrætsforening er en forening, hvor medlemskabet er baseret på en ideel interesse i at være aktiv i et fællesskab inden for idræt. I sådanne ideelle foreninger gælder, at et medlem skal møde frem for at varetage sine interesser på en generalforsamling, og ikke kan give fuldmagt til et andet medlem. Den personlige interesse, som et medlem har i, hvad fællesskabet beslutter, kan medlemmet ikke overlade til andre at varetage. Medlemmet må selv deltage i generalforsamlingen, og må stemme ud fra den debat, der har været. Derfor er det juridiske udgangspunkt, at der ikke kan gives møde og stemmes med fuldmagt. Det kan dog bestemmes i foreningens vedtægter, at der kan gives fuldmagt, men det er meget få idrætsforeninger, der har en sådan vedtægtsregel, og det kan DGI heller ikke anbefale.

For god ordens skyld bør det nævnes, at i andre typer af foreninger, kan det juridiske udgangspunkt være anderledes. Det gælder f.eks. i foreninger, hvor medlemskabet bygger på et ejerskab, som eksempelvis i en ejerforening (om ejerlejligheder) og i en andelsboligforening, eller hvor medlemskabet bygger på en anden økonomisk interesse. Også i kapitalselskaber (aktieselskaber og anpartsselskaber) er det helt normalt, at der kan gives fuldmagt. Men det ændrer ikke på situationen i idrætsforeninger og andre ideelle foreninger.

Læs mere om foreningers vedtægter og generalforsamling