Stemmeret til forældre i foreningen
Hvad siger foreningens vedtægter om børn og forældres stemmeret på årets generalforsamling?
Søren er 13 år og juniormedlem i din forening. Det er hans forældre ikke, men Sørens far møder op til forårets generalforsamling, for han er interesseret i sønnens idrætsliv. Har han stemmeret, og kan han vælges ind i bestyrelsen? Hvad siger foreningens vedtægter, og hvad siger loven? Kender børns forældre egentlig deres muligheder for at få indflydelse på børnenes idrætsliv?
Foreningsretslige regler
Her sammenfatter DGI Jura de vigtigste principper for stemmeret på generalforsamlingen for børn og unge under 18 år:
Spørg Foreningsrådgivningen
Få svar på dine spørgsmål om generalforsamling, årsregnskab, børneattester, forsikring m.v. hos DGI's foreningsrådgivere.
> Se hvad andre spørger om, og send spørgsmål til udspil@dgi.dk.
De almindelige regler: Hvis spørgsmålet om mindreåriges stemmeret på generalforsamlingen ikke er beskrevet i vedtægterne, gælder de almindelige foreningsretlige grundsætninger. Det følger af disse, at ethvert medlem har stemmeret på generalforsamlingen, og det har medlemmer under 18 år således også, men det må antages, at det er en forælder (indehaver af forældremyndigheden), der udøver denne ret.
Står der intet i vedtægterne om, hvor gammel et medlem skal være for at have stemmeret, har medlemmer under 18 år således ret til at stemme. Det er dog ikke altid hensigtsmæssigt, da mindreårige som udgangspunkt ikke uden videre bør kunne stemme på generalforsamlingen. Det er derfor dirigentens opgave på generalforsamlingen at vurdere, om den mindreårige har den nødvendige modenhed til at stemme, når vedtægterne ikke regulerer spørgsmålet. Opfylder den mindreårige ikke dirigentens skøn om modenhed, har forældrene i stedet ret til at stemme på barnets vegne.
Vedtægtsregulering: Spørgsmålet kan reguleres af vedtægterne, og DGI Jura anbefaler de fleste foreninger at vælge den løsning.
Det er lovligt at skrive i vedtægterne, at medlemmer under 18 år ikke har stemmeret, men det er ikke nødvendigvis en god idé.
Vedtægterne bør udtrykkeligt afklare, hvorvidt forældre til medlemmer, som endnu ikke har opnået stemmeretsalder, kan stemme på barnets vegne. Det kan man gøre ved, at det i vedtægterne anføres, at unge, der f.eks. er fyldt 15 år, har stemmeret, og at stemmeretten for børn og unge under 15 år udøves af en forælder. Hvis man ikke ønsker denne løsning, kan man i stedet skrive, at medlemmer under 15 år ikke har stemmeret, men at disse medlemmer inddrages på anden måde i foreningens demokrati.”
DGI Jura anbefaler
DGI Jura anbefaler, at det fremgår af vedtægterne:
1. At alle medlemmer har stemmeret.
2. Hvilken alder et medlem skal have for at kunne stemme til generalforsamlingen.
3. At forældre til børn under stemmeretsalderen har ret til at stemme på barnets vegne, indtil barnet når denne alder.
> Se også DGI Juras forslag til standardvedtægter med en foreslået formulering. Find din forening under type 1, 2 eller 3.
Valgbarhed
I idrætsforeninger må det antages, at valgbare til bestyrelsen er de medlemmer, der selv har stemmeret. En forælder, der udøver stemmeretten på et barns vegne, er ikke herved valgbar.
Hvad siger loven?
Hvis en forening skal kunne modtage kommunalt tilskud efter folkeoplysningsloven, stiller loven nogle krav til foreningens vedtægter og praksis. Foreningen skal have en bestyrelse, som medlemmerne har valgt, og foreningen skal være demokratisk opbygget. Det indebærer, at alle myndige medlemmer skal have stemmeret på generalforsamlingen, og børn som nævnt kan have stemmeret ved en forælder.
Men også i relation til folkeoplysningsloven vil det være den sikre løsning at have en regel i vedtægterne om, at unge over en vis alder har stemmeret.