Flere støttepunkter i naturen

- foreningsfællesskaber for alle

Støttepunkter i naturen giver mulighed for mere friluftsliv. I skovene, i grønne områder og på vandet.

Megatrenden om danskernes ønsker om at være mere aktive i naturen, understøttes af faciliter, hvorfra aktive fællesskaber i naturen kan få gode betingelser.

Faciliteter motiverer til mere aktivitet, skaber ly, samling, mødested og mulighed for opbevaring af udstyr. Faciliteten bliver samlingspunkt for fællesskabet, og udgangspunktet for aktiviteten. 

Faciliteters udvikling og potentiale

De seneste år har vi oplevet en positiv udvikling i antallet af faciliteter til aktivt udeliv, men ser vi samtidig, at faciliteter i naturen kommunalt ikke prioriteres i samme omfang som faciliteter til indendørs aktivitet. Her mangles en samlet tilgang til faciliteter i naturen, da faciliteterne ikke kun skaber aktivitet, men ligeledes udvikler lokalområder, fastholder borgere, profilerer kommunerne samt giver gode betingelser for foreningsudvikling og et aktivt udeliv.

Foto 5

Vedligeholdelse og organisering i faciliteten

Fælles for mange faciliteter i naturen er – over tid – manglende vedligeholdelse. Det kan føre til, at mange faciliteter til trods for gode intentioner henstår uden aktivitet og ikke længere skaber den ønskede motivation. Foruden en god organisering og et lokalt fællesskab på de enkelte faciliteter, er vedligeholdelse afgørende for at skabe mere aktivitet over længere tid. Faciliteten bliver mere tilgængelig og skaber lokalt rammen om et socialt og aktivt liv. 

#FlereStøttepunkteriNaturen

Vi foreslår:

  • at der skabes flere faciliteter på blå og grønne områder i kommunerne.
  • at foreninger inddrages i udvikling af lokale faciliteter til et aktivt udeliv.
  • at det prioriteres at understøtte foreninger med organisering omkring nye faciliteter
  • at der afsættes midler til vedligeholdelse af faciliteter til et aktivt udeliv.

Vi vil:

  • bakke op om projekter og tiltag for at få flere støttepunkter til aktive udeliv. Vi indgår i dialog om facilitetsudvikling i DGI Storkøbenhavns kommuner.
  • understøtte medlemsforeninger i facilitetsudvikling til understøttelse af aktive fællesskaber.
  • arbejde med vidensdeling og erfarings­opsamling af facilitetsudvikling i DGI Storkøbenhavn
  • hjælpe med projektsparring til vores medlemsforeninger omkring facilitetsudvikling.
  • Understøtte medlemsforeninger med organisering omkring nye faciliteter, samt skabe grundlag for foreningsfællesskaber på tværs af faciliteten.

DGI Storkøbenhavn er idrætsforeningernes udviklingshus

Team Aktivt udeliv ønsker at samle lokale kræfter omkring udvikling og forankring af fritids- og foreningsaktiviteter i naturen for børn og unge.

Som foreningsidrættens udviklingshus brænder vi for at skabe stærke, lokale idrætsfællesskaber. Vi samarbejder med alle typer af idrætsforeninger om bl.a. rekruttering af frivillige, facilitetsbehov, aktivitetsudvikling, foreningsdannelse, social inklusion, markedsføring, skolesamarbejder, kurser og events.

DGI Storkøbenhavn dækker 11 kommuner i hovedstadsområdet. Vi har oplevet massiv medlemsvækst i de seneste mange år. I 2022 havde vi ca. 600 medlemsforeninger med 254.000 medlemmer i alt.