Flensborg - Viborg 300 km
Oplev ruten på 300 kilometer fra Flensborg til Viborg gennem ord og billeder.
Oplev ruten på 300 kilometer fra Flensborg til Viborg gennem ord og billeder.
Flensborg Fjord danner en unik ramme med start helt ude ved kajen.
Mens de sidste nattegæster slentrer hjem fra byen, er dit eventyr først ved at begynde – 300 km op langs Hærvejen.
Mellem Niehuus i Tyskland og Bov i Danmark krydses grænsen v. Rønsdam.
Den originale grænsebom og markstenene giver en helt speciel oplevelse og en tydelig fornemmelse af at krydse landegrænsen.
Nord for grænsen kommer du forbi Kliplev Kirke, hvis fritstående klokketårn er Danmarks ældste bevarede træbygning.
Skovene minder for en kort stund om, at turen nordpå ikke bliver uden strabadser.
Det første depot ligger i smukke omgivelser ved Hesselbjerg nord for Aabenraa.
På en 300 kilometer lang tur er det vigtigt, at du fylder godt med energi på gennem hele dagen, så et godt råd er at gøre stop allerede her.
Her cykler du ind i arenaen, hvor Sønderjyske har skøjtet sig til flere DM titler over årene.
Det emmer af Sønderjylland her, hvor der bliver serveret Sønderjysk Spegepølse.
I dag slynger Kongeåen sig roligt gennem den brede ådal, og det har den gjort siden sidste istid.
Mellem 1864 og 1920 var Danmark afgrænset mod syd af Kongeåen.
Her var der udstationeret grænsevagter til paskontrol.
Ved Genforeningen 1920 rykkede grænsen atter sydpå til det sted, vi kender i dag.
Frihedsbroen over åen er malet i rød-hvide farver.
Her får du dejlig varm mad og et velfortjent hvil med holdkammeraterne. Det giver mod på og energi til det bakkede terræn forude.
Her udfordrer Vejle Ådal for alvor rytterne, men heldigvis er der ikke langt til næste depot i Ødsted.
På nuværende tidspunkt er det meget vigtigt med ny energi i benene og en kort pause fra vejene, så fyld godt op her.
En sjov detalje er, at placeringen for depotet i Ødsted er præcis samme sted, som der var officiel Tour de France-fanzone under 3. etape af Tour de France i Danmark fra Vejle til Sønderborg.
5,6 % stiger det i snit over 1175 meter.
Derfor kan man sætte stor pris på en hånd i ryggen fra sin makker.
Over 600 meter stiger det i gennemsnit med 5,3 %, så næste depot i Nr. Snede kan synes langt væk.
Efter bakken cykler du ind i Jelling og runder de to største oldtidshøje i Danmark.
Midt mellem de to høje står runestenene, der bliver kaldt "Danmarks Dåbsattest".
Kongernes Jelling med Jelling Monumenterne, stenene og gravhøjene er stedet, hvor det kristne Danmark efter sigende opstod.
Sænk farten, løft blikket og indsnus historiens vingesus lige her.
Den varme suppe og det overdådige udvalg af snacks gør, at man endelig kan begynde at se målet i Viborg komme tættere på.
Nr. Snede har været et samlingspunkt for Hærvejens rejsende – og på løbsdagen er det samlingssted for både MTB- og landevejsryttere.
Lige syd for Nr. Snede ligger Gudenåens og Skjernåens kilder – ophavet til Danmarks to største åer.
5,2 % stiger det i snit over 1300 meter.
Så selvom benene efterhånden er trætte, får mange lyst til at stå op og træde.
Lige før depotet i Funder ved Silkeborg går det op over hele 1800 meter med en gennemsnitlig stigningsprocent på 4 %.
Målet i Viborg nærmer sig, og det bidrager positivt til stemningen ved depotet i Funder.
Ekstra kalorier betyder også en del.
I Funder Kirkeby kan du blandt andet se Funder Kirke, en af de gamle Hærvejskirker.
Det er træls at gå helt sukkerkold inden Viborg, så husk at nyde godt af det lækre depot ved Vattrupgård.
Selvom der efterhånden ikke er mere at skyde med i benene, går det op over 1300 meter med 3,8 % i snit.
Landskabet er dramatisk - skabt af ismasserne og smeltevandet under den sidste istid.
Lige før gågaden i Viborg får du taget din officielle tid ved DGI Hærvejsløbet.
Nu kan du slappe af og nyde turen på den røde løber til din endelige destination, Paradepladsen.
Du har gennemført DGI Hærvejsløbet, og nu er det tid til at blive hyldet.
Du kommer gennem den gamle domkirkeby på den røde løber gennem gågaden.
Sæt farten ned og klap dig selv på skulderen.
Du kan sammen med dine holdkammerater nyde et måltid mad og en sodavand eller fadøl.
Der er fest og farver overalt i Viborg, som fejrer Snapstinget.
Det giver jer alle muligheder for at fejre jeres flotte præstation og de forhåbentlig gode oplevelser undervejs.
DGI Hærvejsløbet er kendt og elsket for sine fantastiske depoter. I videoen kan du se, hvordan depoterne plejer at se ud, og hvad deltagerne synes om dem.