Elsebeth, 110 km MTB: En fest på cyklen

I 2018 talte vi med en række deltagere både inden og efter deres deltagelse i DGI Hærvejsløbet. Her er det Elsebeth Broch Knudsen, der deltog på MTB-ruten på 110 kilometer.

110 km MTB: Elsebeth Broch Knudsen (40 år) kører sammen med Helle Steen Müller og Lonnie Bendix Damgaard. Foto: Anne Kildegaard Hansen

INDEN LØBET:

Hvor længe har du cykeltrænet?

”Jeg har kørt mountainbike i tre år.”

Har du deltaget i Hærvejsløbet før?

”Jeg deltog sidste år på 30 km sammen med Helle, og det var vores første A til B-løb.”

Hvad er det særlige ved at stille op som hold og ikke køre individuelt?

”Jeg kan godt lide, at man er et hold, så man har et sammenhold, stiller op sammen og gennemfører en distance sammen. Det handler om at holde humøret højt sammen og hjælpe hinanden, hvis energien ikke er der, eller hvis der skulle ske det, at man styrter og slår sig. Man skal også hjælpe hinanden med at huske at drikke og spise – og ikke køre for langsomt eller for hurtigt og så have en fest på cyklen.”

Hvad er det særlige ved at køre mountainbike?

”Jeg bruger det meget selv som en slags terapi for krop og sjæl at køre ud i sporene i skoven, for der er tid til at tænke over tingene og så alligevel ikke tænke. Samtidig får man sved på panden, uden at man har opdaget det, fordi man har koncentreret sig om at følge sporet og følge med, hvis man kører med andre. Jeg synes, det er en fed form for motion, for man kommer ud, uanset om det er sol, regn, vind eller snevejr. Og man kan gøre det selv eller sammen med andre. Jeg kan også godt lide, at man kan køre mange sammen i forskellige niveauer, og alligevel får alle noget ud af det.”

Hvad er dine forventninger til selve løbet?

”Min forventning er, at jeg kan gennemføre. Jeg har aldrig prøvet at køre så langt før, og jeg er spændt på, om jeg når at ramme muren på et eller andet tidspunkt, så det er hovedet, man skal arbejde med, for benene skal nok klare det. Jeg er ikke i tvivl om, at vi nok skal gennemføre, men hvordan vi gennemfører, det er jeg lidt spændt på. Jeg har også haft en lille udfordring, fordi jeg har haft brækket håndleddet, så jeg har kun været på cyklen de sidste to måneder og er spændt på, om jeg kan holde ved styret så længe. Vi har ikke noget mål i forhold til tiden, men jeg tror, der sker noget i hovedet, når man får et nummer på, så vi kan ikke bare trille lige så stille. Jeg tror, vi er trætte, når vi når i mål, for så har vi givet, hvad vi kunne.”

EFTER LØBET:

Hvordan gik løbet for jer?

”Jeg cyklede sammen med Helle Steen Müller og Lonnie Bendix Damgaard. Vi havde aldrig dannet hold før. Jeg var meget spændt på, hvordan det ville komme til at gå, specielt fordi jeg selv havde haft et kompliceret håndledsbrud lige før nytår og derfor kun havde været på cyklen er par måneder. Min egen statusopdatering efter løbet lød således:

“Hærvejsløbet 2018 gennemført! Det havde jeg ikke troet muligt for blot få måneder siden. Sikke en fantastisk dag i selskab med Helle og Lonnie. Gode singletracks, masser af grusveje, alt for meget modvind, men et virkelig fedt løb. Håndleddet holdt - og jeg har det virkelig godt!”

”Det var en fest på cyklen. ’God tur’, ’godt kørt’ lød det hele tiden fra det ene hold til det andet. Alle var indstillet på at have en god dag uanset hård modvind, tunge grusveje eller andre ting, der kunne ødelægge det gode humør. En virkelig dejlig dag.”

”Vi var meget opmærksom på, at vi skulle huske at spise og drikke på hele turen. For at hjælpe hinanden råbte vi ’skål’, hver gang en af os tog noget at drikke. På den måde blev det “en offentlig begivenhed”, at der skulle drikkes. Det var en god strategi, da ingen led af væskemangel, kramper eller lignende. Vi havde på forhånd aftalt, at vi ville benytte os af alle depoterne. Sidste år deltog Helle og jeg sammen på 30 km. Her sprang vi depotet over, så det havde vi til gode. Vi endte da også med sammenlagt at bruge halvanden time i depoterne.”

Hvad var det bedste ved at deltage?

”Det bedste ved at deltage var helt klart holdindsatsen. Vi var virkelig et godt team. Vi fandt hurtigt ud af at finde det rette tempo, som passede os alle tre. Modvinden var klart en udfordring, men det måtte vi stå igennem. Og efter mange timer i sadlen var det mega fedt at cykle over målstregen sammen. Fedt sammenhold. Det skal jeg helt gøre igen. Jeg er klar næste år - ingen tvivl!”