Håndbold

DGI Håndbold tilbyder sparring og instruktioner inden for flere områder, som kan være med til at kvalificere undervisningen med bold.

Totalhåndbold

Totalhåndbold er et spil på små baner på tværs af hallen med de små mål og gerne en blød boldtype. Totalhåndbold er et fleksibelt spil, hvor den gode første oplevelse med håndbold er vigtig.

Spillet egner sig godt til aldersgruppen 5-8 år.

Sammen med den lokale forening sætter vi gerne et forløb i gang, som samtidig kan være inspiration til idrætslærerne. Forløbet tager udgangspunkt i idrætsfagets mål.

Læs mere om Totalhåndbold

Max.totalhåndbold

Spillet er en udbygning af Totalhåndbold og spilles på en bane, som er 25,80 x 16,60 m. Vi tilbyder at tape en bane op, som kan bruges i en kortere periode, hvis hallen ikke har en bane etableret. Max.totalhåndbold er et forholdsvist nyt spil, som har fokus på flow, puls og glæde hos børnene.

Spillet egner sig godt til aldersgruppen 8-12 år.

Sammen med den lokale forening sætter vi gerne et forløb i gang, som samtidig kan være inspiration til idrætslærerne. Forløbet tager udgangspunkt i idrætsfagets mål.

Læs mere om Max.totalhåndbold

Håndboldfitness

Håndboldfitness er et færdigudviklet koncept, som er tiltænkt voksne udøvere, men fungerer fint med unge mennesker. Håndboldfitness er PULS-POWER-PLAY, hvor elementer fra løb, styrkeøvelser og boldspil er sammensat til en færdig manual med undervisningsmateriale, øvelseskort m.m.

Vi tilbyder håndboldfitness til udskolingen, samt ungdomsuddannelser og erhvervsskoler.

Læs mere om Håndboldfitness