Skole- og institutionsidræt

Børn og unge skal bevæges i det organiserede foreningsliv, i det strukturerede skole- og institutionsliv og ikke mindst i det private liv sammen med familie og venner.

Det har vi i DGI Sydøstjylland stort fokus på. Her finder du eksempler på, hvad vi kan tilbyde: 

Træner- og lederuddannelse som valgfag
Trænerspiren giver unge hjælpetrænere redskaber og mod til at tilrettelægge træning, som styrker og udvikler børn motorisk.
Lederspiren tager de unge trænere skridtet videre i rollen som leder og igangsætter. Her er der fokus på det gode samarbejde, nye idéer og kommunikationen med både forældre, udøvere osv.

Street Mentor-uddannelsen
Tæt på hver fjerde unge mellem syv og femten år dyrker gadeidræt - og som street mentor har deltagerne mulighed for at blive den person, der inddrager de unge i gadeidrættens fællesskaber.
Deltagerne lærer at motivere og inspirere nye personer i gadeidrætten til at udvikle sig selv og deres helt egen stil. Læs mere om uddannelsen

Certificeringer
Vi certificerer dagplejere, vuggestuer, børnehaver, SFO'er og skoler gennem udviklingsforløb der sætter nye standarder for, hvordan fysisk aktivitet bliver en succesfuld del af hverdagen.

Vi tilbyder idrætsspecifikke forløb til daginstitutioner eller idrætsundervisningen i skoler. Læs mere om hvert enkelt tilbud herunder:

Træning for pædagogisk personale:
Vi har skrevet en e-bog, som giver dig tips og råd til at træne i arbejdstiden og til at lege træning ind i hverdagen. DGI tilbyder kursusforløb, som er skræddersyet til og målrettet dagplejere og personale i institutioner med børn i alderen 0-9 år.