Birgitte Nielsen

Hvorfor genopstiller du som næstformand i DGI?

DGI er inde i en helt særlig udvikling i forhold til at samarbejde med DIF, og de store forandringer har jeg virkelig lyst til at være med til at præge. Jeg har haft en helt særlig rolle i forhold til Bevæg dig for livet og den fælles vision, idet jeg har delt formandsskabet for visionsgruppen med DIF’s næstformand. Jeg har været med til at lave hele praktikken for samarbejdet, og det utroligt spændende, og det arbejde har jeg på ingen måde lyst til at slippe.

Idrætsforeningerne og kommunerne har bedt DGI og DIF om at samarbejde, og det har vi lyttet til og handlet på. Det er både vores fælles – og også regeringens – dagsorden, at vi skal have 75 pct. af danskerne til at blive idrætsaktive, og 50 pct. skal være det i en forening. Det arbejde vil jeg gerne fortsætte med at præge.

Bevæg dig for livet er en stor satsning for DGI på flere områder. Hvilket potentiale og hvilke udfordringer ser du i samarbejdet med DIF og DIF's specialforbund?

Der er et stort potentiale i, at vi samarbejder om idrætten og prøver ikke at fokusere på kulturforskellene. Det har været stærkt motiverende, at det er energien og gejsten for idrætten, der gør, at vi nu er parate til samarbejde.

Med Bevæg dig for livet arbejder DGI og DIF på at sætte en fælles dagsorden, så andre også ønsker at være med. Det betyder, at vi forener de menneskelige og økonomiske ressourcer, og vi kommunikerer klarere til eksterne parter.

Det er en stor gevinst, at vi har fået lavet en praksis, hvor vores beslutninger i visionsarbejdet bygger på grundige analyser. Det har optimeret vores brug af værktøjer, og det har kvalificeret arbejdet i de to organisationer, også på andre felter end Bevæg dig for livet.

Bevæg dig for livet giver også nogle udfordringer. For der er forskellige kulturer i specialforbundene indbyrdes, i DGI og når forskellige organisationer skal samarbejde, og det gør sig i særdeleshed gældende, når to administrative systemer skal samarbejde. Det er vigtigt, at det ikke kommer til at hæmme samarbejdet, og vi skal arbejde på, at der er så stort et tillidsforhold som muligt.

Hvad skal der til for at styrke demokratiet i DGI - bl.a. med udsigt til årsmøde hvert andet år?

Der skal være stor præcished omkring det formelle demokrati, det skal være præcist beskrevet og præcist udlevet. Både i DGI og i forbindelse med Bevæg dig for livet har vi en særlig udfordring i at sikre, at opgaverne er placeret fornuftigt, og at folk ger deres mening til kende.

Demokrati handler om debatter og om at kunne give sine meninger til kende. Jeg mener ikke nødvendigvis, at demokratiet bliver svækket ved, at der kun bliver årsmøde hvert andet år. Vi mister en talevej, men jeg tror, de kræfter kan bruges bedre.

Vi skal arbejde med at finde ud af, hvordan vi kan styrke debatten, f.eks. på de elektroniske medier. Den indsats skal prioriteres, og mit ønske er, at der både er debat og dialog med foreninger og medlemmer og danskerne.

Det er også vigtigt, at DGI’s hovedbestyrelse har en bredere dialog end den med landsledelsen. En af vejene er at fortsætte den besøgsrække, vi har haft de sidste to år, hvor DGI’s formand eller andre hovedbestyrelsesmedlemmer sammen med DGI’s direktør besøger DGI’s landsdelskontorer. Det er bare et af værktøjerne

Hvordan vil du arbejde for at udvikle idrætsforeningernes bærende rolle som udbydere af idræt og motion?

Vi skal i DGI fortsat arbejde på hjælpe foreningerne med at være bevidste om målgruppernes behov. F.eks. er den meget differentierede seniorgruppe en vigtig målgruppe for mange idrætsforeninger. Vi skal også være skarpe i forhold til at hjælpe foreningerne med at agere på de forandringer, der sker i unges lyst til idræt, herunder alle street aktiviteterne.

Noget andet, jeg til stadighed vil arbejde for, det er samfundsgejsten og civilsamfundet. Det er vigtigt, at vi hele tiden gør opmærksom på værdien af det arbejde, der foregår i idrætsforeningerne, hvor folk gør en kæmpe indsats ikke for egen vindings skyld, men for andres skyld.