Annette Vilhelmsen

Annette Vilhelmsens CV

Er årgang 1959, gift med John, sammen har de to voksne sønner og børnebørn. Parret bor i Kerteminde.

Har været aktiv i lokalpolitik i Kerteminde Byråd i 11 år, medlem af folketinget i 4 år og minister i 1½ år. Tidligere formand for SF.

 Er uddannet kontorassistent fra Svendborg Andels Svineslagteri.

 Var elev på Gerlev Idrætshøjskole i 1979-80, læste derefter til lærer på Den frie Lærerskole i Ollerup, og senere kandidat i pædagogik fra den tidligere Danmarks Lærerhøjskole (DLH).

 Har undervist i friskole, efterskole, VUC, højskole, seminarium, på Diplomuddannelser under CVU og på den frie lærerskole – og løst konsulentopgaver sammen med efterskoleforeningen, produktionsskoleforeningen og Odense kommune.

Har en alsidig idrætsbaggrund i gymnastik, fodbold, bordtennis, badminton, svømning, ridning, dans og tennis, og holde sig i form ved at løbe, cykle og spille tennis.

Kan godt lide udfordringer, har for eksempel løbet marathon tre gange i Berlin og cyklet 2.397 km fra Kerteminde til Portbou i Spanien. Til næste sommer går turen med Team Rynkeby til Paris.

Medlem i Kerteminde Tennisklub.

Hvorfor stiller du op til DGI's hovedbestyrelse?

Jeg kender DGI rigtig godt, både fra før det blev DGI og også nu. Jeg har været aktiv udøver hele mit liv, og som instruktør har jeg undervist på kursus 2 og 3 i gymnastik.

Jeg stiller op på grund af min idrætsinteresse. I byrådet i Kerteminde har jeg arbejdet med kultur og også fra Folketinget, dvs. fra den anden side af bordet, kender jeg DGI. Jeg kunne godt tænke mig at fortsætte fra den folkeoplysende side af bordet ved at tilbyde min viden og min kærlighed til idræt og det folkeoplysende arbejde.

”Bevæg dig for livet” er en stor satsning for DGI på flere områder. Hvilket potentiale og hvilke udfordringer ser du i samarbejdet med DIF og DIF's specialforbund?

Det vigtige er, at anerkende satsningen hele vejen rundt. Det er noget helt særligt, at DIF og DGI nu arbejder sammen og også, at regeringen er med. Mange vil tage ledelse på at få opgaven til at lykkes. Jeg kan godt lide, at man sigter på idræt for alle, dvs. det gælder om at fastholde og invitere flere med, og så er vi tilbage ved formålet med idræt og folkeoplysning, nemlig at give udfordringer til alle.

Udfordringen ligger i, at den enkelte skal kunne se sig selv i den store vision. Deri ligger et kæmpe koordineringsarbejde. Det er altid udfordringen i så store satsninger at sikre kontakten det i yderste led.

Hvad skal der til for at styrke demokratiet i DGI - bl.a. med udsigt til årsmøde hvert andet år?

Jeg har ikke været med i de drøftelser, der går forud for forslaget om årsmøde hvert andet år. Men det er klart, at i dag er man i stand til at have dialog uden nødvendigvis at mødes. Så nogle af de formelle argumenter for at mødes hvert år, gælder ikke mere. Men det er også vigtigt at have store møder, så delegerede og foreninger oplever, at de kan tage aktiv del i de fora, der er, så de får dynamik.

Man kunne også vende det lidt på hovedet ved at hovedbestyrelsen skal være god til at komme ud og møde folk.

Hvordan vil du arbejde for at udvikle idrætsforeningernes bærende rolle som udbydere af idræt og motion?

Der er en opgave i at tage initiativer i forhold til at uddanne ledere – og også at sikre, at foreninger kan få den bistand, de har brug for. Ting har ændret sig siden dengang min mor var kasserer, og kunne ordne det hele hjemme ved køkkenbordet. Men vi skal holde fokus på at foreninger samler sig om aktiviteter. Derfor er udøveren af aktiviteten det er er bærende for DGI.

Vi skal i dialog om, hvad der brug for, for eksempel i forbindelse med folkeskolereformen. Klyngelandsbyerne er også ret vigtige for at skabe dynamik og liv i de små samfund. Der er vægt på fællesskab.

Fællesskab er måske noget andet for os, der har været aktive i mange år, men det er vigtigt som ramme om udøvere og aktivitet.

Er der en mærkesag, du vil fokusere på i din kommende periode som medlem af hovedbestyrelsen?

Jeg brænder for mangfoldighed. Det har den folkelige idræt altid stået for, og det skal vi holde fast i. Det skal vi gøre ved at invitere ind i det fællesskab, der er.  Uanset om det er udsatte grupper, handikappede, flygtninge eller nye, unge forældre, der lige er flyttet til, så skal vi invitere dem med i fællesskabet.