Nye medlemmer

Børn og forældre på Jump4fun-holdene er nye medlemmer i jeres idrætsforening - derfor er det vigtigt, at I tager godt imod dem.

Børn og forældre på Jump4fun-holdene er nye medlemmer i jeres idrætsforening og mangle gange nye i foreningslivet generelt. Derfor er det ekstra vigtigt at tage godt imod dem.

DGI har materiale vedrørende ”Den gode velkomst”. Her findes konkrete redskaber til den gode modtagelse i fællesskabet. Små, simple tiltag kan være afgørende for, om nye deltagere på holdet føler sig velkomne og får lyst til at komme igen. Læs mere om den gode velkomst her.

Derfor:

  • Mød nye medlemmer med et smil, så de oplever sig set og anerkendt
  • Inkluder nye medlemmer i de uformelle fællesskaber.
  • Italesæt foreningens sociale ritualer og selvfølgeligheder, fx et kampråb eller internt sprog.

Hvad kan I konkret gøre for at skabe tydelige rammer og sørge for, at alle er med?

  • Præsentér dig selv og vær en tydelig vært.
  • Lav en navnerunde, hvor alle præsenteres.
  • Hav fælles samling ved start og slut på træningen.
  • Lav inkluderende lege, hvor kompetencer og niveau ikke er afgørende.
  • Involvér forældrene, og invitér dem ind til fælles afslutning på træningen.

Hvad kan I gøre for at byde velkommen?

  • Hav en "makker-ordning". Alle har et ansvar for at tage godt imod nye. Derudover er det en god idé med et udvalgt barn, der har fokus på at hjælpe nye til rette på holdet.
  • Sørg for at blande nye og gamle deltagere, så den nye får snakket med forskellige.
  • Afsæt tid til snak, og få en tår vand efter træning.

Byd nye medlemmer velkommen

  • Giv hånd til nye og spørg ind til vedkommende.
  • Sørg for at inddele deltagerne i makkere på kryds og tværs på forhånd, så det ikke er op til den nye at vælge selv.
  • Følg op med den nye efter træning - om vedkommendes oplevelse og om han/hun kommer igen.