Løn eller skattefri godtgørelse

Skal træneren have løn eller skattefri godtgørelse? Dyk ned i reglerne her.

Når du udbetaler penge til frivillige instruktører, trænere, ledere eller andre i foreningen, skal du forholde dig til, om de skal have løn eller skattefri godtgørelse. Der er fordele og ulemper ved begge dele, men hvis du skal udbetale over 6.000 kroner om året, skal beløbet udbetales som løn.  

Hvis en træner skal have løn er der et hertil hørende træk af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. En lønnet træner skal også have feriegodtgørelse efter ferielovens regler.

En forening kan også give en træner omkostningsgodtgørelse, som er skattefri op til et maksimalt beløb, som Skatterådet fastsætter. Hvis en træner får omkostningsgodtgørelse, kan vedkommende ikke også få løn. 

Skattefri omkostningsgodtgørelse

Frivillige kan få godtgørelse for telefon og internet, administrative omkostninger og køb og vask af tøj samt andre småting. Læs mere om de aktuelle takster for godtgørelse.

Frivillig eller lønnet?

Nogle foreninger har behov for at ansætte lønnet personale. Dermed bliver foreningen arbejdsgiver og får opgaver og ansvar som arbejdsgiver. Læs om de juridiske regler og rammer for lønnet og ulønnet foreningsarbejde.

Kørsel

Både frivillige og lønnede kan få godtgørelse for kørsel til stævner og turneringer og andre ærinder i foreningsregi. Læs om hvordan du håndterer kørselsgodtgørelse.

Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte din lokale DGI konsulent.

Vejledning om skat og godtgørelser i idrætsforeninger

DGI og DIF står bag vejledningen om skattemæssige forhold i idrætsforeninger. Skat har bidraget med kommentarer, ligesom spørgsmål fra foreninger er indarbejdet i materialet.

Hent Vejledning om skattemæssige forhold for idrætsforeninger 2024. (pdf)