Whistleblowerordning for foreninger

Ifølge whistleblowerloven af 2021 skal alle arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte på lønningslisten have en whistleblowerordning. Ordningen skal være klar senest 17. december 2023. Det gælder også foreninger. Hovedsigtet med loven er, at personer, der indberetter, altså whistleblowere, skal være beskyttet mod repressalier.

Tjek CVR-registret

I CVR-registret kan man undersøge om foreningen er omfattet af kravet: Har foreningen de seneste fire kvartaler et gennemsnit over 50 ansatte, skal foreningen have en whistleblowerordning klar senest 17. december 2023.

I whistleblowerlovens forstand er en ansat en person, der har fået løn, uanset timetallet. Antallet på 50 eller flere afgøres ud fra gennemsnittet af det registrerede i CVR for de seneste fire kvartaler. Der altså ikke tale om antal årsværk. 

Minimumskrav til en whistleblowerordning

1. Opret en whistleblowerenhed

Der skal oprettes en whistleblowerenhed. Den behandler indberetning med respekt for fortrolighed. Whistleblowerenheden kan bestå af en eller flere personer, men det må ikke være fra øverste ledelse. I foreninger betyder det, at et bestyrelsesmedlem ikke må være i whistleblowerenheden.

2. Udarbejd en whistleblowerpolitik

Foreningen skal udarbejde en whistleblowerpolitik, der bl.a. beskriver hvem, der kan indberette og hvordan indberetningen foretages og behandles. Det vil være tilstrækkeligt, at løsningen bygger på en mailadresse, hvortil kun en eller meget få i foreningen har adgang. Typisk de personer, der indgår i whistleblowerenheden. Kommunikation mellem indberetteren og whistleblowerenheden via en mail-løsning er beskrevet i DGI’s eksempel på en whistleblowerpolitik for foreninger. 

3. Politikens omfang og tilbagemelding til whistleblower

Som minimum skal de ansatte kunne indberette og anvende whistleblowerordningen. Foreningen kan vælge at udvide persongruppen, så flere kan indberette. I skabelonen er flere eksempler på, hvordan det kan beskrives. Det skal fremgå af whistleblowerpolitikken hvilke alvorlige forhold, der kan indberettes om, men disse kan beskrives i overordnet form. Desuden er der krav om, at indberetteren får feedback på modtagelsen inden for 7 dage, og at en tilbagemelding om selve behandlingen af indberetningen gives til indberetteren inden 3 måneder fra at denne er bekræftet.

4. Anonymitet

Der er efter loven ikke krav om, at indberetteren kan være anonym. Foreningen kan vælge denne mulighed, men foreningen skal jo kunne kommunikere med indberetteren.

Anonymitet kan betyde, at det kan blive vanskeligere for whistleblowerenheden at håndtere indberetningen. Det kan føre til, at indberetningen afvises grundet manglende kontrol over, om indberetningen kommer fra en person, som tilhører kredsen af personer, der kan indberette.

5. Konsekvenser

Der er ikke krav om, at en indberetning skal have konsekvenser for den/de indberettede. Derimod skal der foretages en relevant vurdering af det indberettede, og herefter skal der træffes beslutning om hvorvidt den skal medføre konsekvenser. Tilbagemeldingen til indberetteren skal nødvendigvis ikke være detaljeret, idet der også er et fortrolighedshensyn at tage til den/de indberettede personer og til foreningens interne forhold.

Publiceret i juli 2023, opdateret den 14. september 2023.