Familie - Fællesskab - Fritid

Projektet var et idrætstilbud til idrætsuvante børnefamilier i Holstebro Kommune, som endnu ikke var en del af det aktive foreningsliv.

Familier i Holstebro Kommune fik derfor muligheden for at deltage i et gratis fritidstilbud, hvor hele familien kunne være sammen omkring idrætsaktiviteter.

Holstebro Kommune og DGI Vestjylland samarbejdede om det flerårige projekt Familie - Fællesskab – Fritid. Her var fokus netop på børnefamilier i Holstebro Kommune, da undersøgelser viste, at forældre i børnefamilier var mindre fysisk aktive end resten af borgerne i kommunen.

Tid med familien samtidig med man dyrker fritidsaktiviteter

Mange forældre ønsker at tilbringe mere tid med deres børn og lave fritidsaktiviteter hele familien. Men det kan være vanskeligt, hvis pengene er små, overskuddet halter, eller hvis der eksempelvis kun er én forælder i familien.

Familie – Fællesskab – Fritid var et projekt, hvor familier med børn, der ikke dyrker fritidsaktiviteter, gratis kunne prøve aktiviteter i forskellige lokale idrætsforeninger. Hele familien deltager i aktiviteterne, så både børn og forældre kan få inspiration til mere bevægelse i hverdagen og forhåbentlig finde en idrætsgren, de har lyst til at gå til.

Projektet skulle medvirke til, at familierne ønsker at fortsætte i foreninger efter forløbets afslutning. Familierne fik desuden mulighed for at søge økonomisk tilskud, der skulle bruges til kontingent i en valgfri forening samt søge økonomisk tilskud til idrætsudstyr.

Projektets vision

Visionen med projektet var at give børnefamilier, der ikke var en del af det aktive foreningsliv, mulighed for at opnå succesoplevelser, bevægelsesglæde og fællesskaber i deres fritid.

Projektet kører i Vinderup, Ulfborg og Trekantsområdet

Projektet startede i Vinderup, hvor det løb fra februar til juni 2019. I efteråret kørte projektet i Ulfborg i perioden september til december 2019, mens projektet sluttede af i Trekantsområdet i Holstebro, hvor forløbet varede fra marts til september 2020.