Sæt bevægelse og fællesskab på skoleskemaet med Diggi

"Hænderne op med Diggi" er et aktivt forløb, som kobler bevægelse og læring i dansk og matematik.

"Hænderne op med Diggi" har klasseopdelte forløb for elever i 0.-4. klasse. Materialet er udarbejdet i samarbejde med to folkeskolelærere, der har en baggrund som elitehåndboldspillere.

Diggi er et inkluderende og dynamisk projekt, som har bevægelsesglæde, motorisk dannelse og lysten til at lære i højsæde. Eleverne bliver i trygge  og vante rammer på skolen ført igennem den søde dinosaurus, Diggi's, forunderlige verden. Målet er, at de via sjove og udfordrende lege og opgaver skal hjælpe Diggis 14 venner med at få deres gode humør tilbage - Og sidst men ikke mindst at få alle vennerne med til Diggis store bolddag.

Det får I:

  • 3 lektionsgange faciliteret af DGI-Instruktører og lokalforening.
  • Derudover afvikles en bolddag på 2-4 lektioner.
  • Foreningskontakt til fremtidige samarbejder
  • Et undervisningsforløb med et dannelses- såvel som et idrætsfagligt aspekt
  • Undervisningsmateriale til alle involverede undervisere
  • Indsigt i foreningslivet i lokalområdet
  • Sparring med uddannet DGI instruktør omkring pædagogik og didaktik
  • Et læringsrum, der skaber grobund for høj aktivitet og
  • indlæring gennem leg og bevægelse

Skolen står for:

  • Den faglige undervisning i matematik, dansk og bevægelse (MatemaDiggi, Diggi dansk, Diggi bevæger børnene)
  • Det pædagogiske ansvar over for eleverne
  • At fragte børn til og fra aktiviteten

Pris:
4.500 kr. per klasse á maks. 30 elever.

Lyder det som noget for jer? Så kontakt vores konsulent, Nanna Munk-Hansen.