Gymnasieindsatser

Uformelle idrætsfællesskaber på gymnasier

Vi arbejder tæt sammen med gymnasier og kommuner for at skabe et uformelt, inkluderende og aktivt fællesskab for og med de unge som modspil til udfordringer med trivsel, ensomhed samt et stigende forventningspres i deres sociale og faglige liv.

De unge sætter selv dagsordenen for hvad, og hvordan det skal se ud og inddrages fra start som et vigtigt led i udviklingen af forankringen på skolen. Som en del af indsatsen kobles aktiviteterne op på det eksisterende lokalmiljø og de idrætstilbud, der findes i foreningslivet.

Det konkrete tilbud kan se ud på mange forskellige måder, hvad enten det er sammensætningen af et nyt udvalg, understøttelsen af noget eksisterende eller noget helt tredje. Vi står klar til at undersøge og støtte op om en indsats, så flere unge kan opleve et bedre ungdomsliv med flere positive idrætsoplevelser.