DGI Naturlig Leg

Gå sammen om et kompetenceløft der styrker læring, trivsel og bevægelse under åben himmel.

Hvad er DGI Naturlig Leg?

DGI Naturlig Leg er en certificering, målrettet institutioner, der vil være førende inden for leg og læring i institutionens nærområde og udemiljø. Forløbet giver konkrete redskaber til at kvalificere leg og bevægelse, der styrker udvikling, relationer og trivsel for børn i alderen 0-6 år.

Leg i naturen er et stærkt fundament for de læreprocesser, som barnet indgår i. Legepladsen skal være et trygt miljø at eksperimentere i og udvikles igennem - socialt, kropsligt og mentalt. Legepladsen er et pædagogisk læringsrum! 

DGI Skoler & Institutioner, DGI Børnehave, DGI Certificering

Leg under åben himmel - sammen om læring, leg og udvikling

Hvorfor DGI Naturlig Leg?

DGI Naturlig Leg er skabt til at kvalificere den faglige tilgang til udeliv. Alsidig leg i uderummet og naturen styrker børns motorik, sundhed, sprog, læring og kreativitet.
DGI Naturlig Leg en tydelig og stærk profil, der adskiller jeres institution fra andre.

Med DGI Naturlig Leg får det pædagogiske personale et fælles fundament for legeerfaringer og kompetencer til at understøtte de mange potentialer og udfordringer, der knytter sig til det udendørs pædagogiske læringsmiljø og børnenes differentierede behov og adfærd. En pædagogisk kvalitet, der skal sikre, at alle børn får værdifulde og trygge oplevelser med leg, fællesskaber og bevægelse i uderummet.

Fagligt er vi blevet langt mere nysgerrige på, hvad uderummet kan med få redskaber til rådighed. Den faglige læring er håndgribelig og brugbar - altid med fokus på, at de voksnes begejstring smitter af på børnene.

Jette Sommer - Leder af Børnehuset Køjevænget

Forskningen viser, at aktiviteter, leg og ophold i naturen øger børns koncentrations- og fordybelsesevne - kompetencer centralt for læring (Hart, 2015). Desuden står det klart, at pædagogens adfærd, viden og interesse for naturen og uderummet er betydningsfuld for barnets nysgerrighed, begejstring og glæde ved udeliv.

DGI Naturlig leg skal sikre en pædagogisk intention i tiden på legepladen og uderummet, fordi der her, er et unikt potentiale til at understøtte legekompetencer og hjælpe børn ind i legefællesskaber. Når leg og fordybelse i uderummet er centralt i børnenes hverdag - i et pædagogik samspil, vil det øge børnenes kropsbevidsthed, den kropslige dannelse, samt trivslen og de sociale relationer (EVA, 2020).

DGI Naturlig Leg taler ind i den pædagogiske dagsorden ved at give personalet konkrete redskaber, til at arbejde med læreplanstemaer i 'Den styrkede pædagogiske læreplan' og indplementere en konkret handleplan for iværksættelse af leg, aktiviteter og læring i uderummet - dette for at sikre forankring af indsatsen i praksis.

000011154

Vi er blevet klogere på børns deltagelsesmuligheder i leg og bruger nye didaktiske redskaber til at kvalificere legen på vores udearealer

Vibeke T. Andersen - leder af Børneinstitutionen Harevænget

Opbygning af forløbet

Certificeringen består af fem moduler, med praksisnær
undervisning og konkrete handleplaner, der styrker det pædagogiske samspil med børnene i leg, rutiner og aktiviteter udendørs. 

Indhold i modulerne

Alle institutioner er forskellige, og derfor vil forløbet DGI Naturlig Leg tage udgangspunkt i netop jeres institution, herunder også jeres specifikke udfordringer og udviklingsmuligheder, så I får det størst mulige udbytte af forløbet.
Nedenfor ses temaer og indhold for de fem moduler, som alle afvikles af to DGI-konsulenter. 

Modul 1: Naturlig Leg i vores institution

  • Uderummet som pædagogisk værktøj - stedets
    betydning og uderumsledelse

Modul 2: Muligheder helt tæt på

  • Indsigt i og didaktiske redskaber til at aktivere de fire
    læringsarenaer på jeres sted

Modul 3: Implementering i institutionen 

  • Pædagogisk praksis under supervision, med afsæt i læring fra modul 1 og 2.
  • Hvad vil I gerne have tid og hjælp til at udvikle/afprøve?

Modul 4: Nærmiljøets pædagogiske potentialer 

  • Pædagogiske og didaktiske tilgange til uderummet som lærings- og udviklingsrum for det gode børneliv.
  • Planlægning af ture med læringsplanstemaer.

Modul 5: Handleplan og forankring af ny praksis

  • Handleplan for DGI Naturlig Leg og forældreinddragelse.
  • Fejring af certificering.

En certificering i DGI Naturlig Leg følges op af årlige re-certificeringer på 2x3 - eller 6 timer.
 

Tag kontakt og hør om DGI Naturlig Leg er for jer! 

Kontakt os for at høre mere om DGI Naturlig Leg. Vi fastlægger modulerne sammen, så I kan komme i gang med at blive endnu dygtigere til at bruge uderummet og understøtte børnenes Naturlige Leg.