Go-play Teamudvikling

Go-play viser virksomheder vejen til bedre samarbejde og sammenhold gennem fysisk leg.

Teamudvikling med Go-Play

Med Go-Play får du "brugt bolden" på dit arbejde og gjort dig "spilbar" med dine kollegaer. Go-Play arbejder med fysisk leg som en bevægelse af social betydning, da leg er med til at forme vores måde at tænke på og vores forhold til andre mennesker. Oplev legens betydning for jeres arbejdsfællesskaber, jeres kommunikation og trivsel og oplev hvor glædesfuld og kontaktgivende legen er.

Lavere sygefravær

I 2010-11 fulgte Forebyggelsesfonden projektet ”Hjælp! Vi leger”.  I den periode ”playbuildede” 500 ansatte i Slagelse Kommune. I rapporten om projektet konkluderer Forebyggelsesfonden, at ”succeskriteriet om et lavere sygefravær blev opfyldt” blandt de deltagende. Desuden fastslår rapporten, at ”metoden – leg, til at skabe bedre samarbejde og trivsel samt en udvikling af en anerkendende kultur på arbejdspladsen, varmt kan anbefales til andre i branchen og til andre brancher.”

Vis mere Vis mindre

Ramme for udvikling
Go-play skaber gode relationer mellem mennesker gennem leg og bevægelse. Jo mere vi bevæger os sammen, desto færre konflikter oplever vi. Konflikter bliver ubetydelige, hvis blot relationerne er stærke.

Go-play foregår i trygge rammer, hvor deltagerne skal være indstillet på, at der kan ske udvikling inden for en gruppe. Ingen deltagere i Go-play bliver udstillet. Legene foregår under Go-plays instruktørers kyndige vejledning. Ingen kommer til at lide nederlag. Tværtimod.

Go-play fremmer det gode arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Ideen bag Go-play er at bringe mennesker sammen i leg, så deltagerne får positive fælles oplevelser. Når vi leger, rører vi ved hinanden og oplever hinanden på nye, sjove måder. Vi får røde kinder, når vi bevæger os i det fri.

til site leg.jpg

At bevæge sig sammen er en væsentlig del af Go-play, når vi gennem leg bliver rystet sammen med vores kolleger. Leg og bevægelse øger trivslen, skaber arbejdsglæde og styrker kommunikationen mellem mennesker. Både ledere og medarbejdere skal lege. Det er i samværet - i bevægelse - at vi fjerner konflikterne. Forskning viser, at inaktivitet sammen med andre kan øge konflikter mellem mennesker.

God fornøjelse med at gøre Go-play til en del af jeres positive arbejdspladskultur.

Færre konflikter
Én af Danmarks fremmeste eksperter i konfliktløsninger er konfliktforsker Else Hammerich fra Center for Konfliktløsning. Hun siger, at ”jo mere bevægelse, desto færre konflikter. Konflikten bliver ubetydelig, hvis relationerne er stærke.”