Styrk jeres forenings SoMe-strategi

Har I brug for et kursus i Facebook eller Instagram? Vi kan hjælpe jer med at få overblik, styr på planlægningen og ny inspiration til indhold!

Mange foreninger ønsker at gøre mere, når det kommer til kommunikation. Det kan være, I gerne vil have ny hjemmeside, sende bedre nyhedsbreve, lave mere video eller blive mere aktive på sociale medier.

Her på siden kan I booke et SoMe-kursus - fysisk eller online - hvor I får masser af input til jeres forenings tilstedeværelse på Facebook og/eller Instagram. 

Hvad indeholder et kursus?

Det er efterhånden nødvendigt for idrætsforeninger at være på sociale medier, men mange mangler tiden, overblikket og måske endda en plan for, hvordan de vil være til stede.

Vi kan hjælpe jer med "the basics", både i forhold til Facebook og Instagram. Dvs. jeres forenings Facebook-side eller Instagram-profil generelt, fordelen ved sider og grupper, sponsorerede opslag, betydningen af video, godt indhold, planlægning af opslag, målgrupper og meget mere.

Et basis-kursus kan enten være online eller fysisk - priser finder I nedenfor (I må deltage så mange I vil for samme pris). Fortæl os desuden gerne, om det skal være fokuseret på et enkelt socialt medie eller begge dele.

  • Online-kursus (via f.eks. Teams): 2 timer. Pris: 1.800 kr. eks. moms
  • Fysisk kursus (hos DGI Storkøbenhavn): 3 timer. Pris: 2.400 kr. eks. moms

I aftaler nærmere med instruktøren på kurset, hvad tid på dagen, I ønsker at afholde det.

Ring og hør mere

DGI Storkøbenhavn er idrætsforeningernes udviklingshus. Derfor er vi altid i dialog med foreninger i forhold til at forventningsafstemme, så jeres behov og ønsker afdækkes.

Lyder kurset som noget, I kunne have brug for, så kontakt os via formularen nedenfor.

Husk at I desuden kan søge om refusion via jeres kommune. Besøg vores siden om Kommunale Kursustilskud for at læse mere.

Har I andre behov?

Vores kommunikationskonsulenter står altid klar til at tale med jer om yderligere behov, I måtte have. Vi tilbyder bl.a. hjælp inden for:

  • Spørgsmål om hjemmeside/website
  • Markedsføring på events/arrangementer
  • Sparring til brug af billeder og video
  • Udarbejdelse af PR-video til hjemmeside og sociale medier
  • Opsætning af PR-materialer (flyers, beachflag, plakater osv.)
  • Udkast til pressemeddelelse og kontakt til pressen
  • Strategi og organisering af kommunikationsopgaverne 

Skriv til vores kommunikationskonsulent, som du finder oplysninger på her på siden.