Kom og prøv – arrangementer: Kano, kajak og SUP

Vores Kom og prøv-arrangementer er for klubber, der gerne vil give motionsinteresserede mulighed for at prøve kano, kajak eller SUP. Det giver gode muligheder for at få flere medlemmer i klubben.

Hvad er kom og prøv - arrangementer?

Med Kom og prøv arrangementer får din klub mulighed for at lave et åbent arrangement for alle, der gerne vil prøve kano, kajak eller SUP. Det er en rigtig god mulighed for at give deltagerne blod på tanden, og invitere dem til at prøve lidt mere. 

Arrangementerne er lavet i samarbejde med Bevæg dig for livet - Kano og Kajak, men det er klubben selv, der står for at gennemføre Kom og prøv - arrangementet. 

Hvilken hjælp får vi? 

Bevæg dig for livet har lavet en pakke, der består af en drejebog for planlægning og afvikling af arrangementerne samt et tilhørende markedsføringskit. Drejebogen indeholder detaljerede beskrivelser af, hvad I skal huske i jeres planlægning inklusiv materialeliste, tidsplan, sikkerhedsovervejelser med mere. Markedsføringskittet består af plakater, tekst til Facebook samt presse og kan tilpasses netop jeres klub og arrangement.

Hvad får vi ud af arrangementet?

Med Kom og prøv arrangementet får i mulighed for at præsentere kano, kajak og SUP til potentielle nye medlemmer. Der er rigtigt mange deltagere på Kom og prøv-arrangementer, der spørger, om de kan prøve lidt mere. Her er det en rigtig god idé at lægge et Kajak-Intro-forløb i forlængelse af Kom og prøv. På den måde har klubben et tilbud til dem, der har fået blod på tanden, men som måske ikke er helt klar til at melde sig ind i en klub endnu.

Læs mere om introforløb til kano, kajak og SUP her.