Den Gode Velkomst og Fællesskabskulturen
Kom på kursus i mental sundhed gennem DGI, og vær med til at skabe en bedre og sundere kultur i din forening, hvor jeres medlemmer trives og vender tilbage uge efter uge.
Kom på kursus Den Gode Velkomst
Hos DGI kæmper vi for et styrket fællesskab i foreningerne, hvor både frivillige og idrætsudøvere trives. Derfor udbyder vi kurset "Den Gode Velkomst", hvor trænere, ledere og bestyrelsen i jeres forening kan hente inspiration til, hvordan i skaber en sund og stærk kultur i jeres forening, samt får brugbare redskaber til at tiltrække nye samt fastholde medlemmer i jeres forening.
Kurset består som udgangspunkt af 2x3 timers oplæg + workshop ude i jeres forening (med mulighed for at korte det ned til en enkelt kursus gang á 3 timer, hvis i ønsker det). Her vil kursusværterne blandt andet vil fortælle om ABC for mental sundhed samt fællesskabsstyrkende ritualer som led i Den Gode Velkomst.
Hvert kursus vil blive skræddersyet den enkelte klub/forenings behov, sådan at i får mest muligt ud af kurset.
ABC for mental sundhed
Hos DGI ved vi, at stærke fællesskaber kan være medvirkende til at sikre, at både frivillige og idrætsudøvere trives ude i foreningerne.
Forskning viser, at det er muligt at styrke din mentale sundhed, hvis du gør noget aktivt sammen med andre, som noget du finder meningsfuldt. Denne forskningsbaserede tilgang til mental sundhed kaldes til dagligt for "Den mentale sundheds ABC". ABC står for: Act (gør noget aktivt), Belong (gør noget sammen) og Commit (gør noget du finder meningsfuldt).
Når vi i DGI rådgiver og giver gode råd til, hvordan i får nogle stærkere fællesskaber ude i klubber og foreninger, gør vi aktivt brug af ABC for mental sundhed.
Fællesskabsstyrkende ritualer før, under og efter træning
Der skal tre gode indtryk til for at opveje én dårlig. Som træner og leder i en klub/forening, er en af dine fornemmeste opgaver derfor at give både nye og gamle medlemmer en god oplevelse. Dette spiller en stor rolle for, om de vender tilbage. De gode oplevelser starter dog længe inden de møder op til den første træning. Nemlig når de interesserede skal finde oplysninger om din klub/forening.
Den gode velkomst handler således om meget mere end blot de første fem minutter til første træning, hvor i som frivillig kan gøre meget for at bidrage til den gode velkomst, gennem nogle simple ritualer og handlinger både før, under og efter træning.
Eksempler på fællesskabsstyrkende ritualer og handlinger
Før - Hvilken information kan du finde online?
- Er det nemt for de der ikke kender jer at finde informations om din klub/forening?
- Fremgår det tydeligt hvor og hvornår i træner på en hjemmeside/Facebook?
- Forventes det, at du er klædt om hjemmefra, eller er der fælles omklædning?
- Hvilken tøj og udstyr skal du selv medbringe?
- Hvad niveauet er på holdet, og hvem de nuværende medlemmer er?
- Ligger jeres kontaktinformationer tilgængeligt online, så interesserede har mulighed for at stille spørgsmål inden første træning?
- Kan potentiel interessere læse/se, om det er et hold med fokus på niveau eller sjov? (Hent evt. inspiration fra DGI´s Go-begreber)
Under - Bliver der taget godt imod nye?
- Er der nogen der tager imod den nye og byder ham/hende velkommen, samt giver en kort rundvisning?
- Starter og slutter i sammen
- Bliver de nye introduceret i starten af træningen?
- Har i en buddyordning, hvor en eller flere medlemmer hjælper den nye igennem træningsøvelserne?
- Får de nye i klubben forklaret det "indforståede" og klubbens jargon?
- Hvis forældrene er med, bliver de så taget godt imod? (Gælder også efter træning)
Efter - Bliver der fulgt op?
- Afslutter i træningen i rundkreds og takker for deltagelsen?
- Er der nogle der spørger nye ind til, hvordan træningen har været for dem?
- Får nye medlemmer positive tilkendegivelser, og opfordres de til at komme igen?
- Udveksler du numre/kontaktinformationer med trænere og deltagere - og bliver du
- inviteret med i holdets Facebookgruppe?
- Er der nogen der skriver/ringer til dig, for at minde dig om træning, før næste træningspas?
Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger