Få hjælp til kommunikation og markedsføring hos DGI

Nu er det muligt at få hjælp fra DGI til at løfte nogle af kommunikationsopgaverne i foreningen. Vi tilbyder kurser, sparring og rådgivning til at få jeres budskaber ud til medlemmer og frivillige.

Er din forening god til at kommunikere, skaffe nye frivillige og nye medlemmer? 

Kommunikationen på sociale medier, på hjemmesiden eller i pressen er alt sammen med til at tegne foreningens ansigt udadtil, og det er vigtigt, at I tænker over, hvordan og hvorfor I kommunikerer, som I gør. En god og målrettet kommunikationsindsats er afgørende, hvis jeres forening ønsker vækst og udvikling - og hvem gør ikke det? 

Nu er det muligt for jeres forening at få hjælp til kommunikation og markedsføring hos DGI Nordjylland. Vi skræddersyr forløb på baggrund af jeres ønsker og behov, og der er mulighed for kurser, sparring og rådgivning til forskellige opgaver.

I kan læse herunder på hvilke områder, vi kan hjælpe jer. Har I andre ønsker, så er I altid velkomne til at kontakte os, og så tager vi en uforpligtende snak omkring, hvordan vi kan hjælpe jer på den front.