Vælg fødevarer med omtanke

Når I køber eller serverer mad og drikke, påvirker I både miljø, klima og sundhed. Derfor er det afgørende, at vælge fødevarer med omtanke.

Lokalproduceret og økologisk mad er vejen frem. Når I vil højne bæredygtigheden i jeres mad, er det væsentligt at tænke over, hvilke fødevarer I køber ind.

  1. Vælg så vidt muligt varer, der er dyrket og produceret i jeres område.
  2. Gå efter økologiske varer eller som minimum usprøjtede varer, når det er muligt for blandt andet at passe på grundvandet og styrke biodiversiteten.
  3. Kig efter mærkningsordninger for fødevarer, når I køber ind:
    1. Gå efter det røde ø-mærke med teksten “statskontrolleret økologisk”, der viser, at produktet er både danskproduceret og økologisk.
    2. Alternativt gå efter EU’s økologimærke, der viser, at produktet er økologisk og færdigpakket i EU.
    3. Vælg det blå og grønne Fairtrade-mærke, der sikrer ordentlige arbejds- og lønningsforhold i produktionen
    4. Køb nøglehulsmærket mad, som fortæller, at det er et sundt og ernæringsrigtigt valg

Læs mere om de forskellige mærker her.

Mindre kød og mere grønt efter årstiderne

Ved at anvende flere grøntsager, kan I reducere jeres CO2-aftryk og samtidig spare penge.

  1. Sørg for, at der altid er vegetariske eller veganske muligheder på menuen. Spørg jeres medlemmer, hvilke vegetariske retter de foretrækker.
  2. Lad årstiden bestemme, hvilke danske grøntsager, I bruger.
  3. Lad grøntsager udgøre størstedelen af måltidet, - gerne efter 80-20 princippet, det vil sige 80% grønt og 20% kød.
  4. Vælg altid lyst og fedtfattigt, når I serverer kød. Kylling er en af de typer kød, som udleder mindst CO2 pr. kg.

Læs også: Undgå madspild og unødvendig emballage.

PARTNERSKABER OG FÆLLESSKABER:

Efterspørg bæredygtige fødevarer hos leverandører

  1. Hvis en vare ikke umiddelbart kan fås økologisk eller lokalproduceret, så spørg efter den hos jeres leverandør. For når leverandørerne mærker en øget efterspørgsel, kan det skubbe til udbuddet.
  2. Hvis I ikke selv står for maden, så stil krav til madleverandørerne til de råvarer, de bruger. Man kan stille krav til, hvor høj en økologiprocent de skal have, og til hvor meget lokalproduceret, de anvender.
  3. Undersøg også muligheden for at indgå aftaler med fødevareproducenter i jeres område. Tjek desuden, om der allerede eksisterer et fødevarefællesskab i jeres område, som I kan blive en del af: døff.dk

Få flere råd til, hvordan I kan arbejde med partnerskaber her.