Styrk engagement og viden om affald

Få det fulde udbytte af jeres affaldssorteringssystem ved at involvere folk, så de føler et ejerskab og får lyst til at engagere sig i affaldshåndteringen.

Det er vigtigt med rollemodeller, hvis man vil have flere til at sortere affald. Rollemodeller kan inspirere og vise den rette vej.

  1. Giv trænere, instruktører og andre frivillige et minikursus, hvor de får viden om affald og lærer, hvordan de skal håndtere og sortere affaldet.
  2. Giv trænere, instruktører og andre frivillige viden om, hvordan de formidler det videre til andre, så I klæder dem på til at blive rollemodeller for medlemmer og gæster.
  3. Indkald til et arrangement om affaldssortering, hvor I giver trænere, instruktører og andre frivillige en forståelse for, hvorfor det nytter at gøre sig umage med sorteringen.

Arranger fælles affaldsindsamlinger

Et rent udeareal uden affald er et godt signal. Det viser, at I tager ansvar for jeres område og det opfordrer brugere af arealet til at gøre det samme.

  1. Arranger en affaldsindsamling på og omkring foreningens eller eventets areal. Det kan være en bestemt dag hvert halvår, hvor I gør det i fællesskab.
  1. Til et event bør I gøre det før og efter arrangementet, så området efterlades renere, end I modtog det. Inviter medlemmer, frivillige og lokale borgere til at deltage.

Tag del i nationale affaldsindsamlinger

  1. Danmarks Naturfredningsforening arrangerer hvert år en affaldsindsamling, hvor foreninger og privatpersoner samler affald i naturen rundt omkring i hele Danmark. Læs mere og tilmeld jer på affaldsindsamlingen.dk.
  2. Overvej at registrere jer hos Ren Natur, hvor I har mulighed for at tjene penge til foreningen ved at indsamle henkastet affald i jeres nærområde. Det kan I gøre her.
  3. Gå med i Bevæg dig for livets indsamling af skidt og skrald. Du tilmelder dig via facebookgruppen #Skridt&Skrald

Få flere råd til, hvordan I kan arbejde med partnerskaber her.

Læs også: Indfør affaldssortering.