Gode råd: Sådan gør I de tunge poster lettere
Her får du en opsummering af nogle af de gode råd fra DGI’s podcast ’ Sådan gør I de tunge poster lettere.’
Billedet: Jonas Sørig, gjorde sig selv overflødig i Svenstrup Badmintonklub.
Lyt til podcasten "Sådan gør I de tunge poster lettere."
Gode råd fra podcasten
- Lav en liste med alle de opgaver, bestyrelsesmedlemmerne varetager. Listen giver overblik. I kan overveje at udvide konceptet, så listen dækker alle opgaver, der skal løses i foreningen.
- Beskriv hver opgave tydeligt, og afgræns den, så det også fremgår, hvornår opgaven er løst. Skriv desuden, hvor lang tid det tager at løse hver enkelt opgave.
- Beslut, hvilke opgaver der skal ligge hos bestyrelsesmedlemmer eller udvalgsmedlemmer, og hvilke opgaver der kan uddelegeres til andre.
- Nu har I en liste med opgaver, I gerne vil uddelegere. Så kan I gå i gang med at finde folk til opgaverne. Send listen ud til medlemmerne via foreningens nyhedsbrev, hæng den op i klubhuset, og spørg alle dem, I kan komme i tanker om, om de kan byde ind på en enkelt opgave.
- Mange frivillige betyder mere koordinering. Læg en plan for, hvem i bestyrelsen der koordinerer indsatserne inden for nogle hovedområder, fx økonomi, eksternt samarbejde, sociale tiltag i foreningen og selve træningen.
Podcasten "Find flere frivillige" er produceret af journalisterne Jonna Toft og Søren Prehn Jensen, Periskop.