Køb Kontorhænder

Køb Kontorhænder kan være løsningen til at løfte nogle af de tunge, administrative opgaver væk fra foreningens kasserer og bestyrelse.

Der er mange administrative opgaver at varetage som forening. Derfor kan det være fornuftigt at købe professionel hjælp til nogle af opgaverne. DGI har udviklet Køb Kontorhænder netop for at aflaste de frivillige hænder i vores medlemsforeninger.

De medarbejdere, som er ansat til Køb Kontorhænder, har erfaring fra foreningslivet og er regnskabsuddannede. De ved præcis, hvad det handler om, når foreningens administrative opgaver skal under lup – og de kan altid rådgive jer om konkrete sager.

Frit valg blandt mange ydelser

Det er foreningen selv, der bestemmer, hvilke opgaver I ønsker hjælp til, og I betaler kun for det aktuelle timeforbrug. Før I beslutter jer, kommer vi gerne ud og hjælper jer med at finde ud af, hvad jeres behov er, og vi giver et overslag over timeforbruget.  

Eksperthjælp fra de bedste

Opgaven løses af kompetente DGI medarbejdere, som har mange års erfaring med regnskab og bogholderi i foreningslivet.

Foreningen har en fast kontaktperson, som kender til netop deres forening.

Databehandleraftale

Når I samarbejder med Køb Kontorhænder, så er det vigtigt, at I har en databehandleraftale med os. Her kan I hente en skabelon, som I skal udfylde

DGI's hænder kan hjælpe med:

  • Bogføring
  • Løn herunder indberetning til Skat
  • Fakturering
  • Budgettering
  • Kommunale tilskudsansøgninger
  • Indberetning til CFR og kommune
  • Momsopgørelse/afregning
  • Udarbejdning af årsregnskab

Hvordan fungerer det? 

Foreningen og medarbejderen i DGI udarbejder en opgavefordeling i fællesskab. Foreningen har stadig det økonomiske ansvar, men det daglige arbejde ligger hos DGI. DGI har tegnet en ansvarsforsikring, som dækker et eventuelt tab, som foreningen måtte have lidt, forårsaget af DGI.

Foreningen skal benytte medlemssystemet Conventus, for at vi kan hjælpe med bogføring og regnskabsudarbejdelse. Hvis I ikke allerede anvender Conventus, skal I dog ikke tøve med at kontakte os, hvis I har brug for hjælp, det kan være, at vi kan finde en løsning sammen.

Pris 

Prisen er 600 kr. pr. time inkl. moms + et årligt adm. gebyr afhængig af printbehov.

Foreningen betaler kun for det aktuelle timeforbrug.

Ved alle kontraktindgåelse laver vi sammen med foreningen en individuel vurdering af timeforbruget og behov. Der er stor forskel på størrelsen af vores foreninger, samt behovet for hjælp i de forskellige foreninger.

Priseksempler:

  • Enstrenget forening m/ 200 medlemmer, hvor vi hjælper med bogføring og årsregnskab vil et anslået timeforbrug være omkring 15 timer pr. år
  • Flerstrenget forening m/ 500 medlemmer, hvor vi  hjælper med bogføring, årsregnskab, kommunale tilskudsansøgninger og  medlemsindberetning vil et anslået timebrug være omkring 25-30 timer pr. år
  • Flerstrenget forening m/ 1300 medlemmer, hvor vi hjælper med bogføring, årsregnskab, kommunale tilskudsansøgninger vil et anslået timeforbrug være omkring 50 – 70  timer pr. år   

Personlig kontakt

DGI gør meget ud af den personlige kontakt og rådgivningen til foreningerne, der altid kan kontakte DGI, hvis de har spørgsmål eller brug for hjælp. DGI's erfaring er, at alle foreninger uanset størrelse kan have glæde af tilbuddet.

Det er de bedste penge, vi giver ud i Bramming IF – vi kan være sikre på, at alt bliver ordnet i rette tid, så vi ikke mister retten til vores tilskud.

Bramming IF - Kunde siden 2008

Et udpluk af foreninger, som benytter sig af DGI Køb Kontorhænder

  • Billund Idrætsforening - 2500 medlemmer – kunde siden 2008
  • Bramming Idrætsforening - 1500 medlemmer – kunde siden 2008
  • Læborg UIF - 350 medlemmer – kunde siden 2008
  • Tobøl Idræts- og borgerforening – 160 medlemmer – kunde siden 2009
  • Ribe Gymnastikforening – 1200 medlemmer – kunde siden 2011
  • Brande Idrætsforening – 400 medlemmer – kunde siden 2011
  • She Zone – 550 medlemmer - kunde siden 2012
  • Sorø Idrætsforening – 500 medlemmer - kunde siden 2014
  • Brønderslev GF – 800 medlemmer – kunde siden 2015
  • Søborg SG&I - 300 medlemmer - kunde siden 2016
  • Gymnastikforeningen KVIK - 1200 medlemmer - kunde siden 2019
  • Rønbjerg UIF - 150 medlemmer - kunde siden 2019