Charlotte Bach Thomassen

Charlotte Bach Thomassen blev valgt som ny næstformand i DGI's hovedbestyrelse.

Charlotte Bach Thomassens CV

  • 41 år, gift med Martin. Parret har to døtre og en søn på 10,12 og 14 år, alle bosiddende på Islands Brygge i København.
  • Generalsekretær i Det Danske Spejderkorps.
  • Bestyrelsesmedlem i DGI-Byens bestyrelse.
  • Jurymedlem i DM i Foreningsudvikling 2016.
  • Jurymedlem i Coops Fantastiske Frivillige 2015 & 2016, Roskilde Festivalen, Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse.
  • I årene 2009-2013 projektchef og souschef, DGI Storkøbenhavn.
  • I årene 2004-2008 forenings- og organisationskonsulent, DGI Storkøbenhavn.  
  • Uddannet som cand.scient.pol. ved Københavns Universitet i 2004.
  • Går til gymnastik, vinterbader og løber.
  • Forælder i fire foreninger.

1. Hvorfor opstiller du til næstformandsvalget til DGI’s hovedbestyrelse?     

Jeg stiller op som næstformand i DGI, fordi DGI er en spændende organisation i en stærk udvikling, fordi jeg mener, at foreningslivet er med til at danne vi-mennesker i netop den fase af livet, vi hver især står i lige nu, og fordi jeg gerne vil bidrage til at, civilsamfundet også i fremtiden spiller en markant rolle i det samfund, som vi gerne vil leve i.

Jeg stiller op som næstformand og ikke som HB-medlem, fordi den stærkere politiske rolle og opgave som næstformand tiltrækker mig. Det er en oplagt mulighed for at komme tilbage til idrætten og idrætspolitik med erfaringerne fra DDS.

Vælges jeg, stopper jeg som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps. Det er to funktioner med alt for tætte politiske funktioner, der ikke kan administreres samtidig. Desuden ligger der i næstformandsposten arbejdsopgaver, der skal tages 100 procent alvorligt.

2. Hvordan kan DGI bedst fremme målet i Bevæg dig for livet: At aktivere tusinder af danskere i de kommende år?

DGI kan nå målsætningen om at aktivere tusinder af danskere i de kommende år ved at være helt tæt på de lokale idrætsforeninger - både når det handler om at formidle idéer til ungeinvolvering, aktiviteter målrettet nye målgrupper, organisering af instruktør- og trænerteams eller tips og tricks mellem foreninger til klar og relevant kommunikation.

Vi gør det også ved at sikre, at foreningerne har viden, indsigt og støtte i at udvikle sig til at imødekommer de forventninger, som deres medlemmer og idrætsinteresserede udenfor foreningen har til idrætsfællesskabet.

Det gør vi ved at have fingeren på pulsen i forhold til de tendenser, danskerne ønsker alt efter interesse, livsfase, køn.

3. Foreningsudvikling har vist sig at have en positiv effekt. Hvordan vil du arbejde for at brede udviklingslysten ud til flere foreninger?

Jeg tror, at alle foreninger har lyst til at udvikle sig – i forskellige tempi og med forskellige anledninger som afsæt. DGI skal have et bredt tilbud som består i såvel intensive udviklingsforløb faciliteret af DGI konsulenter, inspirationsvideoer, podcasts eller webinarer, der giver lyst til at igangsætte en ny aktivitet, organisere sig anderledes, indlede et samarbejde med en anden forening, en skole eller en virksomhed og gerne med afsæt i cases fra andre foreninger, som man kan spejle sig i.

Og så skal der være adgang til digitale værktøjskasser med redskaber, øvelser, processer, skabeloner og alt muligt andet, der gør det overskueligt at kickstarte udviklingsprocesser på det månedlige bestyrelsesmøde eller det årlige trænerseminar.

4. DGI fejrer i år sit 25 års jubilæum. Hvor har DGI sat de vigtigste aftryk i samfundet siden 1992? Og hvordan ser du DGI’s position i fremtiden?

DGI satte sit vigtigste aftryk de sidste 25 år, da man for 10-15 år siden anerkendte, at man som organisation har en forpligtelse og et potentiale i at fokusere på andet end de medlemmer, der her og nu er aktive i foreningslivet. Det betød en afgørende ny åbenhed i at indgå samarbejde med andre aktører nationalt og lokalt.

Det betød også, at DGI tog et ansvar for at invitere personer udenfor den velafgrænsede medlemsskare ind i idrætsfællesskaber på nye præmisser og under andre vilkår end i den traditionelle foreningsramme.

Jeg ser, at DGI også i fremtiden indtager positionen som en afgørende og vedkommende folkelig idrætsorganisation, der spiller en stærk rolle sammen med andre civilsamfundsorganisationer i at udvikle mennesker, fællesskaber og samfund.

Jeg ser også, at DGI bliver endnu dygtigere til sammen med foreningerne at sætte sit aftryk på den politiske dagsorden lokalt og nationalt.  Det har DGI den lokale struktur til at magte, især hvis vi får frivillige og trænere til at fortælle åbent på deres arbejdspladser, hvilken konkret værdi foreningernes arbejde har.