Til åbningsfesten var mere end 40.000 mennesker mødt op, og borgmester Henning Jensen beskrev i sin åbningstale:
”Landsstævnet er udtryk for traditioner, når de er bedst, men alligevel er der også plads til nytænkning, og sådan skal det være” (Kilde: Horsens Folkeblad d. 29. juni 1990).
Det forsvundne Dannebrog
Der var lagt op til en storslået åbningsfest, da landsstævnet skulle skydes i gang. Der opstod bare ét mindre problem.
Da Dronning Margrethe var kommet godt på plads, og stævnet for alvor skulle begynde, manglede det Dannebrog, der ellers nu så symbolsk skulle hejses. Hvor var det?
Det lå såmænd i en aflåst pølsevogn. Den ansvarlige for at hejse flaget havde nemlig lagt det nydeligt foldet i en pølsevogn, mens han tog sig af en anden opgave. Da han skulle til at udføre sin fornemme opgave, opdagede han til sin gru, at pølsemanden var smuttet hen for at overvære åbningen og derfor havde låst sin vogn.
Dannebrog vajede derfor ikke under åbningsfesten i 1990.
Og som man siger: én ulykke kommer sjældent alene. Da landsstævnesangen, ’Lad det leve’, af Helge Engelbrecht, skulle afspilles, brød højtalerne i brand.
I fællesskabsånd sætter vi hinanden stævne
Landsstævnesangen beretter om, hvordan folk fra nær og fjern samles om idrætten og fællesskabet.
Igennem årene er stadig flere lande repræsenteret ved landsstævnerne og i 1990 er det især besøget fra Afrika, der huskes. Også lande som Japan, Holland, Irland og USA satte et kulturelt og farverigt præg på stævnet.
I alt 80 udenlandske gæster fra 15 nationer dansede fællesdans ved festaftenen med temaet ’Det frie og det bundne menneske’.
Horsens blev i stævnedagene er verden for sig selv. En lokal beskriver sin oplevelse:
"Landsstævnet 1990 er en kæmpe oplevelse. Der fornemmes en stemning i byen, som helt kan sammenlignes med sydlandske forhold” (Kilde: Stævneavis nr. 4. 1990)
Tradition og nytænkning
År for år udvikler stævnerne sig, og der leges med kreativitet, nye aktiviteter, nye gæster og nye former. Dog bygger de stadig på de grundlæggende værdier om idræt, fællesskab og mangfoldighed.
Også dette 19. landsstævne er et billede på udviklingen, hvor det nationale og internationale, det gamle og det nye mødes. Engelbrecht indkredser essensen godt: Idræt er mer’, end hvad øjnene ser.