Skabelon til fondsansøgningen

Hvad skal med i en ansøgning til en fond eller offentlig pulje? Hent skabelon og vejledning til den gode ansøgning her.

Skabelon og hjælpeværktøjer

Download en skabelon til en ansøgning.

Skabelon til et følgebrev.

Eksempler på

Begge projekter er fiktive. 

Mange større fonde, virksomheder og statslige myndigheder har online ansøgningsskemaer, som definerer, hvad der skal med i en ansøgning til deres fond eller pulje. Men søger I den lille lokale pulje eller sparekassens jubilæumsfond, som ikke har en online formular, kan du bruge  hjælpeværktøjerne på denne side: En skabelon til en ansøgning, et forslag til bilagsliste og et følgebrev.

Den store og den lille ansøgning

Fonde er forskellige. Det er ansøgninger også. En ansøgning om for eksempel et par tusinde kroner til redskaber og rekvisitter, vil i sagens natur være forskellig fra en ansøgning om for eksempel 250.000 kr. til at styrke foreningens arbejde med socialt udsatte.

Derfor er det vigtigt med et kritisk blik på, hvad der giver mening at have med i en ansøgning og undlade det, der ikke er relevant. Men det vigtigste er, at sætte sig ind i fondens formål og dens krav til jer og jeres projekt.

Skriv kort

Skriv kort og præcist, men selvfølgelig også fyldestgørende. Fondsbestyrelsen eller de, der bevilger midlerne, modtager typisk flere ansøgninger, end de kan honorere, så de vil naturligvis gerne have korte, præcise beskrivelser.

Bilag

Følgende dokumenter er typisk vedhæftet en ansøgning

  1. Projektbeskrivelse
  2. Budget
  3. Interessetilkendegivelser, dvs. udtalelser fra samarbejdspartnere, som har interesser i det, I vil med projektet
  4. Tegninger, skitser eller billedmateriale
  5. Foreningens (ansøgers) vedtægter og årsregnskab

Præsentér projektet i et følgebrev

Det kan også være en god ide at medsende et følgebrev, hvor man kort introducerer jer selv og projektet.