Kommunale tal og tendenser
Der er store forskelle mellem kommunerne, både hvad angår foreningstæthed, antal medlemmer, faciliteter og tilskud.
Der findes cirka 15.100 godkendte folkeoplysende foreninger i Danmark. Heraf er langt de fleste idrætsforeninger. 67 procent eller 2 ud af 3 af de foreninger, der har modtaget tilskud/anvist lokaler, er idrætsforeninger. Det viser en opgørelse fra Videnscenter for Folkeoplysning. Opgørelsen tager afsæt i kommunernes tal for 2018.
Foreningstætheden er størst i yderkommunerne
Foreningstætheden er antallet af indbyggere pr. godkendt folkeoplysende forening, og i hele landet er gennemsnittet 386 indbyggere pr. folkeoplysende forening. Men det svinger fra 818 indbyggere pr. forening i kommuner, hvor der er længst imellem foreningerne til 179 indbyggere pr. forening, der hvor foreningstætheden er størst.
I yderkommunerne er foreningstætheden størst, mens der er længere imellem foreningerne i landets bykommuner.
Tilskuddet er størst i bykommunerne
Foreninger får tilskud via folkeoplysningsloven, som er en rammelov, dvs. at den enkelte kommune bestemmer, hvor mange penge, der prioriteres. Det giver store forskelle fra kommune til kommune, men også mønstre på tværs af kommunetyper.
Mens det gennemsnitlige tilskud pr. foreningsmedlem under 25 år for hele landet er 286 kr., varierer tilskuddet fra 188 kr. i landkommuner til 366 kr. i bykommuner. Samme tendens gør sig gældende for de gennemsnitlige tilskud pr. indbygger, som er 45 kr. i landkommuner og 67 kr. i bykommuner.
Ser vi bort fra gennemsnitstallene, er forskellene endnu større, idet det laveste tilskud i en kommune er 27 kr. pr. foreningsmedlem under 25 år og det højeste 1.025 kr. Det laveste og højeste tilskud pr. indbygger er hhv. 23 kr. og 267 kr.
Se også