Hvordan tilgår idrætsforeninger bedst kommunalpolitikere, når vi have dem i tale eller til at åbne pungen? Se politikernes egne råd.
Hvordan får idrætsforeninger lokalpolitikerne i landets 98 kommuner til at lytte, når vi har forslag til det gode idræts- og foreningsliv? Det giver en håndfuld kommunalpolitikere deres bud på.
Er du sund og tryg, så har du de bedste forudsætninger for at skabe dig et godt liv. Det er grundtankegangen hos Brønderslevs borgmester Mikael Klitgaard (V), og derfor er de lokale idrætsforeninger en vigtig medspiller for kommunen.
"Bevægelse er en væsentlig faktor i det at være sund – og tryg. For det fællesskab, som folk finder i foreningerne, er med til at styrke sundheden både fysisk og mentalt. At være en del af et fællesskab gør dig også tryg. Det gælder uanset, om du er handicappet eller frisk, ung eller gammel. Netop derfor er foreningslivet vigtigt for os kommuner og for samfundet som helhed," siger Mikael Klitgaard.
Og det er ikke en holdning, borgmesteren står alene med i Brønderslev. I foråret 2019 indgik kommunen en femårig aftale om at blive Bevæg dig for livet-visionskommune, og aftalen havde bred opbakning i byrådet. Målet er samlet set at få 2500 flere idrætsaktive borgere i kommunen.
Ifølge Mikael Klitgaard er kommuner og byrådspolitikere generelt meget lydhøre over for ideer og tiltag i foreningslivet. Men der er begrænsede midler at dele ud af. Hvis din forening skal skille sig ud, er der flere ting, I kan gøre.
"Det kan være rigtig deprimerende for en politiker at høre, hvad der mangler og den der 'send flere penge'-tilgang. Vi har generelt en tendens til at kræve og råbe om hjælp i stedet for at smøge ærmerne op først. Det er meget mere inspirerende at se en forening, der allerede er i gang med et projekt, som kommunen efterfølgende kan gå ind og støtte," siger Mikael Klitgaard.
Han er derfor mere tilbøjelig til at støtte eksisterende tiltag frem for planer og projekter på tegnebrættet.
"Hvis du kommer og siger ’vi forestiller os noget i stil med’, så er det lidt svært at bedømme, hvad kommunen får ud af det. Men hvis en forening kommer med et tiltag, de allerede er i gang med, og viser de første spæde resultater, så er der noget konkret at forholde sig til. På den måde kan vi politikere se, om der er et reelt behov, og hvad tiltaget udfylder i lokalområdet," siger Mikael Klitgaard.
Derudover giver det pluspoint på kontoen, hvis foreningen har sikret sig støtte fra private eller fonde. Det giver kommunen en vis tryghed, særligt i forhold til store facilitetsønsker, forklarer Mikael Klitgaard:
"Hvis foreningen vil opføre padelbaner eller ønsker en haludvidelse, så er der mange fonde, der kan søges, og tiltag der kan gøres i lokalsamfundet så som private indsamlinger. Jeg ser gerne, at en forening har midler andre steder fra, inden man kommer til kommunen med hatten i hånden. Det viser også en vis seriøsitet. At det er nogle ildsjæle, der virkelig vil det og har afsøgt alle muligheder."
En anden vigtig pointe at notere sig er den måde foreningen kontakter politikerne på, mener Mikael Klitgaard. Mailhenvendelser ryger nemt i glemmebogen, og går foreningen via embedsværket med sin henvendelse, kan vigtige detaljer fortabe sig, når først den er tygget i gennem og bliver præsenteret for politikerne.
"Nu kan jeg kun tale på egne vegne, men grib knoglen og ring. Jeg har telefontid 24/7. Dem, jeg kommunikerer med skriftligt, er jeg som regel gal på. Det er nemmere at gå fejl af hinanden på skrift. Så ring til mig og fortæl, hvad ønskerne er, hvad kommunen kan hjælpe med. Selvom vi kommunalpolitikere har et godt netværk i vores lokalområde, så kan vi ikke vide alt," siger Mikael Klitgaard.
Medlem af kommunalbestyrelsen siden 1998.
Borgmester i Brønderslev Kommune siden 2014 og også i 2007-09. Inden da borgmester i daværende Dronninglund Kommune.
Født 1954. Uddannet lærer, gift og far til to voksne børn.
Understøttelse af foreningslivet er en vigtig del af Horsens Kommunes succesrige vækst- og tilflytterstrategi. Frem til 2028 er der i alt afsat 100 millioner kroner til anlægsinvesteringer.
Der er to indgange til at få del i de penge: Større investeringer kræver en ansøgning og skal i udvalg. Mindre bevillinger kan behandles løbende af forvaltningen. De tager sig også af alt lige fra vejledning til udfyldelse af ansøgninger, medlemstilskud og kan bevilge op til 5.000 kroner, uden det skal i udvalg.
Man kan også kontakte et medlem i Kulturudvalget, siger formand for Kultur- & Civilsamfundsudvalget i Horsens Kommune Jakob Bille.
"Jo bedre forberedt ansøger er, jo mere lydhør er man som politiker," siger Jakob Bille og fremhæver Bevægelsespark Horsens som et mønstereksempel.
"Da de rettede henvendelse, havde de beskrevet hele projektet og allerede rejst en million. Der er tegninger, fundet sponsorer til jordarbejde, og de har banket på døren til daginstitutioner, skoler, dagplejer og foreningslivet. De har også tænkt handicapidræt og ældre ind. Et totalt gennemtænkt, skræddersyet, nøglefærdigt projekt. Sådan et mønstereksempel er en taknemmelig ting som politiker at understøtte," siger Jakob Bille.
Mindre kan også gøre det, men seriøse henvendelser, hvor der er søgt samarbejde på tværs af foreninger og interesser, har en god chance, fortæller formanden. Han påpeger også, at det sjældent er særlig befordrende for tilskudsmulighederne at have nej-hatten på og fokusere på det, man ikke får.
Vækststrategien i Horsens betyder, at ansøgninger om tilskud behandles løbende året rundt. Dog er nogle tidspunkter bedre end andre.
"I valgår og når budgetforhandlingerne går i gang, er politikere meget mere lydhøre," siger Jakob Bille.
Selvom Horsens rækker ud efter top-6 over Danmarks største byer, er de folkevalgte stadig blot en mail eller et telefonopkald væk. Men undersøg gerne, om henvendelsen kan besvares af en forvaltning. Derudover kan det betale sig at orientere sig om og tale ind i den politiske dagsorden, siger Jakob Bille.
"Vi har i byrådet givet håndslag på, at vi har en vækst- eller tilflytterstrategi. Ikke kun i Horsens, men også de omkringliggende byer. En vigtig del, der skal få de her lokalsamfund til at hænge sammen er foreningslivet. Det kan vi som kommune understøtte gennem faciliteter og medlemstilskud. Det er der meget politisk bevågenhed på."
Opsummeret er rådene til at vinde lokalpolitikernes gunst i en vækstende kommune som Horsens således følgende: Gør dit forarbejde, smøg ærmerne op, og kend den politiske dagsorden.
Formand for Kultur- & Civilsamfundsudvalget i Horsens Kommune og medlem af Økonomiudvalget.
Medlem af byrådet siden 2017, genopstiller som spidskandidat for LA.
Dommerchef i DBU Jylland og generelt fodboldinteresseret.
Er gift og far til to piger på 13 og 15 år.
"Det er vigtigt, at alle børn har lige adgang til foreningslivet."
Det mener Anna Mette Skov Borring, og for at opnå det, er det essentielt at idrætsforeningerne samarbejder på tværs af institutioner. Det kan eksempelvis være et samarbejde mellem forening, skole og kommune, men også mellem en kommune og en idrætsorganisation.
For foreningslivet gør en positiv forskel for børn og unge – og alle andre.
"At engagere sig i bevægelse og være en del af et fællesskab, beriger folk," siger Anna Mette Skov Borring og fortæller, at hun selv har brugt sit halve liv i foreningsverdenen.
Hun er ’et bevægemenneske’ og har helt bevidst valgt at give det videre til sine egne børn.
I Faaborg-Midtfyn Kommune bruger de kræfter på at sørge for et godt samarbejde mellem foreninger, skoler og kommunen.
"Der er ansat folk i kommunen, der arbejder med folkeoplysning, sundhed, skoler, børn og foreninger. Skoler og foreninger kan henvende sig til dem og modtage konkret hjælp til et samarbejde," fortæller Anna Mette Skov Borring.
Fra 2017-2020 har der kørt et projekt i Faaborg, hvor idrætsforeninger samarbejdede tæt med skoler til stor gevinst for børn og unge. 15 idrætsforeninger dannede sammen Faaborg Samvirkende Idrætsforeninger (FSI) og indgik en aftale med lokale byskoler. Gennem kommunens Opvækst- og Læringsudvalg fik de lidt over 1 million kroner. Det betød, at kompetente idrætsfolk lønnet kunne undervise skoleelever fra 5.-8. klasse i dagtimerne.
"Børn og unge har på fordybelsesdage arbejdet på skift med forskellige idrætsforeninger med henblik på at give dem lyst til at indgå i en idrætsforening. Det er sket ud fra en overbevisning om, at det kan styrke deres trivsel, sundhed og personlige udvikling," siger Anna Mette Skov Borring.
Blandt andet fik eleverne mulighed for at prøve ridning, bordtennis, skak og kajak. Det resulterede i, at nogle af eleverne meldte sig ind i idrætsforeningerne.
Enhver kan fange Anna Mette Skov Borring ved at ringe eller skrive til hendes kommunetelefon eller på Facebook. Hvis du støder på hende hos købmanden, kan du også spørge der.
"Hvis jeg kan bidrage til at sætte noget i værk eller være med til at ændre på noget, vil jeg gerne det. Men det kræver, at en henvendelse ikke blot er brok, men en gennemtænkt, god idé, et specifikt spørgsmål eller noget i den dur," siger hun.
Er det noget politisk, henvendelsen handler om, tager hun det med til et udvalgsmøde og drøfter det med medlemmerne. Hvis hun ikke selv kan hjælpe, så guider hun i retning af andre, der kan.
"Typisk vil jeg sige: Jeg kender de her konsulenter, prøv at kontakte dem, jeg er sikker på, de vil sætte et par timer af til at komme ud til jer en aften for at lytte, diskutere og hjælpe," fortæller Anna Mette Skov Borring.
Medlem af kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune for Radikale Venstre. Medlem af Opvækst- og Læringsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og udvalget ”Fremtidens Skole”.
Opstiller for 2. gang i byrådet.
Tidligere underviser på Social- og Sundhedsskolen Fyn 2007-2019 samt viceforstander på Sdr. Nærå Fri- og Efterskole 1994-2007.
Dyrker gymnastik og fitness i Polymeren i sin fritid og aktiv i lokale gå-klubber.
Har 4 børn med sin afdøde mand.
Dialogen frem for alt – det er det vigtigste for Maria Durhuus, der er formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Hvidovre Kommune og for tredje gang stiller op til kommunalbestyrelsen.
"Jeg er meget stor fortaler for fællesskaber. De kan meget for os alle sammen, også i den sociale retning. Og når idrætsforeninger vil have noget igennem, så har jeg erfaret, at det der virker allerbedst er at få foreningerne til at snakke sammen i stedet for, at de hver for sig går til forvaltningen. Når foreningerne finder en fælles sag, så bliver det nemmere for dem at indgå kompromiser for fællesskabets skyld," siger Maria Durhuus.
Hun kommer gerne ud i foreningerne og hører, hvad der betyder noget fra dem. Ligesom hun foreslår foreningerne f.eks. at få sparring hos DGI og erfaringsudveksle med andre foreninger.
"Alle har noget forskelligt at byde ind med, så jo flere der taler sammen, jo flere forskellige faglige og saglige vinkler kommer frem, og så bliver sagen bliver bredere funderet," siger Maria Durhuus.
Har foreningerne ideer og ønsker, så kan de med fordel komme med løsningsforslag.
"Det handler om at komme med et realistisk oplæg. Jeg har ikke 100 millioner og kan give en ny multihal, hvor gerne jeg end ville. Foreningerne skal have løsningsforslag, og kommer de med gennemarbejdet materiale, så vil jeg gerne arbejde videre med det. Jeg har også talt med foreninger, der bare gerne ville have hjælp, og det er ok, men de må gerne have søgt inspiration andre steder og have tænkt deres forslag godt igennem," forklarer Maria Durhuus.
Og i et valgår opfordrer hun foreningerne til at komme på banen inden september, for så skærpes albuerne.
Som formand for Kultur- og Fritidsudvalget har Maria Durhuus faste træffetider i kalenderen hver 14. dag. Og så er hendes mail, Messenger og Facebook altid åben.
"Der er ingen regler for, hvornår det er bedst at kontakte mig, jeg vil bare gerne i dialog. Nogle sender jeg videre til forvaltningen. Men den gode dialog er vejen til opmærksomhed, så giv mig gerne et hint om, hvad vi skal tale om," anbefaler hun.
Hvis nogen derimod starter med at skrive et læserbrev i Hvidovre Avis om, at alt er forkert, så er dialogen træls fra starten af. Og da hun på Facebook så en klub lave et opslag om lokaleproblematik, så foreslog hun, at de i stedet for at diskutere på Facebook mødtes over en kop kaffe.
"Vores møde dannede grundlag for, at vi skal mødes igen. Så vi arbejder sammen i stedet for at mundhugges."
Medlem af kommunalbestyrelsen i Hvidovre Kommune siden 2013.
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, medlem af Ældre- og Sundhedsudvalget, Børn- og Ungeudvalget og Folkeoplysningsudvalget.
Arbejder som fængselssygeplejerske.
Mor til fire. Voksede op i Nordvestjylland med håndbold og fodbold og har bokset en del år.
Det Konservative Folkeparti står til en borgmesterpost i København efter valget, og den konservative gruppeformand Jakob Næsager forventer, at posten som kulturborgmester bliver ledig.
"Derfor bruger jeg relativ meget tid på at have kontakt med foreningslivet for at høre, hvad deres behov er," siger Jakob Næsager.
Og foreningerne peger på pladsmangel og behov for flere idrætsfaciliteter. Blandt Jakob Næsagers mærkesager til valget er da også, at der skal være idrætsfaciliteter i alle bydele og gerne med fleksibel anvendelse. Og at børn ikke skal stå på venteliste for at kunne dyrke idræt.
"Det er uværdigt at børn skal tilbringe deres barndom på en venteliste. Navnlig efter corona, hvor børn higer efter fællesskaber, ser jeg gerne at vi hurtigst muligt hjælper foreningerne med at opskalere, så børnene kan have et socialt fællesskab," siger Jakob Næsager.
Derfor er han meget fokuseret på at få en bedre og bredere udnyttelse af faciliteterne. F.eks. at faciliteter på skoler også kan bruges efter 22:30, og at idrætsforeninger kan have klublokaler og rekvisitter på skolerne, og ikke bare er der som gæst. Og så er der et stort behov for flere idrætsfaciliteter.
"Målt i indbyggertal er vi nærmest et uland i København, hvad angår idrætsfaciliteter, og et af de største problemer er pladsmangel. Vi har både brug for nye haller og faciliteter og for at renovere de eksisterende, så de f.eks. kan bruges af flere sportsgrene. Traditionelt er der ikke politisk modstand mod idrætsfaciliteter, det er mere, hvad der kan lade sig gøre."
Han peger på, at hvis idrætsforeninger har et ønske om ny penge, så skal de gå til politikerne. Hvis det handler om bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter, så giver det bedre mening at kontakte forvaltningen.
Selv vil han meget gerne kontaktes af idrætsforeninger, f.eks. via Facebook eller mail. Og hidtil har alle fået svar:
"Jeg er meget interesseret i at møde folk for at høre, hvor skoen trykker. Foreninger kan henvende sig i idefasen, men jeg er også lydhør, hvis de har et konkret ønske. Det væsentligste er, at det er bredt funderet. Jo flere vi kan gøre glade, jo større vægt tillægger vi det."
Han nævner Kløvermarken som et godt eksempel på, at det lykkedes flere foreninger at gå sammen om deres ønsker og samtidig pege på, hvordan renoveringer vil gøre en forskel. Det førte til, at kommunen bevilgede penge til at klubhuse og omklædningsrum blev renoveret, så foreningerne bedre kunne fastholde medlemmerne. Og at der kom kunstgræs i stedet for slidte baner, hvilket gav færre skader.
Hvis Jakob Næsager bliver kulturborgmester, vil han gerne sætte fokus på både faciliteter, lederudvikling og fastholdelse af medlemmer i idrætsforeningen.
"Og når der er ildsjæle, så skal det ikke være låste lokaler, der er en hindring for aktivitet."
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation siden 2010. Gruppeformand for Konservative og borgmesterkandidat.
Uddannet jurist og underviser på Københavns Universitet.
Født 1973. Bor i Sydhavnen med sin hustru og datter og baby på vej.
