Et fælles fokus omkring bevægelse gavner både lærere, pædagoger og børn
På Harboøre Skole og Børnecenter har de ansatte det seneste år arbejdet på at blive en DGI-certificeret profilskole og børnehave. Flere af de ansatte har været udfordrede i arbejdet med at finde et fælles fokus omkring bevægelse, men nu er målet nået - til stor gavn for både ansatte og elever.
Ifølge folkeskolereformen skal alle skoleelever bevæge sig mindst 45 minutter dagligt. Det stiller krav til lærere og pædagoger. På Harboøre Skole og Børnecenter har de derfor besluttet at sætte den daglige bevægelse i skema og udarbejde et fælles sprog. Det har til tider været en udfordrende proces at nå til et fælles sprog, men nu hvor målet er nået, er det til stor glæde for både ansatte, elever og børnehavebørn.
Vi var flere, der var forbeholdne i starten. Men modstanden blev mindre undervejs i takt med, at vi fik oparbejdet et fælles sprog omkring bevægelse
Britta Kruse, lærer i overbygningen
”Vi var flere, der var forbeholdne i starten, fordi vi i forvejen havde gang i mange ting, blandt andet at lægge to institutioner sammen, og der var lige blevet ansat en ny ledelse. Men modstanden blev mindre undervejs i takt med, at vi blev bedre til at sparre omkring ideer til bevægelse og fik oparbejdet et fælles sprog omkring bevægelse. Så nu ser vi en stor værdi i det,” fortæller Britta Kruse, lærer i overbygningen.
Bevægelse er ikke altid kun for bevægelsens skyld
Mange af lærerne og pædagogerne var i høj grad vant til at inddrage bevægelse som en del af elevernes skoledag og børnehavebørnenes hverdag, men efter de indledte et samarbejde med Børne- og Ungekonsulent Charlotte Egede Frost og Skole- og Institutionskonsulent Christina Fynbo Stüker fra DGI, blev de alle udfordrede på at forklare, hvad de enkelte bevægelser og lege er godt for, og hvorfor eleverne skal lave dem.
Nu er vi blevet mere bevidste om at bruge bevægelse i en faglig sammenhæng og tænke over, hvad bevægelsen er godt for
Lise Kynde Kallesøe, lærer i specialklassen
”Igennem forløbet er vi blevet opmærksomme på, hvor meget bevægelse vi brugte i forvejen, og at vi gjorde det uden at tænke over formålet. Nu er vi blevet mere bevidste om at bruge bevægelse i en faglig sammenhæng og tænke over, hvad bevægelsen er godt for både psykologisk, sociologisk og fysiologisk,” fortæller Lise Kynde Kallesøe, lærer i specialklassen.
Hun bakkes op af sin kollega Solvejg Korsholm Eskesen:
”Som idrætslærer mangler jeg ikke aktiviteter, men er blevet mere bevidst, om bevægelsen er for bevægelsens skyld, legens skyld eller for eksempelvis for glædens skyld. Det skal give mening med bevægelsen, og nogle gange kan det også skabe mere uro at sætte en hel aktivitet i gang, og så kan en kort powerbreak med 10 englehop virke bedre for elevernes læring,” fortæller Solvejg Korsholm Eskesen, indskolings- og idrætslærer.
Implementering af et fælles sprog
Hvert personalemøde starter eksempelvis med en bevægelsesleg, som de ansatte også kan lade sig inspirere af til deres undervisningstimer, og der er også ved at blive udarbejdet et bevægelsesbibliotek.
”Med et bevægelsesbibliotek bliver vores bevægelsesaktiviteter systematiseret og nemme at gå til, når man trænger til at få ny inspiration. I biblioteket er der kasser med kegler, fluesmækkere, balloner, ord skrevet på træfliser og meget mere, og så er de inddelt efter farve og alderstrin," fortæller Solvejg Korsholm Eskesen.
Hvordan inddrager man bevægelse i undervisningstimerne?
Det er blot fantasien, der sætter grænser. Britta Kruse, Solvejg K. Eskesen og Lise K. Kallesøe giver nogle eksempler:
Matematik: Eleven øver hovedregning ved at kaste en papirflyver hen til en kegle med det korrekte resultat.
Diktat: Eleven går/kravler/hinker hen til et ord, memorerer det og går tilbage til sin plads for at skrive det.
Geografi: Gruppe A skriver 3 ledetråde til en seværdighed i Berlin. Gruppe B skal sjippe, indtil de har gættet seværdigheden ud fra de 3 ledetråde.
Dansk: Der står 2 kurve med ”en” og ”et” på. Eleverne skal kaste navneord i den rigtige kurv, alt efter om navneordet er med ”en” eller ”et”.
De ansatte imellem er også blevet endnu bedre til at sparre og udveksle ideer til, hvordan man kan bruge bevægelse i løbet af en undervisningstime. Nogle fag er nemme at indføre bevægelse i, mens andre kræver større forberedelse. Samtidig skal aldersgruppen også indtænkes, så indskolingseleverne udfordres på deres niveau, mens udskolingseleverne udfordres på et andet niveau.
Børnene er vilde med bevægelse
De ansatte på Harboøre Skole og Børnecenter føler en stor forpligtelse til at give eleverne og børnehavebørnene variation og bevægelse i løbet af dagen, der varer helt til kl.15 og for nogle børnehavebørn endnu længere. Det kræver naturligvis en del forberedelse, men de oplever også en stor effekt hos børnene.
”Jeg har en fagligt dygtig elev, som godt kunne lide at sidde og fordybe sig i opgaverne, så hun blev udfordret, da jeg indførte bevægelse som en del af undervisningen, men det har været rigtig godt for hendes udvikling at blive udfordret på den måde,” siger Britta Kruse, der dagligt oplever, at eleverne er glade for bevægelse i undervisningen.
I børnecentret har de med børn i alderen 3-6 år at gøre. Selvom pædagog Conni Damtoft Nielsen altid har inddraget meget bevægelse i børnecentret, så har certificeringsprocessen også tvunget hende til at tænke nyt, og hun er blevet mere kreativ i sin tilgang til bevægelsesaktiviteter, og børnene kan godt lide det.
Børnene er vilde med det og spørger hver dag, hvem der skal lege med dem
Conni Damtoft Nielsen, pædagog
”Førhen igangsatte jeg motoriske lege uden at tænke over det, men nu bruger jeg en legeskabelon, tænker over om legen skal foregå udenfor eller indenfor, hvilke børn legen er til for, og hvordan jeg er som rollemodel overfor børnene. Børnene er vilde med det og spørger hver dag, hvem der skal lege med dem. De er også gode til selv at komme med ideer til, hvordan vi kan udvikle på legene – eksempelvis kan kyllingerne i ”alle mine kyllinger kom hjem” i stedet være myrer, bænkebidere eller drager,” fortæller Conni Damtoft Nielsen.
Processen med at blive DGI-certificeret skole og børnecenter har varet cirka et år. Nu skal det næste år bruges på at fastholde og udbygge det fælles sprog omkring bevægelse, inden Harboøre Skole og Børnecenter skal re-certificeres.
