DGI Vestjylland søger nye kandidater til bestyrelsen
Har du en interesse for idrætspolitik og udvikling af vestjyske idrætsforeninger? Til årsmødet 25. november skal DGI Vestjylland have minimum ét nyt ordinært bestyrelsesmedlem samt en ny formand.
Til DGI Vestjyllands årsmøde 25. november skal flere poster i bestyrelsen besættes af nye personer. Bettina Lydersen forlader bestyrelsen efter fire år, mens formand Per E. Østergaard og forlader formandsposten. Martin Højbjerg Wiborg er også på valg, og han genopstiller til endnu en periode.
Vil du være med til at sætte retningen for vestjysk idræt?
Læs mere om bestyrelsesarbejdet
Vi søger dig, der har lyst og vilje til at arbejde strategisk og politisk med idræt og foreningsudvikling.
DGI Vestjylland dækker 4 kommuner, 263 foreninger og 68.400 medlemmer. I vores bestyrelse får du mulighed for at påvirke vilkår og retning for nutidens og fremtidens foreningsliv i Vestjylland.
Vi er optagede af:
- At styrke foreningerne som ramme om idræt og motion
- At skabe stærke samarbejder med kommunerne
- At styrke frivilligheden og fællesskabet i foreningerne
- At afsøge nye foreningsformer som matcher tendenserne i samfundet
- At flere børn, unge og seniorer bevæger sig og dyrker idræt - gerne i en forening
Som bestyrelsesmedlem er det vigtigt, at du har øjne og ører åbne for hvad der rør sig politisk, i samfundet og i foreningslivet i Vestjylland. Du har sans for at koble disse ting til en strategisk retning og samtidig sikre, at det bliver knyttet til den virkelighed, vores medlemmer står i.
Du ved, hvad det vil sige at arbejde i et team, at være lyttende og samtidig bringe dine egne holdninger i spil i respekt for andre.
Hvis du kan byde ind på den dagsorden, så stil op til bestyrelsen. Der er valg på årsmødet d.25. november.
DGI Vestjylland skal vælge ny formand - er det dig?
Læs mere om formandsposten
På årsmødet vælger vi også formanden for DGI Vestjylland.
Den nuværende formand Per E. Østergaard træder forlader posten efter 10 år jf. §9 stk. 6 i vedtægterne.
Kontakt bestyrelsesformand Per Østergaard: perpinge@gmail.com, tlf: 20973203