Ingen er perfekt, men et hold kan være det

De færreste fodboldtrænere vil udtage 11 ens spillertyper til et hold, når målet er, at spillerne skal samarbejde optimalt og vinde kampe. Målmand, forsvarere, midtbanespillere og angribere skal have forskellige styrker og spillemæssige kvaliteter for at supplere hinanden bedst muligt.

Sådan er det også i en bestyrelse i en forening. Bestyrelsen er også et hold, men et hold, hvor roller, opgaver og styrker kan kombineres på forskellig vis. Det vender vi tilbage til. Vi starter med testen Kortlæg dine ledelsesstile, som kursister på Frivillighedsuddannelsen hos DGI Sydvest gennemgår på modul 4. Testen er et redskab til at finde ens egne styrker og ledelsesstil.

En enkel test

Kursisterne får 24 udsagn, som de skal tage stilling til. Du kender måske langt mere omfattende tests og spørgeskemaundersøgelser fra dit job, men på Frivillighedsuddannelsen er testen bevidst gjort enkel.

”Det er et spørgsmål om at identificere forskellige typer og få noget ud af det på en time,” siger Anders Kristensen, udviklingskonsulent i DGI Sydvest og underviser på Frivillighedsuddannelsen.

4 ledelsesstile

Spørgsmålet er om blot fire ledelsesstile - vært, administrator, idémager og præstationstripper - dækker hele paletten, sammenlignet med andre test, der opererer med flere karakteristika.

”Flere teoretikere siger, at hvis du har fire typer, så har du hjørnerne, og de fire vigtigste karakteristika. I en foreningskontekst, er fire fuldt ud tilstrækkeligt,” siger Anders Kristensen.

Testen kan give anledning til, at bestyrelsen overvejer, hvilke styrker de allerede rummer, og hvilke de mangler. Det kunne ifølge Anders Kristensen være overvejelser som: Har vi brug for en, der er god til at lede eller til at sørge for, at der sker noget imellem møderne? Har vi brug for en, der er god til regneark og til at holde styr på det fakta?

Det er overvejelser, som Stine Vinbech Nikolajsen, kursist på Frivillighedsuddannelsen, vil tage med hjem i Gredstedbro GF, hvor hun sidder i bestyrelsen:

”Testen kan give en forståelse af, hvordan vi er hver især, og hvad vi kan lide at arbejde med. Så kan man bedre sætte sig ind i hinandens interesser og dermed få de rigtige opgaver - få guf-opgaver i stedet for gab-opgaver.”

To styrker blandt de 4 typer

Når kursisterne har vurderet de 24 udsagn, omregner de deres vurdering til et antal point i forhold til hver af de fire typer. Derefter sætter de scoren ind i en firkant med en ledelsesstil i hvert hjørne.

”Sædvanligvis har de fleste to stærke sider. Det er umuligt at være stærk på alle felter,” siger Anders Kristensen.

Det kan for eksempel være en høj score som vært og idémager, men lavere som præstationstripper og administrator.

Stine Vinbech Nikolajsen blev valgt til bestyrelsen i Grestedbro GF sidste år og betegner sig selv som "grøn i bestyrelsesarbejde."

”Jeg er ved at finde min plads i foreningen, og jeg er helt sikkert mere til udvikling end drift. Mit drive er udvikling.”

Og det drive fandt hun i en høj score som idémager.

Mirja Thomsen, der er formand for Esbjerg GF, kunne også genkende sig selv i testresultatet, men havde desuden noteret sig en høj score hele vejen rundt. Mirja Thomsen landede på højeste score, dvs. 24 points som vært, 22 points som idémager og 18 som administrator.

”Jeg havde nok den største firkant af os alle (fra Esbjerg GF, red.). Jeg er også den, der får idéer og har store ambitioner. Jeg er ikke god til at lurepasse på idéer,” erkender Mirja Thomsen.

Sjovere med den rette kombination

Anders Kristensen understreger, at den ene type, stil eller styrke ikke er bedre end de andre.

”Hvis vi som hold eller ledelse lærer hinanden bedre at kende og vi matcher hinanden rimelig godt, så får vi også en bedre ledelse. Du skal være glad for at være den type du er og gå helhjertet ind i det,” siger Anders Kristensen.

En person, der er god til at få idéer, skal måske søge en, der kan hjælpe med at få idéerne ført ud i livet.

Typisk har man for lidt fokus på, hvor meget et godt samspil mellem en formand og en administrator kan føre med sig.

Anders Kristensen, udviklingskonsulent og underviser.

”Når man begynder at tænke sådan, gør det en forskel,” siger Anders Kristensen og forklarer:

 ”Hvis man har en kombination med en, der har styr på økonomien, en, der har styr på organiseringen og en formand med idéer, så har man et samspil, der gør det sjovt at være med.”

Så den rette kombination af styrker er vigtig, men det er ikke givet, at en formand ligesom en angriber eller en spilfordeler, skal besidde bestemte kvaliteter. For Anders Kristensen findes der ikke et rigtigt svar på spørgsmålet ”hvad er den ideelle formand? ”

”Svaret afhænger af de andre. Der findes for eksempel store virksomheder, hvor direktøren har et stort socialt gen. Det handler om hvem, der supporterer direktøren. Det samme gælder i bestyrelsen. Har man en dygtig sekretær, så kan formanden slippe afsted med meget,” siger Anders Kristensen.

Det bliver lettere at rekruttere

Hvis man skal finde en ny til bestyrelsen, kan det være en idé at gennemtænke, hvad er det for en person, der mangler, og så gå efter en person med bestemte egenskaber, og det bliver ikke sværere at finde en ny, selv om kandidatfeltet snævres ind understreger Anders Kristensen:

”Man kan bedre se, hvem man skal jagte, når man tænker på bestemte egenskaber. Hvis man har gjort sig disse overvejelser, så står man stærkere. Allerede der er man foran.”

”Det er bestemt brugbart når man skal sammensætte en ny bestyrelse,” siger Mirja Thomsen fra Esbjerg GF, og Stine Vinbech Nikolajsen fra Gredstedbro GF er ikke i tvivl om, at kursisterne fra GGF vil arbejde videre med de redskaber, de fik på kurset:

”Vi har ikke landet den endnu, men vi vil gerne arbejde ambitiøst med bestyrelsesarbejde. Det er derfor vi har valgt denne uddannelse. Vi vil også gerne skrue op for fællesskabet. Så det er oplagt at den, der scorer højst på værtsrollen, skal være med til at pleje medlemmerne. Vi skal have bedste mand på opgaven,” siger Stine Vinbech Nikolajsen.