Forandringsparathed og udvikling i Foreningsdanmark

Vi har i denne tid oplevet en læring om, hvordan vores familier, venner, kollegaer og vores frivillige i foreningen har taklet situationen under COVID 19. Vores prioriteringer og muligheder har været anderledes, men de fleste vaner vil automatisk vende tilbage lidt efter lidt, mener trendforsker Louise Byg Kongsholm, CEO hos pej gruppen, Danmarks største trendbureau.

Vores udviklingskonsulent Maj-Britt Schultz Kreipke har talt med Louise Byg Kongsholm om forandringsparathed i vores foreninger. De har talt om, hvordan vores adfærd vil ændre sig på kort og/eller lang sigt efter COVID-19, samt hvordan enhver krise kalder på forandringsvillighed og ledelse. Vores foreninger skal i denne tid ikke kun slukke ildebrænde, de skal også tænke fremad, hvordan vi passer på vores foreninger, vores frivillige og opbygger noget nyt, der kan bruges fremadrettet.

Det kan godt være, at vi lige nu tænker, at meget af vores adfærd ændres for altid, men når vi er omme på den anden side, vil vores adfærd og vaner igen ændre sig – netop fordi de er vaner, der har været opbygget gennem mange år.

Louise Byg Kongsholm

Det er vigtigt, at vores foreninger har fokus på diversiteten i sammensætningen af de mennesker, der sidder i bestyrelsen, udvalget og instruktørgruppen. Den daglige drift skal selvfølgelig være i orden, men det er mindst ligeså vigtigt, at der er fokus på udvikling. Og det kræver mod, når vi skal turde at ændre på vores fastgroede vaner, som de fleste af os så trygt vender tilbage til.

Når COVID-19 krisetiden er ovre, skal vi i foreningerne reflektere over, hvordan vi reagerede. Hvordan har vi som forening klaret os i denne krise? Er der frivillige, som har påtaget sig nye roller? Er der instruktører, som har løftet ledelsesmæssigt? Skal vi have sammensat vores team anderledes fremadrettet?

Vi må ikke vende 100% tilbage til normalen. Vi skal tage læring af vores oplevelser på kultur, adfærd, mødeeffektivitet og digitaliseringsrejsen.

Maj-Britt Schultz Kreipke

Fortsætter vi online efter COVID-19?

De forandringer vi oplever lige nu med konstante hjemmearbejdspladser, online møder og virtuel træning, mener Louise Byg Kongsholm ikke vil vare ved. Hun uddyber: ”Helt grundlæggende stræber mennesket efter balance. Det vil sige, at hver gang vi svinger for langt ud til den ene side på pendulet, vil vi med tiden rette op og søge tilbage til midten. Balancen. Lige nu befinder vi os i et udsving. Men vi vil helt naturligt rette os tilbage igen.”

Louise fortæller om kortvarige, mellemlange og lange forløb med ændringer efter en krisetid, og hun giver her sit bud på, hvilke adfærdsændringer vi vil fastholde efter COVID-19.

Online træning er en kortvarig trend

Online kurser i yoga og cross fit breder sig og fitness centre står tomme. Vi går ikke i biffen, men ser film på streamingtjenester. Denne trend vil være kortvarig, vi danskere vil gerne vil have mere udeliv. Vi har et socialt behov og vil gerne opleve noget sammen med andre samt få nye input.

Maj-Britt supplerer med, at hun tror på, at vi fremover i foreningerne vil opleve et mix i forbindelse med den virtuelle og den fysiske træning. Hvor nogle er ved at være mættede af den virtuelle træning og savner det sociale, så har andre fundet en sig til rette med den virtuelle træning, som de selv kan tilpasse deres hverdag.

Fysiske møder versus digitale møder

Vi har de sidste måneder været nødsaget til mødes mindre i det fysiske rum, men mere digitalt, det gælder både med familien, vennerne samt i arbejds- og foreningsøjemed. Denne trend mener Louise Byg Kongsholm vil være mellemlang nogle steder og langvarig andre steder, da der vil være værdifuld læring, der tages med videre.

Der er fordele og ulemper ved begge, og igen vil der være tale om, at alle skal finde deres balancegang.

Louise Byg Kongsholm

I foreningerne kan der være en læring i, at alle møder ikke behøves at blive afholdt fysisk. Måske har det fungeret godt med online møder, og det kunne være, at det tiltrækker nogle nye frivillige, hvis det ikke kræver så mange fysiske møder.

Maj-Britt understreger, at hvis foreningerne vælger at fortsætte med online møder, så er det vigtigt, at de tænker i korte møder med en klar agenda. Gerne skal mødet kun omhandle ét emne, det giver et mere effektivt møde og de beslutninger, der bliver truffet, kan man handle ud fra med det samme.

Udover, at trenden med online møder vil fortsætte mange steder, så er det ligeledes muligt, at vi i højere grad skal vænne os til, at vores møder bliver optaget eller streamet live.

Vi savner fællesskabet

Vores sociale relationer og aktive fællesskaber er pressede pga. forsamlingsforbuddet, men samtidig skaber vi nye nationale fællesskaber igennem personer som Philip Faber, Melvin Kakooza og drive in koncerter/biografer. Hvordan arbejder vi i vores foreninger med at skabe lokale fællesskaber, som samler vores lokalsamfund på nye måder?

Foreningerne skal tænke ud af boksen. Vi skal kunne håndtere den usikre fremtid ved at agere. Det, vi har brug for i en uforudsigelig situation, er en begrundet tro på, at vi vil klare den. Det får vi ud af at se den brutale sandhed i øjnene og dedikere os til at gøre noget ved det, som vi har indflydelse på.

Under COVID-19 krisen er vi alle ramte. Alle dem, vi normalt kan læne os op ad: medlemmer, samarbejdspartnere, ja selv staten, er også ramt. Det kalder på udvikling og sammen hver for sig, må vi gøre hinanden gode.