DGI Sydvests Forårsopvisninger slår publikumsrekord: Det er en vild følelse

DGI Sydvest Forårsopvisninger slår i år publikumsrekord for første gang siden corona. Gymnastikken har været hårdt ramt af nedlukninger og sene genåbninger pga. restriktioner. Men denne kurve ser ud til at være knækket.

Marts måned symboliserer ikke kun, at foråret kommer snigende, vintergækkerne springer ud og sommertiden indtræffer, det er også måneden for gymnastikopvisninger landet over. Rytme, spring og koreografier – det er, hvad publikum får at se, når man træder ind i de lokale sports- og idrætshaller i marts – og netop det har man kunne mærke i Sydvest området.

”Det er en vild følelse. Det glæder mig meget, at vi ikke bare har tangeret 2019’s tal, som var det bedst registreret år for publikumsdeltagelse i Sydvests historie, men faktisk har slået den med 300 deltagere.” - siger Steffen Bruun, Gymnastikkonsulent hos DGI Sydvest.

I år blev forårsopvisningerne overværet af 10.079 tilskuer, hvilket er 311 flere tilskuer end i 2019. 

Gymnastik er én af de idrætsgrene, der har været hårdt ramt af nedlukninger og sene genåbninger pga. restriktioner. Dette har taget hårdt på opvisningerne og publikumsdeltagelsen - men det ser ud til, at denne kurve er knækket.

”Lige siden corona har det været et mål at komme tilbage til 2019’s publikumstal, da dette år var det bedste registreret tilskuerdeltagelse til vores opvisninger, så det glæder mig utroligt meget, at vi nu er på samme niveau og har slået rekorden.” – siger Steffen Bruun.

 I 2019 var publikumsantallet for Forårsopvisninger i Sydvest området på 9.768 tilskuer. 

Frivillige og instruktører er trækplasteret

Med de intense opvisningsdage i hele marts kræver det et hold af dedikeret instruktører og frivillige, der kan orkestrere de mange hold, gymnaster og tidsplanerne til opvisningerne.

”Det er helt klart dem, som er trækplasteret på, at vores opvisninger kan forløbe sig sjovt og sikkert. Det har en positiv indvirkning på vores tilskuerdeltagelse, at vi har nogle kompetente og dygtige frivillige, der brænder for idrætten, og som altid er klar til at hjælpe.”- siger Steffen Bruun og understreger, at det ikke kunne lade sig gøre uden hjælp fra dem.

DGI Forårsopvisninger blev afholdt i Ribe, Varde, Vejen, Grindsted og Rødding med deltagelse af 14.121 gymnaster fordelt på 266 hold.