Svend Åge har fået et nyt liv med bevægelse

Hos DGI Sydøstjylland er vi både inspireret og imponeret over Svend Åges vilje til at forandre sit liv. Vi møder ham en almindelig fredag morgen over en kop kaffe og beder ham fortælle sin historie. Læs med her og mød en mand med en ekstraordinær livsglæde, humør og helt særlig viljestyrke.

Svend Åge, du har været i gang siden kl. 5.00. Starter du altid din træning så tidligt?

”Ja, mit vækkeur ringer kl. 4.00 hver morgen. Jeg kører hjemmefra på min scooter kl. 4.30, så jeg er klar på Vital kl. 5.00. Her cykler jeg først 25 km på motionscyklen, så tager jeg 5 km i romaskinen og afslutter med 15 km cykling. Derfra kører jeg så hjem og drikker morgenkaffe eller jeg kører forbi og hjælper min mor med det praktiske”.

Det lyder imponerende. Vil du ikke fortælle din historie?

”Min historie begynder, da jeg blev sygemeldt tilbage i 2010. For at jeg ikke skulle miste mine dagpenge, skulle jeg træne 10 timer om ugen. Men det kunne jeg ikke. Mine hofter var ødelagt efter mange års fysisk hårdt arbejde og jeg var samtidig ramt af sygdommen rosen på benene. Så jeg sad egentlig mest hjemme i en stol og blev større og større. Jeg sov vel egentlig det meste af tiden”.

Efter operationen skulle jeg genoptræne sammen med en fysioterapeut. Det gav mig på en eller anden måde livslysten tilbage.

Svend Åge Andersen

Hvad skete der så?

”Jeg cirkulerede rundt i sundhedssystemet gennem længere tid, men til sidst fik jeg kontakt til en dygtig læge på Marselisborg Centret, som fik styr på min rosen. Det betød, at jeg kunne få min første hofteoperation, selvom det jo ikke var helt uden komplikationer. Jeg vejede jo over 100 kilo mere end jeg gør nu. Det var i 2013. Efter operationen skulle jeg genoptræne sammen med en fysioterapeut. Det gav mig på en eller anden måde livslysten tilbage. Så efter genoptræningen fortsatte jeg selv med at træne. Da jeg fik endnu en hofteoperation i 2015 havde jeg tabt 70 kilo”.

Du taber rigtig mange kilo på kort tid. Hvordan fandt du motivationen til det?

”På Marselisborg Centret satte de mig på en kur. Det var jeg sur over. Jeg har brugt mit arbejdsliv på knæ med at lægge sten, fliser, kantsten osv. Det er hårdt fysisk arbejde og jeg synes jo nok ikke, de skulle blande sig og fortælle mig om kost og motion. Men jeg bliver jo ikke yngre, og så satte jeg mig i hovedet, at jeg ville tabe mig. Og nu kan jeg jo alt, hvad jeg gerne vil uden smerter. Og ved du hvad, jeg nyder det hver eneste dag. Det er dejligt og så kommer motivationen af sig selv for mig. Jeg vil aldrig tilbage til, hvordan det var”.

Hvad er det, du kan nu, som var svært inden du begyndte at træne?

”Jeg går på jagt og fisker en del. Og det er jo svært, at gå på vildsvinejagt med rollator…”.

Svend Åge griner inden han fortsætter:

”Jeg hjælper også min gamle mor i haven og med det praktiske i huset. Jeg kan også lave mad til mine sønner, når de kommer på besøg. Og så sidder jeg i bestyrelsen for Gangsted Forsamlingshus, og hjælper med alt udenfor. Det kan jeg jo nu…”

Hvad har det betydet for dig, at komme i Vital Horsens’ træningscenter?

”Det bedste er det sociale. Det er ikke kun træning, der er altid nogen at snakke med og støtte sig til. Vital er bare et rart sted og opbakningen fra de andre har været vigtig. Jeg kunne da godt skifte til et træningscenter tættere på mit hjem, men det er altså ikke det samme”.

Du kommer hver eneste dag. Hvad skal der til før du ikke kommer?

”Det ved jeg ikke. Jeg er altid glad, når vækkeuret ringer kl. 4.00. Jeg har jo fået et liv fuld af bevægelse og har ikke ondt mere. Jeg har fået det meget bedre – tænk hvis jeg igen skulle slæbe rundt på to spande med 50 kilo i hver – det er ikke til at holde ud at tænke på og det skal jeg bare ikke prøve igen. Jeg er nok nærmest blevet afhængig af at bevæge mig. Jeg har fået en masse livskvalitet tilbage – selvom det har kostet en hulens masse penge til en ny garderobe”.

Jeg er altid glad, når vækkeuret ringer kl. 4.00. Jeg har jo fået et liv fuld af bevægelse og har ikke ondt mere.

Svend Åge Andersen

Svend Åge smiler og griner selv højest af os alle.   

Dagens træning er overstået, kaffen er drukket og Svend Åge er klar til dagens mange øvrige opgaver. Hans humør og glæde har smittet og rørt os, og vi forlader Vital Horsens med store smil. Bevægelse og idræt i fællesskab gør en forskel i mange menneskers liv, men sjældent har vi oplevet hvordan det fuldstændig kan ændre livet for et menneske, der næsten havde opgivet.