Idrætscoaching giver dygtigere spillere

Tag din trænerrolle til nye højder i 2019 med en træneruddannelse, der sikrer, at du kan få det bedste ud af dine udøvere. Samtidig får du indsigt i metoder og tankegange, som kan bruges som træner, på studiet, på arbejdet og i privatlivet.

”Jeg løser udfordringer på en helt anden måde nu, fordi jeg ikke længere har en dikterende rolle, men nærmere en rolle som facilitator. Jeg bruger faktisk uddannelsen uanset hvor i livet, jeg oplever eller ser udfordringer”.  

Sådan siger Naja Sørensen, der blev færdig med idrætscoachuddannelsen i 2018.

Med idrætscoachuddannelsen lærer du at hjælpe dine udøvere med at opfylde deres mål, håb og drømme. Du lærer at gøre udøveren mere bevidst og ansvarlig for egen udvikling, og det medvirker til, at træningen opleves som mere meningsfuld.

Unikke trænerkompetencer
Uddannelsen til idrætscoach er unik, fordi du lærer at træne i en faciliterende rolle frem for dikterende. Det kan Naja Sørensen skrive under på.

”Det er en unik uddannelse, fordi man lærer at se træning med helt nye briller. Udøverens læring og udvikling er i fokus, og coachen har en anerkendende og guidende rolle, der inddrager udøveren og stiller de helt rigtige spørgsmål, så udøveren bliver i stand til at løse egne udfordringer”, fortæller Naja Sørensen og uddyber: ”På den måde bliver udøveren gjort bevidst om og ansvarlig for sin egen udvikling. Resultatet er, at udøveren oplever træningen som meget mere meningsfuld”.

Det er helt utroligt, så meget jeg bruger uddannelsen i alle mulige aspekter i mit liv

Naja Sørensen, deltager på idrætscoachuddannelsen 2018

Hjælp andre med at nå deres fulde potentiale
Naja Sørensens oplevelser bakkes op af idrætskonsulent, Mik Hulgaard, som også har taget idrætscoachuddannelsen: ”I min træning og undervisning bruger jeg uddannelsen til, at den enkelte spiller får indsigt i, hvor han eller hun vil flytte sig hen, og hvad der skal til for at nå derhen. Eksempelvis hjalp jeg en basketspiller, som gik fra at have potentiale til at være anfører på ungdomslandsholdet, og en håndboldspiller som gik fra jyllandsserie til at være topscorer i 1. division”, siger Mik Hulgaard.

En uddannelse for livet
Uddannelsen er personligt udviklende og vil ifølge Naja Sørensen gøre en forskel i både privat og professionelt:

”Det er helt utroligt, så meget jeg bruger uddannelsen i alle mulige aspekter i mit liv. Jeg bruger den både i mit job som fysioterapeut og i gymnastikforeningen. Jeg løser udfordringer på en helt anden måde nu, fordi jeg ikke længere har en dikterende rolle, men nærmere en rolle som facilitator. Jeg bruger faktisk uddannelsen uanset hvor i livet, jeg oplever eller ser udfordringer”, siger Naja Sørensen,

Også Mik Hulgaard bruger uddannelsen i flere aspekter i livet: ”Flere af værktøjerne fra uddannelse hjalp mig til at gennemføre universitetet, fordi jeg lærte at fokusere på processen og læringen frem for målet og karaktererne”, siger han og tilføjer: ”Uddannelsen har i det hele taget givet mig indsigt i nogle metoder og tankegange, som kan bruges både som træner, på arbejdet, på studiet og i privatlivet.”