Nominer din forening til årets forening 2023

Prisen som årets forening 2023 går til en forening, der er lykkedes med at få flere unge ind i foreningen.

Vores idrætsforeninger tilbyder et socialt fællesskab og et frirum fra perfekthed og det præstationspres, som mange unge oplever i deres hverdag. Derfor er det ikke overraskende Sundhedsstyrelsens rapport fra 2023 viser, at organiserede fællesskaber kan styrke unges trivsel.

Imidlertid har de unge en hverdag, hvor venner, uddannelse og arbejde fylder meget af deres tid. Det kræver, at foreningslivet laver tilbud, der passer til de unge og får dem til at være en del af et aktivt foreningsfællesskab.

Prisen som årets forening 2023 går til en forening, der er lykkedes med at få flere unge ind i foreningen. Det kan fx være ved:

  • Et nyt initiativ
  • En målrettet indsats
  • Involvering af unge som drivkraft for en indsats (ung-til-ung tilgang)
  • Et ekstraordinært blik på trivsel gennem idrætsfællesskaber
  • Andet

Indsatsen skal kunne danne inspiration eller model for andre foreninger, der gerne vil fastholde eller invitere flere unge mellem 15-24 år ind i fællesskabet.

DGI Sydøstjyllands bestyrelsesmedlem, Bettina Mikkelsen, siger om begrundelsen for at sætte fokus på unges deltagelse i idræt og foreningsliv:

"Langt de fleste unge trives og har det godt. Men der er et stigende antal, som oplever mistrivsel og et øget pres for at kunne præstere. Her kan idrætsforeningerne tilbyde et modsvar og give de unge et frirum og et fællesskab, hvor de unge kan være sammen uden krav og forventninger. Derfor er det vigtigt, at vi får flere unge med i foreningslivet. Det er også vigtigt at anerkende, at de unge er fremtidens frivillige og at de har utroligt meget at byde på, når vi skal udvikle idrætsforeningerne til kommende generationer. Derfor har vi valgt at sætte fokus på de unge i 2023 og vi ser frem til en masse gode nomineringer." 

Nominer din forening ved at udfylde formularen nederst. 

Både bestyrelser, frivillige og medlemmer er velkomne til at nominere deres forening til årets forening i Sydøstjylland 2023.

Det er et forudsætning at foreningen er medlem af DGI Sydøstjylland for at komme i betragtning.

Sidste frist for at indsende en nominering er den 16. november 2023.

Udvælgelsen foretages af Bettina Mikkelsen, medlem af DGI Sydøstjyllands bestyrelse, og unge-repræsentanter fra Impulspuljens Advisory Board. Den udvalgte forening får direkte besked og vil blive officielt kåret på DGI Sydøstjyllands årsmøde den 30. november. 

Nominer din forening - og vind 10.000 kr. - ved at udfylde formularen: