Og de nominerede er…

Rikke Hansen fra GIF Gymnastik er nomineret til DGI Storkøbenhavns pris Årets Ildsjæl. Med denne pris ønsker DGI Storkøbenhavn sætter fokus på de frivilliges store indsats i de utallige idrætsforeninger.

Rikke Hansen - GIF

Rikke har mange kasketter sportschef, træner, tovholder for lørdagstons og familie gymnastik samt studerende ved KU i sociologi er blot nogen af dem.

Et engagerende og nærværende energibundt

Rikke er et energibundt, der altid bærer et stort smil på sine læber. Fysisk er hun ikke ret stor, men hun formår at tæmme selv de store og smarte drenge og har dem i sin hule hånd.

I GIF er en af hendes mange kasketter at være træner for en stor gruppe af drenge mellem 12 og 18 år. Hun forstår som ingen andre at opmuntre og motivere drengene til konstante at lave forbedringer, give dem en fælleskabsfølelse, der gør at de bl.a. altid tager tideligt afsted for at hjælpe med at stille redskaber op og altid bliver efter træning og hjælper med at pakke sammen – en hver der har teenage drenge vil vide at dette oftest er en umulig opgave at få frivillig hjælp af sådan nogle.

Rikke formår, trods det store aldersspring på holdet, at udfordre dem alle og hun ser hver og en og husker fødselsdage og andre vigtige begivenheder i deres liv. Rikke har også insisteret på, at selvom holdet ikke deltager i konkurrencer, skal de ud og lave opvisning og have den gode fælles oplevelse og den selvtillid, der følger med.

Yderligere rekrutterer Rikke drenge til at blive trænere og får dem engageret i Kommunens sommerferieaktiviteter, så de har fornuftige ting at foretage sig i deres sommerferie.

Stor Succes i Gladsaxe Kommune

Samtidig har Rikke også hovedansvaret for GIF’s KÆMPE familie gymnastik succes, hvor familier fra hele Gladsaxe kommune og omegn valgfarter til Gyngemosehallen den første og tredje lørdag i måneden for, at dyrke alle mulige former for gymnastik – i dagene op til annoncerer Rikke om programmet på alle de sociale medier, der er til rådighed og svarer altid på spørgsmål i sin fritid.

Rikke står op før solen alle de dage der er familie gymnastik og cykler gennem sne og regn for at lave forhindringsbaner eller kæmpe gynger alene i hallen i op mod to timer før de åbner kl. 9.00 for børnefamilierne.

Rikke er i ordrets mest bogstaveligt forstand en ildsjæl, denne lille pige fortjener hæder for alt hvad hun gør for gymnastikken, for klubben og for alle de børn og forældre der deltager i hendes angementer, fortæller Michael Packert, far til en af drengene som RIkke underviser.

Sammen med Rikke Hansen er hhv. Finn Blohm fra Hvidovre Gymnastik og Lene Martens fra Jonstrup Basket også nominerede.

Afsløringen

Afsløringen af hvem af de i alt tre nominerede, som løber med titlen som Årets Ildsjæl finder sted på DGI Storkøbenhavns Generalforsamling onsdag d. 30. marts fra kl. 18.00, som foregår i den smukke kantine i kælderen på Københavns Rådhus.

Fortjente skulderklap til frivillige

Årets Ildsjæl er en del af DGI’s frivillighedskampagne ’Fedt at du er frivillig’, som sætter fokus på den store indsats de mange frivillige i foreningerne yder. DGI vil med kampagnen hjælpe foreningerne anerkende de frivilliges indsats på en festlig måde.