Nominér Årets Idrætsforening 2022

Lad os fejre de foreninger, der gør en ekstra indsats for, at både børn, seniorer og alle der imellem kan være aktive. Nu er det tid til at nominere foreningen, der gør en forskel i lokalområdet. Der gives 10.000 kr. til vinderforeningen og 2.500 kr. til nummer to og tre.

Valby Badminton Club blev Årets Idrætsforening sidst prisen blev uddelt.

Prisen gives til en medlemsforening af DGI Storkøbenhavn, der i årets løb har ydet en afgørende indsats for at styrke foreningsidrættens betydning.

Måske har Årets Forening...

  • Engageret mange nye medlemmer og frivillige
  • Skabt en masse aktivitetstilbud til medlemmerne
  • Forbedret mulighederne for en bestemt målgruppe
  • Skabt en positiv udvikling
  • Været et forbillede i idrætten og foreningslivet

Kender du den forening?

Så send en indstilling på max én side (og meget gerne et billede fra foreningen) til Heidi Kleis-Merkelsen hkm@dgi.dk senest kl. 12:00 torsdag d. 17. februar 2022.
Indstillingen skal indeholde en beskrivelse af foreningens særlige indsats og dens betydning for medlemmerne, idrætten eller lokalområdet.

Indstillingen skal indeholde følgende punkter:

Indstiller

  • fornavn
  • efternavn
  • tlf. nr.
  • email

Indstillede forening

  • Foreningsnavn
  • Hjemkommune
  • Website

Demografi (2-5 linjer)

  • Hvor gammel er foreningen?
  • hvor mange medlemmer er der (cirka)?
  • hvilke type medlemmer (køn/alder/motivation)?

Baggrund (2-5 linjer)

  • Hvad er den historiske baggrund for foreningen?
  • Hvordan opstod den?
  • Hvad var ideen bag?

Indsatser/begivenheder (1/2 - 1 side)

  • Hvilke indsatser/begivenheder i det forgangne år gør, at denne forening har gjort sig fortjent til titlen Årets Forening?

Prisen er på 10.000 kr. og overrækkes ved DGI Storkøbenhavns generalforsamling onsdag 30. marts 2022.
Der gives 2.500 kr. til nummer to og tre. 
De tre foreninger, der ender med at blive nomineret, vil blive kontaktet direkte og der vil blive produceret en kort præsentationsvideo af disse foreninger til brug på de sociale medier og til selve generalforsamlingen.

Alle kan indstille en person til prisen som Årets Forening i DGI Storkøbenhavn.