Beslutning om at fjerne tilskud til børn og unge vil ramme foreninger hårdt og tilfældigt

Kultur og Fritidsforvaltningen skriver selv, at de ikke kender det præcise tal for hvor mange børn og unge under 25 år, der er medlem af kommunens foreninger og samtidig bor i en omegnskommune, men forvaltningen antager, at det er omkring 5%. Forslaget vil, efter forvaltningens beregning, give en besparelse på 1,1 mio. kr. pr. år

DBU København, DGI Storkøbenhavn og Idrætsforum København er gået sammen om at skrive en pressemeddelelse for at sætte fokus på de uretfærdige konsekvenser, det forøgede bureaukrati og i sidste ende minimale økonomiske gevinster, som beslutningen vil medføre.

I pressemeddelelsen lyder det bl.a.

Denne københavnermodel vil ramme en række helt tilfældige foreninger. Børne- og ungdomsforeninger, der tilfældigvis ligger tæt op af kommunegrænsen til Københavns Kommune, blive ramt ekstremt hårdt. For børn og unge vælger ikke foreninger efter kommuneskiltes placeringer.

Også foreninger med særligt attraktive klubmiljøer, eksempelvis klubber med et godt renommé eller klubber, der er kendt for deres ungdomselite og talentarbejde. De har nemlig mange medlemmer, der kommer fra et stort geografisk område. Både store fodboldklubber og mange små klubber med sårbare talent- og elitemiljøer vil blive ramt af modellen.

Endelig vil foreninger med særlige krav til specialfaciliteter også blive ramt, fordi de tiltrækker mange børn og unge fra et stor geografisk område. Det kan være foreninger i ishockeyhaller, i lystbådehavne, på motocrossanlæg og ikke mindst i svømmehaller.

Kultur- og fritidsudvalgets oplysninger om, at deltagerantallet fra andre kommuner kun udgør 5 pct. af samtlige foreningsmedlemmer, er ikke underbygget.

Vores vurdering er, at der er tale om et langt større medlemstal. Derfor vil de økonomiske konsekvenser også være langt mere alvorlige for de foreninger, der tilfældigvis bliver berørt.

Denne ”københavnermodel” kan hurtigt danne præcedens for, at andre kommuner vil oprette tilsvarende modeller, for at ”straffe” Københavns Kommune. De omkringliggende kommuner vil uden tvivl føle sig fristet til at spare tilskuddet væk for de foreningsmedlemmer, der bor i Københavns Kommune, men som er medlem af en idrætsforening i deres lokale kommune.

På den måde vil kommunale, bureaukratiske modeller sprede sig over hovedstadsregionen. Resultatet vil være et bureaukrati, der i sidste ende måske vil koste lige så meget at administrere, som det vil give af indtægt til kommunekassen.

Der er tale om et nulsumsspil, som alle parter taber på: Både kommunerne, skatteborgerne, frivillige foreningsledere og ikke mindst de foreningsaktive børn og unge.

Vores opfordringer er derfor, at medlemmerne i Kultur- og fritidsudvalget i Københavns Kommuner tager dette forslag af bordet ved førstkommende lejlighed.