Idrættens fremtid i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Kasper Lund Kirkegaard, idrætspolitisk konsulent og Tuf Krenchel, kommunikationskonsulent fra DGI Storkøbenhavn satte formand for Kultur- og Fritidsudvalget i LTK, Casper Strunge (C), i stævne til en god snak om idrættens udvikling generelt i Lyngby-Taarbæk med afstikkere til mere specifikke problemstillinger, som ville være interessant, at få en status på.

Interviewet foregik en fredag formiddag i slutningen af august 2023 i cafeen i Lyngby Idrætsby med udsigt til de morgenfriske svømmehalsbrugere.

Hvad var baggrunden for, at du blev valgt som formand for Kultur- og Fritidsudvalget?
CS: Jeg har altid været engageret politisk og har kendt medlemmer fra kommunalbestyrelsen og andre aktører som FIL (Foreningsrepræsentationen i Lyngby-Taarbæk Kommune) i mange år. Der er mange personer og organisationer, som jeg løbende har diskuteret kommunens verserende sager med.

Som de fleste andre borgere i lokalsamfundet i Lyngby-Taarbæk, synes jeg, at der er en helt masse ting som fungerer rigtig godt og noget, der fungerer mindre godt. En dag syntes jeg så, at tiden var inde til at gå ind og tage et endnu større medansvar, hvorfor jeg stillede op til kommunevalget i 2021. Og til min store glæde endte jeg med at blive udvalgsformand for et af mine absolutte interesseområder – kultur og fritid.

Som privatperson har jeg altid spillet musik og dyrket meget idræt. I dag er jeg primært engageret i Taarbæk Sejlklub, men har også været aktiv i løbeklubber mv. gennem årene. Jeg har gennem årene tænkt, at hvis jeg kunne komme ind og præge det her område, ville det være noget, jeg brændte for.

Hvad er det særlige ved idrætsområdet, som du finder interessant?

CS: Foreningsidrætten i Danmark er noget helt unikt. Når man f.eks. taler med folk fra andre lande, så hænger deres kæbe jo, når de hører, hvordan vi er organiseret. Det er ikke så meget de penge, vi bruger – de er der også i fx Tyskland. Det er mere den kultur og den ånd, der er skabt inden for idrætten igennem 100 år i Danmark, der er unik.

Den ånd synes jeg er helt fantastisk. Det frivillige og civile engagement samt de initiativer, der ligger i, at man selvfølgelig som forælder engagerer sig i bestyrelser og kører til og fra idrætsstævner i weekenden. Alt det er i langt højere grad en selvfølge i Danmark. Den kultur og det arbejde ville jeg gerne ind og støtte politisk.

Der er udbredt og stigende interesse for at være idrætsaktiv i LTK. Hvordan håndterer du det pres, som det skaber på idrætsfaciliteterne i en tid, hvor kommunen samtidig skal spare en masse penge på budgettet?

CS: På den økonomiske side, så koster det sådan set ikke mere, at der kommer flere medlemmer. Hvert medlem får bare mindre støtte.

Men med faciliteterne er det en anden snak. Der har vi nok i for mange år hængt lidt bagefter i forhold til vedligeholdelse og fornyelse af faciliteterne. Det synes jeg, vi er ved at komme efter. Der er blevet brugt rigtig mange midler de senere år, og så er vi også blevet bedre til at planlægge med en længere horisont.

Vi har faktisk en meget stor kapacitet i forhold til kommunens areal. Idrættens faciliteter har desuden meget høje kvadratmeterpriser på velegnede grunde. Så det er rigtig godt, at vi faktisk har prioriteret masser af idrætsfaciliteter både indendørs og udendørs. Men det er klart, at når vi nu nærmer os 25.000 aktive medlemmer i vores idrætsforeninger plus alle de uorganiserede, så er der pres på. Så er der simpelthen ikke idrætskapacitet nok.

Det er også derfor, jeg har lagt op til en dialog med FIL, Folkeoplysningsudvalget og DGI Storkøbenhavn om fremtidens idrætsfaciliteter. Hvad bliver efterspurgt og hvad er der mest behov for? Vi skal være ret sikre på, at det vi investerer i, er langtidsholdbart.

Men er der penge til det? I mange kommuner er der jo ikke Kultur- og fritidsområdet, der bliver prioriteret først, når der laves budgetforhandlinger.

CS: En samlet kommunalbestyrelse er enige om at prioritere dette område højt. Selv i en periode, hvor vi mangler midler. Vi afleverer rigtig mange mia. i kommunal udligning til andre kommuner.

Men vi ved godt, på tværs af parter, at kulturen er mere værd end kronerne, vi bruger. Det er det, der binder os sammen, det der giver lokal identitet, det der gør at børn og voksne har fælles oplevelser. Og det er jo det livet handler om.

Så vi kan godt spare noget, men der er også en smertegrænse. Ligesom der er på ældreområdet og skoleområdet. Og forholdsmæssigt er der ikke sparet mere på kultur- og fritidsområdet end på andre områder. På det næste budget for 2024 kommer kulturen igen til at skulle svare for noget, men vi kommer også til at omlægge; og vi kommer til at øge vores samarbejde med f.eks. andre idrætsaktører, herunder DGI.

Og det er også vigtigt at holde sig for øje, at midler investeret i kultur- og fritidsområdet kan være et stort aktiv i forhold til at forebygge, at mennesker og i særlig grad de unge ikke bliver ensomme og ikke mistrives. Det kan også være medvirkende til at give sunde motionsvaner og sunde sociale vaner.
Det er også derfor, vi fx med initiativet med Idrætsforeningen Limone i forhold til sårbare unge gør en ekstra indsats. Den slags forebyggende indsatser og partnerskaber kommer vi kun til at få flere af, for vi kan se, at det virker.

Og det sparer både penge og forhindrer personlige tragedier. Heldigvis sidder jeg også med i andre af kommunens udvalg, f.eks. Økonomiudvalget, hvor jeg kan være med til at præge budgetlægningen i retning af denne tankegang.

Hvilke ting er lykkedes godt i forhold til idrætsfaciliteter i LTK?

CS: Nu kan jeg jo ikke rigtigt tage æren for de faciliteter, der er blevet åbnet i min tid, da de blev besluttet, før jeg tiltrådte. Men jeg har været meget positivt overrasket over, hvor godt der er blevet taget imod den nye padelbane hér i Idrætsbyen. Det tror jeg også har været en aha-oplevelse for mine kolleger. Det var en hård proces med budgetteringen af de baner. Vi startede med to baner, så røg vi ned på kun en bane og endte så igen med de to baner, der er opført i dag.

Det var svært at estimere økonomien og vi havde store diskussioner om sådan et par udendørs baner overhovedet ville blive populære. Men det må man sige, de er blevet. Jeg kan også nævne udendørs beach-håndboldbanen, der ligger lige ved siden af. Den bliver også brugt meget og til alt muligt forskelligt. 

Er der ting, hvor du tænker, at der kunne I have gjort det bedre?

CS: Der kan jeg nævne skaterbanen i Virum, som vi desværre ikke er lykkedes med endnu. Vi prøver i øjeblikket at involvere nogle lokale ungdomsklubber, der hjælper med at indrette området praktisk og fysisk. Og det ser ud til, at det har engageret en del unge.

Men vi skal hele tiden være opmærksomme på, om det her er et projekt, som tiltrækker for få mennesker og om der overhovedet er et reelt behov. Ville de unge måske bare været taget hen til nogle bedre skaterfaciliteter i nabokommunen, så havde det måske været en bedre løsning. 

Er der noget i kommunens pipeline, som du glæder dig til?

CS: Jeg glæder mig til, at vi får åbnet en ny kunstgræsbane. Det er dyrt, men vi har afsat pengene. Den skal både være miljørigtig og placeret det rigtige sted. Der er to lokationer i spil, så det vigtigste lige nu er at få taget den endelige beslutning om placeringen. Så kan vi få lagt os endelig fast på økonomien, få lavet et udbud og som det vigtigste; få banen op.

Selvfølgelig vil nogle blive mere glade i forhold til andre, når det kommer til placeringen. Men det afgjort vigtigste er, at vi får banen op. Det er alle heldigvis enige om.

Vi skal også have istandsat kunstgræsbanerne heroppe i Idrætsbyen – de er meget nedslidte. Det skal vi gøre i samarbejde med bl.a. Lyngby Boldklub. Det er mit mål, at der er truffet konkrete beslutninger om kunstgræsbanerne i LTK med udgangen af 2023. 

Kan private investorer være en måde at få speedet anlægsprojekter op på?

CS: I kommunen skal vi blive bedre til at overdrage og understøtte udvikling af nye rekreative tiltag, hvor private investorer medfinansierer hele eller dele af projekterne.

Men det er en større kabale, der skal gå op, fordi de udviklere, vi i givet fald skal samarbejde med, også skal kunne se fordele for dem i forhold til f.eks. udformning af lokalplaner mm. 

Er I gode nok til at holde øje med, hvordan de får det til at lykkes i andre kommuner?

CS: Vi har et tæt samarbejde med andre kommuner, men det kunne helt klart blive bedre. Vi har nogle lokale idrætsforeninger som Lyngby Tennisklub og Lyngby Boldklub, som er rigtig gode til at komme med idéer til, hvordan man kan få økonomien strikket sammen, når der skal vedligeholdes og udvikles nye faciliteter.

Men der er desværre ikke nogen fast opsamling af ’gode eksempler’ på dette område. Der findes netværk på tværs af kultur- og fritidsforvaltninger og Kommunernes Landsforening samler også op på erfaringer, men de handler mere om, hvordan man kan imødegå trivselsudfordringer, end hvordan man får økonomien lokalt til at hænge sammen. 

Hvad er status på det nye stadion i Lyngby?

CS: Vi vil fra kommunalbestyrelsens side strække os langt for, at vi kommer i mål. Kommunen har bl.a. forpligtet sig til at være lejere af en del af den nye stadionudvidelse, der skal bruges til et nyt PPR center (Pædagogisk og Psykologisk Rådgivning).

Jeg er i øvrigt meget tilfreds med kommunens salg af Lyngby stadion. Det er helt klart den rigtige vej at gå. Kommunen er ikke den rigtige til at drive et kommercielt stadion. Det vil jeg også anbefale andre kommuner at undgå at gøre. 

Er der et sted, hvor idrætsforeninger og andre interesserede kan få et overblik over, hvad der er besluttet og i gang med at blive realiseret i forhold til idrætsfaciliteter i kommunen?

CS: Nej det er der ikke. Man kan finde oplysningerne i anlægsbudgetterne, men det ved jeg godt ikke er til at hitte rundt i. Det kunne være godt med at bedre et overblik, der løbende blev opdateret.

Men man kan jo altid spørge forvaltningen, hvis man har nogle konkrete spørgsmål. Men det er jo relativt få faciliteter, der er besluttet og er i proces. Langt de fleste nye projekter står på en lang ønskeliste, som vi så behandler minimum en gang om året. 

Vi har også nogle spørgsmål til nogle konkrete sager, som vi håber, du kan svare på. Det første er i forhold til Lyngby Badmintonklub, der er bekymrede for, hvad udvidelsen af Engelsborgskolen kommer til at betyde for deres faciliteter. Hvad er status her?

CS: Der er sandsynligvis godt nyt for badmintonklubben. Vi regner med, at en ændring på skoledistrikterne i kommunen vil betyde, at der ikke er et kapacitetsproblem ved Engelsborgskolen. Og så kan Engelsborghallen vedblive med at være træningssted for Lyngby Badmintonklub (red.: Beslutningen er taget efter interviewet blev gennemført, så klubben kan blive i deres hal).

En anden sag er udvidelsen af Exmoor Sportsrideklubben, som er privat ejet og driftet, men har en foreningsoverbygning, hvor der i øjeblikket er en venteliste på omkring 400 børn og unge. Hvad er status på deres drømme om en facilitetsudvidelse?

CS: Det er helt klart mit ønske, at det projekt skal gennemføres. Jeg synes, at Exmoor gør det rigtig godt på mange områder. Det er ikke bare én klassisk rideklub, der traditionelt mest henvender sig til unge medlemmer. Det er også en forening, der har set nye muligheder og taget et stort socialt ansvar. De gør virkelig en forskel med fysisk terapeutisk arbejde for bl.a. handicappede.

Men der er udfordringer i forhold til projektets realisering. Stedet ligger i et delvist fredet område; og selve området er ejet af Frederiksdal Slot. Ejerne er dog velvillige, fornemmer vi, men i forhold til fredningen skal vi nok i dialog med Staten om en dispensation fra fredningsbestemmelserne. Der er jeg dog også fortrøstningsfuld.

Endelig er der hele processen med en ny lokalplan og de kommende høringer, hvor vi som kommune, skal lytte til alle borgere og samtidig tage bedst mulig vare på fællesskabets interesser. Så det kommer til at tage lidt tid. 

Der er en del af foreningerne i vores bagland, der mener, der bør være større fokus på samarbejde mellem skoler/fritidsordninger/gymnasier og idrætsforeninger – f.eks. i forhold til at lade foreningerne få adgang til skolefaciliteterne endnu tidligere i dagtimerne. Hvad er dit syn på det?

CS: Jeg går naturligvis ind for, at vi udnytter vores faciliteter bedst muligt. I multihallen på Engelsborgskolen kunne man f.eks. ofte før opleve, at hallen stod tom i primetime om eftermiddagen. Det sker kun sjældent nu. Samtidig har vi også flere steder installeret elektronisk overvågning, så vi rent faktisk kan monitorere om hallerne bliver brugt. Og vi kan se af data, at den aktive belægning rent faktisk er stigende.

Vi har politisk besluttet nogle principper for brug af vores faciliteter, som jeg mener fungerer rigtigt godt lige nu, men de er naturligvis altid til diskussion. F.eks. i forhold til Lundtoftehallens nye kultursal, har vi diskuteret, om vi skal ændre lidt i disse principper. Vi har også gjort meget for at minimere, at faciliteter står tomme ved at sige til skolerne, at de kun skal booke deres haller i blokke, hvis de er sikre på, at de rent faktisk skal bruges, og at de giver besked, hvis bookede faciliteter bliver ledige igen.

Jeg deltager meget gerne i et møde med idrætsforeninger, FIL og andre relevante aktører om, hvordan vi bliver endnu bedre til at samarbejde og udnytte vores faciliteter bedre. Der ville det jo være oplagt at inddrage Skoleudvalget, hvor vi også har den gevinst, at formanden Mette Schmidt Olesen tidligere har været formand for Kultur- og Fritidsudvalget og også er uddannet folkeskolelærer. Så hun har et godt indblik i de muligheder og problematikker, der er på området. 

"Vi støtter foreningers arbejde med særlige talenter", står der i kommunens ”Idrætsstrategi”. Nu tyder det på, at politikerne og kommunen trækker sin økonomiske støtte til ”Team Elite”. Er det korrekt forstået?

CS: Ja det er rigtigt. Tilbage i maj måned besluttede vi i kommunalbestyrelsen i forbindelse med de pålagte besparelser, vi skulle effektuere i 2023, at bremse bidraget til Team Elite. Så de 186.000 kr. vi havde givet årligt, blev nu ændret til et beløb på 75.000 kr. som FIL nu bliver bedt om at administrere. Der er ikke nogen tvivl om, at der er tale om en blivende besparelse, som vi desværre var nødt til at gennemføre. Men det var en nødvendig besparelse, da der skulle findes penge indenfor kultur- og fritidsområdet.

Udover den rå besparelse i kroner og ører, sparer vi også ressourcer i forhold til, at det ikke er kommunen, der skal administrere ordningen. Samtidig kan jeg også godt lide princippet med, at midlerne kommer tættere på idrætsforeningerne, der rent faktisk ved noget om de lokale talenter. Men det også vigtigt, at vi kan støtte de små sportsgrene, der ikke selv har mulighed for at finde sponsorer.

Hvad har din oplevelse været af de sidste par års samarbejde mellem kommunen, FIL og DGI Storkøbenhavn?

CS: Det har været en virkelig god oplevelse; og der har været meget stor tilfredshed hele vejen rundt med forløbet. Noget af det samarbejdet har givet, er helt nye idéer. DGI er som en professionel partner nogen, der i den grad har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der rør sig indenfor idræt, motion og bevægelse og ikke mindst, hvordan man hjælper idrætsforeningerne videre med deres udvikling. Vi har været glade for, at de idrætsforeninger, der havde meldt sig til et udviklingsforløb, har fået en helt anden fagligt kvalificeret støtte, end den vi kan tilbyde.

Jeg tror simpelthen, at det er måden at gøre det på. Vi får mere for pengene, når kommunen, idrætsforeningerne repræsenteret ved FIL og DGI, hver især gør det, de er bedst til i et samarbejde.

Har du nogen visioner for et evt. fremtidigt samarbejde?

CS: Fremtidens samarbejder går i endnu højere grad have fokus på de forebyggende aspekter ved at styrke idrætslivet. Vi har mange relativt velstillede og ressourcestærke familier i LTK, men det kan ikke ses af tallene for mistrivsel og ensomhed. En øget indsats for at få flere mennesker med i idræts- eller andre kulturelle fællesskaber vil være en del af løsningen. Vi skal også være gode til at skabe rammer for og synliggøre de mere niche-prægede idrætter, der vil kunne appellere til nogle af dem, der ikke tiltrækkes af de mere traditionelle idrætsgrene som fodbold og badminton.

Kan du her til sidst sige noget kort om, hvad er fremtiden for Idrætten i LTK?

CS: Partnerskaber. Vi er nødt til at indgå i flere partnerskaber med det private. Vi kan ikke honorere det store behov, der er for aktiviteter og faciliteter i kommunen alene via skattebilletten.

Vi er nødt til at støtte og fremelske det frivillige engagement. At næsten halvdelen af kommunens borgere, er med i en idrætsforening, er jo helt fantastisk, men det må ikke være en sovepude. Vi skal sørge for, at alle, der har lyst og behov, får mulighed for blive en del af fællesskabet!

Tak for din tid Casper.